Så røg Limbo også på DR2 i Smagsdommerne - jævnfør mit tidligere indlæg om ny dansk spiljournalistik omkring spillet.

Og jeg havde virkelig glædet mig - selv Smagsdommerne på DR2 havde i sidste uge taget Limbo under behandling med musiker Benjamin Koppel, litteraturanmelder Lilian Munk Rösing og medieforsker Bo Kampmann Walther i stolene.

Og netop med spilvante Walther ombord havde jeg nok sat næsen for højt op efter kvalificeret kulturdebat omkring spillet - der dog aldrig kom. Walther havde glimrende pointer, men kæmpede en ulige kamp mod alle i studiet.

Først med studieværten, der lagde ud med indlysende og ligegyldige tekniske spørgsmål såsom “Har du fået spillet til at virke på din Xbox?” (hvilket burde være en selvfølge, hvis de skal anmelde det vel?), hvorefter han senere tonede rent flag, da han erkendte, at han ikke anede, hvad ord som Xbox og Xbox Live Arcade betød. Hvis du vælger at have spil i dit program, så kunne du måske sætte dig bare minimalt ind i spilmarkedet. Men måske var det for at spille “dum” sammen med programmets målgruppe? I så fald ikke en god taktik.

Dernæst kom panelet, hvor Koppel virker apatisk og ligeglad - hvilket er helt ok, hvis han bare havde argumenteret lidt stærkere for det. Han havde f.eks. ikke orket at gennemføre Limbo, selvom det burde kunne klares på kortere tid, end det tager at tygge sig igennem Peter Høegs seneste roman (der også blev anmeldt i samme udsendelse). Dernæst kom Rösing, der blankt erkendte, at hun end ikke havde spillet Limbo. Til gengæld havde hun set sin søn gennemføre det. Selv om hun havde nogle glimrende observationer, så er det bare ikke godt nok DR2. I skal kræve SÅ meget mere af jeres kritikere, når I vælger at tage spil på menuen.

For uden den respekt bliver spil som her igen behandlet med fordomme. Måske ser jeg spøgelser, men hele udsendelsen gav mig igen fornemmelsen af, at spil er andenrangs kultur, som vi kan hive frem og grine lidt af, mens vi alligevel kigger på rigtig kunst som indie-rock, Bob Dylan-malerier eller en Peter Høeg roman. Der mangler simpelthen respekt omkring spillet som kunstform - og det udviste både panelet og studieværten, mens Walther kæmpede mod overmagten. Jeg er faktisk lidt nysgerrig over for, hvordan Walther mon opfattede programmet?

Men men men - det var dog heldigvis ikke så slemt og intetsigende, som da Smagsdommerne forsøgte at anmelde PS3-spil som Flower, Echochrome og Rag Doll Kung Fu i april sidste år, hvor “debatten” endte i de rene ligegyldigheder - selv om med kulturpersonager som Nikolaj Scherfig, Michael Jeppesen og Anne Sophia Hermansen.

Se hele udsendelsen her - Limbo kommer til sidst