I lyset af debatten omkring Medal of Honor og 1378 Km, så faldt jeg i går over et spændende interview med en af mine absolut yndlingsspilskabere - den italiensk-fødte Paolo Pedercini, bedre kendt som “Molleindustria”.

Han har en tilgang til spil, han kalder “Radical Gaming“, som prøver at lave spil, der udfordrer rammerne for vores samfundsværdier - bl.a. som McDonalds-spillet, hvor man skal bl.a. skal fælde regnskoven for at få biksen til at køre eller provo-spillet ‘Operation Pedopriest’, hvor man skal beskytte pædofile katolske præster fra politiet indtil mediebevågenheden er faldet og faren drevet over.

Ikke overraskende har disse spil vakt deres ramaskrig rundt om i verden, men det er virkelig inspirerede at se en spilskaber, der er så bevidst omkring, hvilke samfundsværdier  hans spil skal udfordre.

Som han siger i interviewet til Journal 3:

“Mainstream” games appear to “mainstream” players as non-political, or ideologically neutral, simply because they build their systems upon our Western, 21st century, common sense.

Of course expanding your business and maximizing profits is the goal of every business management game; of course killing a fable-like caricature of an Arab is the goal of a contemporary war game; of course colonizing and possibly destroying other civilizations is the goal of a strategy game.

A “radical” game is not only a game with a radical message, but a cultural artifact that indirectly points to and criticizes the assumptions that inform mainstream games.

Hele ideen om, at vi tager det fuldkommen for “normalt”, at vi i spil skal overvinde andre civilisationer med vold og magt eller skyde Taleban-krigere er interessant. Særligt når man gang på gang ser spil, der bliver udråbt som usmagelige eller søgte, når de prøver at gå imod eller udfordre denne “norm” og de faste samfundsdiskurser inden for spildesign.

Jeg kan kun opfordre til at følge Molleindustria, læse interviewet og prøve alle hans spil - f.eks. hans dybt forunderlige spildigt ‘Everyday the Same Dream.

Spil spillet her

Læs hele interviewet med Paolo Pedercini her

Se alle Molleindustrias spil her