Vil vi gerne se flere danske computerspil i fremtiden?

Flere spil, der tør eksperimentere, flere spil, der går imod strømmen og flere danskudviklede spil, der ikke behøver lefle for et amerikansk publikum og udøve selvcensur for at sælge?

I disse dage afgøres fremtiden for de danske computerspil, for hvad skal ske nu efter børnespil som ‘Max & The Magic Marker’ og storsuccessen ‘Limbo’ ?

I disse dage raser der et tilsyneladende bittert slag mellem dansk film og dansk spil på korridorerne på Christiansborg. Begge brancher skal nemlig dele en fælles pulje penge i årets Filmforlig - hvilket i sig selv er fuldkommen vanvittigt, fordi det direkte inviterer til stridigheder fremfor samarbejde. Derfor ikke underligt, at begge brancher har forbandet travlt med at brøste sig af deres fjer - som f.eks. her og her bare på DR.

Den danske filmbranche har alle de etablerede rammer gennem bl.a. Det Danske Filminstitut (DFI) og store internationale succeser under bæltestedet (alene Von Trier-effekten er vel milliarder værd i sig selv), mens spilbranchen særligt i år har vist et enormt potentiale, men hæmmes af en forsøgsordning, der ved Medieforliget i 2007 kun lød på 12 millioner kr. fordelt over fire år.

Nu siger DR i dag, at støttet stiger til 16 millioner over fire år - hvilket dog stadig er småpenge i det store regnestykke.

Tallene taler deres eget klare sprog, fordi de beviser, at de danske spiludviklere har bevist deres værd. Målt på omsætning var danske computerspil allerede sidste år halvt så store som dansk film (380 mill. kr. vs 800 mill. kr.), men målt på eksport omsatte danske spil for 252 millioner kroner, mens film lå på 28 millioner kroner. Og det på trods af, at dansk film fik 50 gange så meget støtte som danske computerspil (250 milloner vs. 5 millioner kr i 2009) årligt. (Alle tallene er alle hentet fra Copenhagen Entertainments og Computerspilszonens rapport fra 2010)

Udover det rent økonomiske har danske spil også markeret sig stærkt rent kulturelt de seneste år, og inden for bibliotekssektoren er Danmark et foregangsland på verdensplan, når det kommer til formidling og udlån af nye computerspil - også via digital distribution. Vi har tilmed et af verdens største museer for computerspil i Ikast, så på bundlinjen er Danmark en pioner, når det kommer til spilkultur.

Ja, jeg står på spillenes side - hvis du lige kom i tvivl

Men det svære er vel, at få politikerne, DFI og lobbyisterne til at indse spillenes særstatus - for fronterne er tilsyneladende trukket skarpt op mellem filminstituttet og de danske spiludviklere. I dag i Berlingske Tidende har en række danske spiludviklere et læserbrev med overskriften “Filminstituttet svigter computerspil”, der direkte beskylder instituttet for at løbe fra aftalerne og holde spil nede på bekostning af dansk film (desværre ikke online):

” Men nu hvor forhandlingerne spidser til, ønsker DFI pludselig at bevare støtten til spil på 3-4 mio. kr. årligt, mens de fastholder filmstøtten på 225 mio. kr. – selvom spilbranchen både i størrelse og økonomi er på fuld omgangshøjde med filmbranchen.”

Yes - de er ganske sure, men ender med en fremstrakt hånd til DFI:

“Hvis I griber chancen nu, kan I komme til at stå som den centrale organisation i skabelsen af de næste fire års internationale kunstneriske og kommercielle succes for dansk computerspil.”

Uanset hvad, så er det afgørende for danske spil, hvad der sker i disse dage - og hvem, der kommer til at fordele pengene.

I den bedste verden oprettede man vel Det Danske Spilinstitut, hvor danske spil kunne vokse uden konstant indblanding fra den danske filmbranche - særligt fordi jeg personligt aldrig har set den helt store fordel i ved, at spil og film altid skal tvinges til at arbejde sammen. (www.dds.dk er dog allerede til Det Danske Spejderkorps - damn)

Jovist foregår begge medier på en skærm, men de bør i langt højere grad respekteres som to fuldkommen væsenforskellige medier med hver deres jargon, brancheopbygning, talenter og udviklingsprocesser. Dette evigt og evindelige tvangsægteskab gør alt for ofte, at begge medier skygger for hinanden - i stedet for at få hinanden til at blomstre.

Ikke at de danske spiludviklere skal afskrive al samarbejde med Filminstituttet - men så længe det er et institut for film, så er det vel fuldt forståeligt, at det kæmper for sit eget medie.

Men i denne fløjkrig er det dog underligt, at begge brancher ikke ser fornuften i at mødes på midten, da et ligeværdigt samarbejde kan sparke begge brancher længere op på den internationale stjernevrimmel.

Hvor er f.eks. Olsen-Banden-spillet, Max & The Magic Marker-tegnefilmen eller en helt tredje fortælleform, der sømløst blander film, spil og online-universer sammen (host host - Barda) ?

Jeg krydser fingre, og håber blot, at Danmarks næste mange ‘Limboer’ får både tid, lov og økonomisk/kunstnerisk arbejdsro til at udvikle spil, der vælter verden. Det er på tide, at de danske spil for mulighed for at træde i karakter og vinke farvel til sin stedmor.

Læs mere om forhandlingerne her på DR

Læs lidt mere på Computerspilzonens side her