Skal man flygte fra sin fortid, hvis man kunne? Og hvad ville man helst flygte fra?

I det enkelt og korte spil ‘One Step Back’ skal man i grunden “blot” løbe fra en dør til den næste i forskellige obskurt udformede platformsbaner - men tricket er, at efter et par sekunder løber ens “fortid” vist som ens forrige jeg efter en. Han gentager blot ens handlinger, men rører man dette fortidige jeg, dør man i en sky af pixels.

Det kræver nogle ret interessante tricks på de senere baner, og på klassisk ‘Braid’-maner får man et par bevingede ord med på vejen mellem hver bane, som en art indre monolog. Det er smukt skrevet, omend jeg ikke helt forstår dem alle efter første gennemspilning, men som et interaktivt digt er ‘One Step Back’ interessant - særligt når spillet indfører sit store twist. Spillet er dog til tider temmeligt svært, men mest i styringen, der kunne være mere præcis.

Derimod er spillets efterfølger - The Other Side - lettere, og leger med hvad, der er op og ned, idet man skal i bogstaveligste forstand skal bevæge sig rundt på banen, mens den skifter retning. Lidt som en automatisk udgave af ‘And Yet It Moves’ (nu ude til Wii forresten), hvor spilmekanikken giver temmeligt syrede gåder.

Hyg dig med din fortid og op/ned-dynamikken - og god weekend:)

Spil One Step Back her

Spil The Other Side her