Kære Jakob Stegelmann

Jeg er oprigtigt glad for, at du i årevis har sat computerspil på skærmen i DR. At du før alle andre medieredaktører har accepteret spil som kultur på linje med bøger, film og tegneserier. Der går sjældent et Troldspejl uden en anmeldelse af et spil - fra retrospil og online-spil til de store kommercielle blockbustere. Du har haft tusindvis af spil på skærmen og anmeldt dem med din altid rolige stemme, jeg kan huske fra min barndom.

Derfor er skuffelsen også desto større, når Troldspejlet flækker. Når du i din seneste udsendelse ikke lever op til ansvaret som den største spilformidler i Danmarks største medievirksomhed med den største seer- og fanskare - både blandt børn, voksne og unge. Og i Troldspejls-regi er “unge” nok mere en tilstand end en alder, da mange af seerne (som undertegnede) er vel over de 18 år.

Spejlet knækkede for mig, da anmeldte det nyeste Medal of Honor-actionspil  - et spil, der i den grad er blevet kendt/berygtet for sin medieudråbte kontroversielle mulighed for at spille talebaner i Afghanistan. Du viste spillet på skærmen - du viste hvordan man som amerikansk soldat dræber talebanere til højre og venstre - og du viste det uden den mindste flig af refleksion eller mediekritik.

For desværre bærer hele anmeldelsen af spillet præg af en pressemeddelelse for EA, når den ukritisk hylder det i sætninger som:

F.eks. får man lov til at sætte sig bag kanonerne på en kamphelikopter, hvis opgave er at finde og eliminere fjendtlige morter-positioner. Det er en overvældende oplevelse, som man nemt lever sig ind i.

eller

Medal of Honor er på mange måder en utrolig oplevelse, ikke mindst fordi grafikken er fantastisk, men også lyden er noget for sig. Det bringer den brutale action langt ud af skærmen og man føler ofte, at man er lige i kampzonen.

Budskabet er her, at grafik og lyd er fantastiske, så realismen er høj. Og det er kun sejt, når det gælder om at være så brutal som mulig:

Man er stærkt i undertal, så der er ingen grund til at spare på kuglerne, mens man arbejder sig vej igennem den lille bjergby.

Budskabet i din anmeldelse er, at det er fedt at være virtuel amerikansk soldat. Det er cool at pløkke talebanere med en “usædvanlig stor snigskytteriffel” og hele det underliggende moralkodeks i Medal of Honor er fabelagtigt.

Men Jakob - helt ærligt - er det helt fint, at EA laver et spil, der i så høj grad er en  - unægteligt vellavet - kærlighedserklæring til amerikanske soldater - men samtidig vise det frem og rose det så ukritisk for Troldspejlets påståede unge målgruppe ?

Forstå mig ret - det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt ‘Medal of Honor’ er et godt skydespil eller ej. Det er et spørgsmål om, at Troldspejlet her sluger en gang velsmurt amerikansk krigspropaganda, og formidler den skræmmende ukritisk og ureflekteret videre til seerne.
De børn, der kigger med har ikke samme niveau af refleksion som dig, så netop her burde du - hvis du overhovedet skal anmelde spillet på skærmen - give børnene en kritisk vinkel på et spil, der i den grad hylder USA.

Anmeldelsen slutter med:

Det skal dog understreges, at spillet er ret brutalt, og derfor også meget blodigt, hvilket selvfølgelig har medført en klar 18 års-grænse på spillet.

Så børnene kan godt sidde og nyde din anmeldelse og høre din store ros af spillet - men de skal endelig ikke spille det? Er det ikke dybt dobbeltmoralsk at vaske sine hænder sådan? Og hvorfor tager du overhovedet spillet på skærmen, hvis du ikke forholder dig til det mere kritisk?

Jakob - bliv ved med at putte spil på skærmen - men vær den kritiker, du kan være. Kig bag om spillene, og særligt deres indbyggede budskaber . Lim dit Troldspejl og lev op til din rolle som fyrtårn for generationer af unge som ældre spillere.

Se og læs anmeldelsen på Troldspejlet her