Efter de mange spændende og kritiske kommentarer til min kritik af Troldspejlets anmeldelse af Medal of Honor, så er jeg nødt til at præcisere min kritik - fordi jeg valgte indrømmet et spil, som både let afsporer debatten og fjerner diskussionen fra min oprindelige pointe.

Min pointe er ikke, at Troldspejlet skal politisere alt - eller at alle anmeldelser skal være politisk korrekte og frelste.
Min pointe er, at Troldspejlet ikke har en flig af hverken refleksion eller kritik i deres spilanmeldelse, der derfor bliver mere sløset og deskriptiv end godt er.

Og det interessante for mig at ser, at Stegelmann fint kan kommentere på tema og vinkling, når det kommer til andre medier som f.eks. film og bøger.
Tag f.eks. Troldspejlets anmeldelse af den japanske tegnefilmsskaber Miyazakis “Prinssesse Mononoke“. Her konkluderer Troldspejlet:

Kampen mellem menneske og natur er filmens tema - og man er ikke i tvivl om, at Miyazaki holder med naturen. Men det betyder ikke, at menneskene bare er skurke - og at naturen bare er god.

Her forholder Troldspejlet sig til filmens tema, og her bliver anmeldelsen interessant, fordi Stegelmann tolker sin filmoplevelse. For at blive i samme tema, så har Troldspejlet også en glimrende perspektivering i deres anmeldelse af ‘Avatar’ i sammenligningen med gamle cowboyfilm.

Det handler med andre ord ikke om 70´-holdninger, om USA eller voldsspil eller at en anmeldelse skal være en kvalmende politisk stillingstagen.

Det handler om indsigt, perspektivering og refleksion.

Så min undring er nok på bundlinjen: Hvorfor har Troldspejlet ikke samme tilgang til film som til spil?