Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
SKREVET AF Thomas Vigild 11. nov 15:43

Japanske spil ruller i København

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

skc3a6rmbillede-2010-11-11-kl-152355

Hvor kan en Pokémon (mit gæt) quicksteppe i Dance Dance Revolution mod en japansk manga-pige (fotograf: Brian Rocatis)?

Vist kun et sted - og det er den dansk/japanske festival J-Popcon. For fra morgen kl.16 trylles hele DGI-byen til et kulturelt karneval af japansk populærkultur - og herunder dynger af præsentationer af både japanske film, tegneserier og spil.

Det er den nu på tiende år tilbagevendende festival for japansk populærkultur J-Popcon, der i år ruller sig ud i DGI-byen i København, og af programmet at skønne går det ikke stille for sig.

Udover at have mesterskaber i Cosplay - storstilede udklædningskonkurrencer, hvor deltagerne kæmper om mest at ligne en film/tegneserie/spil-helt(inde) - er der også fremvisninger af japanske konsolspil og arkademaskiner fra det danske Spilmuseet og Play:Right, som har skaffet klassiske og helt nye spil frem til lejligheden. Så i festivalens Gaming område er der alt fra Space Invaders og Ms. Pac-Man til de bedste rytme- og dansespil - f.eks. den legendariske Drum Mania 10 arcademaskine fra Konami.

Og er man rap på knapperne kan man stille op i det første officielle Danmarksmesterskab i kampspillet Super Street Fighter IV.

Kulturudbuddet stopper dog ikke der, for der er også musikkoncerter med dels en japanske popsangerinde kaldet Haruko (Halko) Momoi, dels det danske spilband Press Play On Tape, der fyrer op for en fuld koncert af lutter spilmelodier fra  japanske arcadespil.

Og har man en spiludvikler i maven, så klarer foreningen Unge Spiludviklere en workshop, hvor man under hele J-popcon 2010 udvikler et nyt spil, baseret på den enorme mængde af spilgenrer, som oftest stammer fra Japan.

Jeg er imponeret - og besøgte også J-Popcon sidste år (se flere billeder her) - for japansk popkultur er hamrende mærkeligt, men svært fascinerende, og særligt når der i år også fokuseres så meget på den unikke japanske spilkultur.

J-Popcon kører fra fredag kl. 16 til søndag kl. 17. Prisen er 200.- kr. pr. dag

Læs mere her og se programmet

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Thomas Vigilds Klik

Thomas Vigild blogger om spil, gadgets og alt med knapper

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. jan 2012 kl. 11.22

Game Over

26. jan 2012 kl. 10.58

18 kroner er aldrig 18 kroner

20. jan 2012 kl. 09.19

Fredagsspillene: Midas og 100th

Se alle indlæg

 

Tip et gratis spil - Vind et dyrt spil

Tiden kommet, hvor jeg er gået på barsel. Men for at ingen skal savne interessante gratis spil hen over sommeren, så har startskuddet hermed gjaldet til Kliks Sommer-spil-dyst 2010 - nu med endnu dårligere clipart…:)

Læs mere om reglerne og præmierne.

winner

 
 

Thomas Vigild på Twitter