Kan spil være journalistik? Kan de perspektivere nyhederne og forklare komplekse processer? Eller er sådanne “nyhedsspil” blot en illusion og et ekstremt tidsspilde?

Det måtte jo komme - WikiLeaks-spillet - og ja, du kan spille det her.

Det går meget enkelt ud på, at du som Julian Assange skal downloade filer fra Obamas computer i Det Hvide Hus uden at blive opdaget. Med musen styrer man, hvornår Julian skal koble sin USB-nøgle til Obamas computer, mens han sover, og hvornår Assange skal gemme sig for Obama, når han er vågen.

Moralen er, at man vinder spillet, hvis man stjæler tilstrækkeligt med filer fra Obama. Den er feset ind efter få sekunder. Men hold fast, hvor er spillet dog ringe. Det er mere parodi end perspektiv - en sondring, der kan være fint i sig selv, men her synes det bare klodset og irrelevant. Og for hvorfor ikke arbejde lidt mere med spillet, så det reelt informerer?

Ikke desto mindre har det fået over en million besøg på under en uge siger CNN, så der er massiv interesse for at spille små-spil, der på en eller anden måde tackler en aktuel historie.

“After all the serious news, it crossed my mind that people would be ready or enjoy something lighthearted about the subject,” siger spillets skaber Sebastiaan Moeys til ABCNews.com. Det tog ham godt en uge at lave spillet, og der er absolut in at temmeligt intetsigende spil for at høste kliks - som f.eks. redningen af de 33 chilenske minearbejdere (Los 33 her) eller Tiger Woods sidespring (Tiger Woods Wife Outrun).

Når så simpelt spil som WikiLeaks-spillet kan tiltrække så mange kliks, så tænk, hvad et veldesignet og journalistisk funderet nyhedsspil, der reelt problematiserer og forklarer sagen kunne gøre?

Her tænker jeg på spil med mere interessante spilmekanikker som ‘Stop Disasters’, ‘McDonalds Game’ (Burger Tycoon) og ‘Cutthroat Capitalism‘. Og her tror jeg, at journalistiske spil netop bør og kan udgøre en fast del af fremtidens nyhedsjournalistik - se f.eks. denne klumme fra Ian Bogost på New Scientist.

Bogost inddeler fremtidens journalistiske spil i syv kategorier: current events, infographics, documentary, literacy, puzzles, community, and platforms, og læs evt. også min kollegas artikel om selvsamme forsker fra Politiken i sidste uge her.

Spil kan f.eks. formidle komplekse processer bedre end ord, video og billeder. Og jeg køber ikke problemet med, at spil tager tid at udvikle - det har aldrig været nemmere og mere demokratisk at udvikle computerspil. Det er der problemet er, at spil stadig mangler at blive taget seriøst som kommunikationsform, men selvsagt også ideerne og visionerne, så fremtidens nyhedsspil indbygger sine mål og meninger i selve spilmekanikkerne - ikke blot på overfladen som i WikiLeaks eller minearbejder-spillet f.eks.

Og som min kollega skriver: hvorfor er der endnu ikke et spil, der forklarer regeringens udlændinge-politik og pointsystem?