Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.

Blomsterne af Danmarks spilungdom

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvad har duellerende lamaer, aristokratiske engelske fugle, rum-vikinger og brændende ildkugler til fælles? Faktisk intet andet, end de er blandt  grundideerne til 12 nye danske spil, som en gruppe unge gymnasieelever udviklede her en uge i løbet af sommerferien.

Ungdommens Naturvidenskabelige Forening arrangerer Game Development Camp, hvor ideen er enkel: 12 hold af seks gymnasieelever får en uge til at lave et færdigt spil, mens de undervejs får løbende kritik fra garvede branchefolk fra spilindustrien og lærer, hvad den gode spilpræsentation og det gode gameplay er for mytologiske størrelser.

Jeg selv fik æren at være dommer, og det var befriende at se, hvor gode de unge er til at tale “spilsk” - de kender simpelthen spilmediet på en helt anden måde end jeg selv, da jeg voksede op, og de har en særegen nærmest medfødt fornemmelse for, hvad der gør et et spil godt. Det svære er så at udøve og få den fornemmelse, når man selv udvikler og ikke kun forbruger computerspil.

Publikumsprisen gik fuld fortjent til actionspillet “Goop Scoop Beserk“, hvor man som gal viking bevæbnet med en ske, skal samle tre typer fjender op (en normal, en som en art bowlingkugle og en som en bombe) og bruge dem som våben mod alle de andre fjender, der stormer mod vikingen fra alle retninger - et i sig selv genialt spilkoncept med en god balance mellem risk/reward, der nok er spottet i adskillige spil (særligt Boss-fights) før, men aldrig som bærende mekanik i selve spillet.

skc3a6rmbillede-2011-08-09-kl-124557

Vi i dommerpanelet kårede spillet ‘Elements‘ som vinderen, hvor to spillere dyster om at nå til toppen af en bane, mens de løbende kan skifte modpartens “element” mellem vand, ild og jord - hvilket igen påvirker, hvilke fjender man skal undgå og hvilke man kan dræbe på banen.

skc3a6rmbillede-2011-08-09-kl-124511

Men i mit hjerte har særligt to spil brændt sig fast - det ene er spillet “Fior Bawl“, der udover en friske stavemåde, piller ved nogle meget interessante aspekter i nutidens computerspil: netop hvad vi ser, og hvornår spillet prøver at “snyde” spillerne i døden.

skc3a6rmbillede-2011-08-09-kl-124302

I ‘Fior Bawl’ arbejder to spillere sammen om at få samme ildkugle fra punkt A til B, men spillerne ser hver deres udgave af banen fyldt med dødbringende huller - så eftersom de styrer samme ildkugle, så skal der koordineres konstant. Desværre vandt spillet ingen priser, men ideen med at to spillere arbejder sammen om at styre en figur er for god til at gå tabt og ikke videreudvikles…

Andet huskværdige spil er platformeren ‘SWAP‘, hvor man som rumvæsnet “Lars” skal storme fra start til mål hurtigst muligt, så taktikken er at aflure, hvordan man bedst forcerer forhindringerne.

skc3a6rmbillede-2011-08-09-kl-124142

Lars kan vælge, om han klæber sig fast til alle overflader eller hopper af på dem - og alene den enkle spilmekanik kan man komme langt med. Det mere imponerende er, at de unge bag spillet holder spillet til det og lader spillet nyde sin enkelthed. Stilen er herlig Tron-agtig, og det føles mindre som et spil og mere som en sportsdisciplin, når man efter et stykke tid har mestret styringen og pludselig kan lure nye veje gennem banerne.

Måske vidste jeg ikke, hvad jeg skulle forvente - men kvaliteten i disse spil udviklet på blot en uge er imponerende høj, og tegner stærk fremtid for en skæv, kreativ og selvsikker dansk spilbranche - spørgsmålet er så blot, om Danmark kan holde på disse talenter.

Slutteligt stor tak for alle de indsendte sommerspil - jeg er ved at spille mig igennem dem, og kårer vinderne nu på fredag. Men jeg kan rolig afsløre nu, at kvaliteten også her er skyhøj, så glæd jer til at se og spille de bedste :)

Læs mere om de unges Game Camp her

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Thomas Vigilds Klik

Thomas Vigild blogger om spil, gadgets og alt med knapper

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. jan 2012 kl. 11.22

Game Over

26. jan 2012 kl. 10.58

18 kroner er aldrig 18 kroner

20. jan 2012 kl. 09.19

Fredagsspillene: Midas og 100th

Se alle indlæg

 

Tip et gratis spil - Vind et dyrt spil

Tiden kommet, hvor jeg er gået på barsel. Men for at ingen skal savne interessante gratis spil hen over sommeren, så har startskuddet hermed gjaldet til Kliks Sommer-spil-dyst 2010 - nu med endnu dårligere clipart…:)

Læs mere om reglerne og præmierne.

winner

 
 

Thomas Vigild på Twitter