Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
SKREVET AF Jeppe Kofod 11. sep 14:02

Verdens bedste nyhed

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Jeg har en god og en dårlig nyhed - lad os tage den gode først…

Den gode nyhed
Det ligger måske ikke sådan lige for, at koble begreber som fattigdom, HIV/AIDS, sult og manglende skolegang sammen med begrebet Verdens Bedste Nyheder. Ikke desto mindre er det netop hvad FN, Danida og knap 70 danske udviklingsorganisationer gør i deres seneste kampagne af samme navn. Organisationerne vil minde os om, at udviklingsbistand virkelig nytter noget, og at fremgang i udviklingslandene er mulig, hvis vi bare vil.

I forlængelse af kampagnen havde jeg i går fornøjelsen af at møde Joyce fra Malawi og Michael fra Zambia til verdens bedste kaffemøde arrangeret af Aidsfondet. Både Joyce og Michael er HIV-smittede, og begge har de mistet nære familiemedlemmer til aids-relaterede sygdomme. Joyce har mistet sin mand, mens Michael har mistet sin forlovede og sin lille søn. Når de begge selv er i live i dag, skyldes det den medicin, som danskerne har været med til at finansiere med ulandsbistanden igennem Den Globale Fond. Medicin der har styrket deres immunforsvar og gjort, at de i dag kan leve et normalt liv, hvor Joyce kan tage sig af sine børn (der ellers ville være forældreløse) og arbejde og bidrage til Malawis vej ud af fattigdom, mens Michael arbejder for en organisation der hjælper mennesker med HIV/AIDS.

Joyce og Michaels, på en gang tragiske men også livsbekræftende historier illustrerer, hvad ulandsbistanden kan hjælpe med. Millioner af afrikanere har ligesom Joyce og Michael fået hjælp via dansk ulandsbistand igennem Den Globale Fond. Jeg har fra starten kæmpet for, at Danmark skulle bidrage til fonden. Det har vi også gjort - og resultatet er opløftende. Det gælder både i forhold til at hjælpe mennesker ud af fattigdom, men så sandelig også til at sikre Joyce, Michael og andre et værdigt liv.

Diskussionen om ulandsbistand er alt for ofte abstrakt og indforstået. Men i virkeligheden handler det om menneskelig værdighed. Nogle mennesker er født til livsvilkår, som er ufattelige. Med et lille bidrag kan vi gøre en kæmpe forskel - fx for Joyce. Og det er jo netop verdens bedste nyhed; at vores bistand nytter, og at vores generation rent faktisk har en unik mulighed for at overvinde de massive problemer med bl.a. HIV-AIDS, sult, fattigdom og manglende skolegang i udviklingslandene.

Den dårlige nyhed
Men 72 mio. børn går fortsat ikke i skole, 1,2 milliarder mennesker har stadig ikke adgang til basale sanitære forhold, og FN vurderer at der fortsat er en milliard underernærede mennesker på kloden. Den gode nyhed er, at vi kan hjælpe disse mennesker - det har de seneste års fremskridt vist os. Den dårlige nyhed er, at man gang på gang bliver i tvivl om, hvorvidt regeringen egentlig vil fortsætte strømmen af gode nyheder?

For med Søren Pind i spidsen har regeringen valgt nedskæring på nedskæring, når det kommer til ulandsbistanden. Og det samtidig med, at der holdes skåltaler og skrives nye forkromede strategier om “Frihed”.

Og som om det ikke var bedrøvende nok, at regeringen gang på gang skærer massivt i bistanden, så har de også gjort bistandsmidlerne til en “økonomisk buffer” på deres budget, som kan bruges til at finansiere alle regeringens ubetalte regninger. Således er bistandskronerne blevet benyttet til at finansiere indkvartering af asylansøgere i Danmark, til afholdelse af klimatopmødet og til den militære indsats i Afghanistan. Senest har regeringen taget 320 mio. kr. fra støtten til udviklingslande i Afrika, for at kunne betale stigende udgifter på asylområdet. Bistandsmidlerne bruges dermed til at lappe regeringens budgethuller frem for at hjælpe andre i Joyce og Michaels situation.

Danmark burde holde fast i den høje og værdige ulandsbistand, som vi i så mange år har haft tradition for at give, og som har gjort os til et internationalt forbillede på bistandsområdet. Nøjagtigt ligesom vi burde holde fast i, at bistand bruges på bistand og ikke på at lappe huller i regeringens budget. Den danske bistand betyder liv eller død for mennesker som Joyce og Michael og deres familier - og netop derfor er det så vigtigt, at vi går forrest på dette område.

Verdens bedste nyhed er, at udviklingsbistanden nytter og sikrer, at bl.a. Joyce og Michael er i live og ved godt mod. Den dårligste nyhed er, at den danske regering og Dansk Folkeparti er i fuld gang med at udhule bistanden og allerede igen næste år vil skære på ulandsbistanden.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Jeppe Kofod

Jeppe Kofod er udenrigspolitisk ordfører for Socialdemokraterne.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

21. mar 2012 kl. 16.02

Ellemanns forfejlede kritik

22. dec 2011 kl. 13.39

Nyt lavpunkt i fattig debat

21. nov 2011 kl. 18.26

Verden samles om bedre bistand

Se alle indlæg

 

Jeppe Kofod på Twitter