Annonce
Annonce
Marketing
Marketing

Joblinks

Marketing
Annonce
SKREVET AF Ida Jeng 10. sep 20:07

107 ting, som hvide mennesker kan li’

tekst 5 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

christian-lander1.jpg

De kan lide Obama, sarkasme, vintage, Facebook, Mac, økologisk kaffe og diversitet (så længe, at den forbliver på restauranten). De kan lide smalfilm, Ngo’er, mikro-bryggerier, dyre sandwich og Manhattan. De kan lide at blive forargede på andre kulturers vegne og at vide, hvad der er bedst for de fattige. Og så kan de lide ikke at eje et tv. Kosmopolit interviewer Christian Lander, forfatteren til www.stuffwhitepeoplelike.com

29-årige Christian Lander er én af de dér internet-sensationer, man læser om i magasiner: Indtil januar 2008 var han ordinary Joe med en halvfærdig universitets-uddannelse i computertasken og ansættelse på et mindre reklamebureau i L.A. Men så fik han ideen til stuffwhitepeoplelike.com – en satirisk liste over alle de ting, ”som hvide mennesker kan lide”. Den første uge var der 200 hits om dagen, den næste uge var tallet 600, og ugen efter var tallet oppe på 4000. I dag har bloggen over 42 millioner hits og 45.000 abonnerer på nyhedsbrevet. Og som det jo er i internet-kredsløbet, er der et griske forlag bag enhver gylden blogger. Resultatet er bogen Stuff White People Like: The Definitive Guide To The Unique Taste Of Millions. Christian Lander og hans selvbevidste, selvironiske og satiriske hængerøvs-attitude har sågar banet vejen til tv-shows som the Late Night With Conan O’Brien. Så hvem har fat i den lange ende? Den sociale kritiker Christian Lander? Eller kritikerne, som klandrer forfatteren for at være alt det, han selv gør grin af: En forkælet racist med et overforbrug af ironi (som i øvrigt er nr. 50 på listen over ting, hvide kan lide).

Opgør med yoga-racen

Hvorfor har du lavet en weblog med en liste over ting, som hvide kan lide?

”I virkeligheden er det mig selv, jeg gør grin med. Jeg har altid fundet det enormt morsomt, at der er så stor lighed mellem mig og alle dem, jeg kender fra den såkaldt ”progressive” venstrefløj. Vi er alle sammen kaukasiere, veluddannede og del af den øvre middelklasse. I vores egen selvforståelse er vi unikke, klasseløse og farveblinde, og vi går alle sammen rundt og tror, at vi er løsningen på cutting-edge. Selvbedraget er så stort, at det er satirisk”.

Så din blog handler måske mere om klasse end om race?

”Ja, uden tvivl. Bloggen er snarere en liste over alle de ting, som yuppier kan lide. Og yuppier findes i alle farver og religioner. Jeg har uden tvivl flest hvide læsere, da de måske bedst kan spejle sig i mine skriverier. Men jeg har også fået god respons fra unge af blandet race. De kan sagtens grine af min liste, selvom de kun er halvt hvide. Flere er jo vokset op med såkaldt ‘hvid kultur’, og selvom vi ser forskellige ud, er vi alle en del af den samme klasse med de samme værdier. Jeg voksede selv op i Toronto i Canada, som jo er meget multikulturelt. Her hang jeg ud med 2. generationsindvandrere fra de mest mystiske steder i verden. Vi havde klassen og humoren tilfælles.

”På tide med hvide stereotyper”

En sur læser skriver på stuffwhitepeoplelike.com: ”Du er den største racist af alle, Christian Lander. Kan du ikke se, at du stempler alle hvide som en flok selvoptagede og navlebeskuende egoister?”. Den slags kommentarer undrer Christian Lander:

”I medierne er jeg ofte blevet stemplet som racist, og anklagerne kommer typisk fra hvide som siger, at jeg blot gør raceforskellene større med mine stereotyper. Men det er misforstået! De sidste 20 år har der, særligt i USA, været en misforstået tanke om, at vi alle er ens blot fordi, at vi alle har opnået retten til at blive behandlet ens. Vi er forskellige, og det er okay at sige højt. Og så er det altså morsomt, at vi er en gruppe af folk, som alle kan lide sushi og 80er-fester og at give hinanden dårlig samvittighed over ikke at tilbringe weekenden i naturen”.

Men kan du forstå, at der måske er nogle hvide, som bliver stødt på manchetten over sætninger som ’hvide mennesker kan lide at vide, hvad der er bedst for de fattige’?

”Hvis jeg skal være helt ærlig, bliver jeg glad for den slags reaktioner. ’Godt!’, tænker jeg. Stort set alle andre racer og minoriteter er blevet stereotypiseret gennem århundreder – det er vel okay, at turen er kommet til os kaukasierne. Jeg skriver jo ikke, at vi er bedre end alle andre. Jeg lister blot de små banale forskelle. Jeg får ofte mails fra ’frisindede’, hvide kvinder, som er krænkede over min weblog ’- og jeg kan heller ikke lide sushi!’ skriver de for ligesom at understrege, at de er helt, helt anderledes end deres hvide medsøstre”.

Anonyme idioter på Internettet

To timer om morgenen og så måske et lille kvarter om aftenen. Det var den tid, som Christian Lander oprindeligt havde tænkt sig at afsætte til stuffwhitepeoplelike.com. Nu kan han knapt følge med efterspørgslen og foran venter endnu en bog-turné, endnu et radioshow og endnu en tv-optræden. Det er tæt på at ligne en digital epidemi, men med enhver epidemi følger en hård efterbehandling. En sur canadier har fx anmeldt Christian Lander til Canadas Kommission for hate crime. Dertil kommer de utallige læsere, som bare har fået nok af den selvfede dreng med de selvfede briller. Men det anstrengte kærlighedsforhold er gengældt: Christian Lander har også fået nok af kritiske læsere og undlader derfor helt at læse kommentarer på sin blog (”hvorfor skulle jeg bruge tid på en anonym idiot, som ikke tør engagere sig ærligt i debatten?”). Endelig er der den yderste højrefløj i USA, som har taget sig den frihed at videreudvikle listen over ting, som hvide kan lide (et af punkterne lyder fx, “at bo i et land med andre hvide”).

107 ting, sorte ikke forstår

Har du fået negative reaktioner fra farvede? Med stuffwhitepeoplelike.com siger du vel også indirekte, at der er nogle ting, som farvede mennesker ikke forstår at værdsætte?

”Jo, jeg har fået en del. Men jeg er helt uenig i antagelsen om, at jeg med min weblog indirekte siger, at nogle racer er dummere og mindre cool. Bloggen er på ingen måde ekskluderende. Halvdelen af de ting, jeg har skrevet, er inspireret af mine kinesiske venner. Og de fanger det. Det har til gengæld vist sig som et problem for dem. De anklages for at ’opføre sig hvidt’ af folk fra deres egen race”.

Så bloggen er altså lige så sjov for farvede mennesker?

”Det kommer an på, hvad du har med i bagagen. Hvis du er lidt til venstre for midten, nogenlunde veluddannet og del af den øvre middelklasse, så vil du nok forstå stuffwhitepeoplelike.com”.

”At opføre sig hvidt”

Med enhver internet-sensation følger en række digitale spin-offs: ”Stuff asian people like”, ”Stuff educated black people like” og (i den mere obskure ende) ”Stuff asperger people like”. Christian Lander har ikke selv startet disse hjemmesider, men er overbevist om årsagen til deres fødsel:

”I USA er der sjældent nogen som tør at sige, hvad de egentlig mener af frygt for at støde andre. Der var engang én som sagde til mig, ’at han hellere ville snakke med et medlem fra Ku Klux Klan end en venstrefløjs-liberal. Hos Ku Klux Klan siger man i det mindste, hvad man mener’. Det er nok derfor, at vi ser disse kopier af min hjemmeside. Der er behov for lidt comic relief”.

Endelig er der alt det usagte, som Christian Lander ’bare sige højt’:

”Tag nu fx sætningen fra tidligere om ’at opføre sig hvidt’. Alle progressive ved, hvad det vil sige at ’opføre sig hvidt’. Men hvorfor har vi overhovedet sådan en sætning i 2008, hvis vi som progressive ser igennem farver? Du kan også tage en helt almindelig hverdagssætning à la ’spørg lige ham kineseren om, hvad klokken er’. Hvis man siger den slags højlydt kan man være helt sikker på af få et krukket ‘hrmf!’, fordi hvide mennesker kan lide at blive forargede på andre kulturers vegne”.

“Fransk-dog” som skyts mod alvoren

Men så, midt i interviewet, bliver det hele lidt for alvorligt. Og for en satiriker er det måske det allerværste. Et arsenal af vittigheds-skyts graves derfor frem, og Christian Lander parodierer tiden som udvekslingsstuderende i Danmark (og får sågar lokket Kosmopolit til at sende en ”fransk dog” som vedhæftet fil som tak for interviewet). Humor er humor er humor er humor:

”Hør her. Jeg ved godt, at mine forfædre gjorde forfærdelige, forfærdelige ting mod andre racer. Og jeg ved godt, at der er grund til at være alvorlig. Og jeg ved godt, at der er grund til skyld og skam. Men jeg ved samtidig også, at humor gør noget ved folk”.

FOTOET ER BRAGT MED CHRISTIAN LANDERS TILLADELSE.

SE VIDEO-INTERVIEWET MED CHRISTIAN LANDER:

[youtube:http://www.youtube.com/watch?v=KfRgjW4hFcU&feature=user]

LÆS DE MEST KOMMENTEREDE BLOG-INDLÆG OM RACE PÅ KOSMOPOLIT:

SKRIV kommentar

BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på politiken.dk
Læsernes kommentarer 5 kommentarer
  •  
AF Vebæk 23:25 10. SEP

Han har jo ret, Christian Lander. Var det ikke Victor Borge, der sagde, at den korteste afstand mellem to mennesker er et smil. Jeg tror man kan komme langt med lidt humor - og på et tidspunkt, er det vel også ok, at lave grin med sig selv.
Og selvfølgeligt er der et element af klasse, for han beskriver jo den typiske Politiken læser, mere end Roseanne Bar og hvad de ellers hedder derude i Midtvesten. Meget interessant indlæg fra Ida. Igen

AF Jensen 13:42 11. SEP

HEY! Jeg spiser squ ikke sushi (særlig tit) så jeg er slet ikk som de andre... Eller, det er squ nok meget godt ramt :)

AF Jensen 07:36 12. SEP

= stuff white liberal kids from CA like.

Stereotyper er udmærkede, hvis de får de rigtige prædikater.

AF Brandt 19:15 12. SEP

Uroligt så focuseret Ida Jeng er på racer. Det er faktisk temmelig uhyggeligt, når man tænker på, hvem hendes forgængere i denne boldgade var...

Apropos racisme: Naser Khader har ret, når han skriver i sin blog, at islamismen er vor tids racisme. Hvornår beskæftiger Ida Jeng sig med det?

AF Christensen 09:44 16. SEP

Godt emne jeg mener også at netop humor er en af vejene frem mod bedre forståelse mellem racer. og selvfølgelig skal der være kultur og andre ting der er forskelligt ellers bliver det hele jo en stor kedelig masse. smil til alle

 
Annonce
Annonce
Annonce

Seneste blogs

Marketing

Kort om Ida Jeng

foto af Ida Blogger, skribent og kommunikations-konsulent bosat i New York. Arbejder med advocacy og nye medier for FN i New York og som blogger for Politiken. Tidligere kommunikationsrådgiver på et større kommunikationsbureau i København. Har bl.a. bidraget til Politiken (bl.a. Analyse-, Debat-, PS-, og Kultur-sektionen) samt til P1, P4 mm. Denne blog er personlig og et udtryk for Ida Jengs egne holdninger - ikke hendes arbejdsgiveres.

Om denne blog

Med New York som kulisse skriver Ida Jeng om nye medier samt frontløberne bag medierevolutionen. Et øjebliksbillede af blogosfæren og tidens zeitgeist.

Twitter

http://twitter.com/idajeng

Få en mail, når der er nyt fra Ida Jeng

 
 
 
Pluspris 399 kr.
Alm. pris 499 kr
 
Pluspris 200 kr.
Alm. pris 250 kr
 
Tilbud i februar

Aperitif, 7-retters menu med tilhørende vinmenu, vand, kaffe og 1 hjemmelavet likør. Pluspris frokost 1.780 kr. Pluspris aften 1.880 kr.
 
Pluspris 120 kr.
Alm. pris 180 kr