DEN JOURNALISTISKE selvransagelse efter skandalen om IT Factory er i fuld gang, og heldigvis drejer den sig om noget meget vigtigt: Hvilken rolle har blogs i dansk journalistik?
Som de fleste sikkert kan huske, var it-journalist Dorte Toft især i sin blog, men også i sine artikler i Berlingske Business og Computerworld længe på sporet af skandalen. Hun gik så langt i sine antydninger, at Stein Baggers presserådgiver, Erik Ove, havde bedt hende og Berlingske Tidende om et dementi. Boblen brast, inden dementiet kom i avisen.
Hermed er vi midt i en debat, der især raser på journalisten.dk. Hvad skal journalister stille op med det nye værktøj?
På blogs ytrer deltagerne sig traditionelt langt mere frit og baserer sig gerne på rygter. Nogle blogs tillader endda anonyme indlæg, så ingen læsere kan se, hvem der udbreder for eksempel injurier.
Andre blogs er set med journalistøjne meget professionelle og var for eksempel vigtige kilder i den amerikanske valgkamp.
Problemet er de udokumenterede antydninger og den manglende kildekritik. En blog er på mange måder en diskussion mellem bloggens ’ejer’ og dens brugere, og her gås der til vaflerne uden alt for meget hensyn til injurie- og straffelov.

ERHVERVSREDAKTØRERNE Steen Rosenbak, Jyllands-Posten, og Jens Chr. Hansen, Berlingske Business, skrev forleden, at »bloggen skal finde sin plads i medieuniverset. Men man må aldrig forveksle blogging med journalistik«.
De skriver videre, at »bloggen kan i nogle sammenhænge ligestilles med den korridorsnak, der finder sted på de fleste avisredaktioner. Historier og ideer vendes og drejes, men når aldrig frem til læseren, fordi teser og rygter ikke bekræftes af brugbar dokumentation«.
Politiken har selv et blogunivers, og chefredaktør Stig Ørskov er helt på det rene med problemerne ved blogs:
»Jeg er yderst skeptisk over for tanken om at lade læserne bidrage med materiale og information til journalistik, som handler om andet end dem selv, deres personlige oplevelser og erfaringer«, siger han.
»Ideen om at afdække historier ved hjælp af læsernes tips, afleveret i al offentlighed på en blog, er mig meget imod. Risikoen for, at der bliver frembragt urigtige og udokumenterede oplysninger, injurier og sladder, er alt for stor«.
Stig Ørskov henviser til, at i sagen om IT Factory blev navngivne advokater hængt ud i anonyme blogkommentarer.
»Når det gælder journalistisk afdækning, hverken kan eller må researchen foregå i et offentligt rum. Selve essensen af journalistikken er, at vi validerer vores oplysninger og afprøver dem, før vi fremlægger dem. Vi modtager gerne tips fra læserne, men vi kommer aldrig til at lægge vores research til åben skue, før vi har valideret og verificeret oplysningerne«.

POLITIKENS BLOGUNIVERS, der snart er to år gammelt, skal først og fremmest levere analyse til læserne og skabe debat. Men enkelte journalister har også brugt deres blogs som led i deres research. Journalist Per Munch har brugt det i research til artikler om familiers vilkår, og videnskabsredaktør Morten Garly Andersen har flere gange fået nye kontakter og nye ideer via diskussionen på sin blog.
»Et af de bedste eksempler er faktisk Stein Bagger«, siger han.
»Jeg skrev et blogindlæg om, hvad videnskaben egentlig ved om svindleres karakteregenskaber på det niveau, han befinder sig på. Det kom der mange gode reaktioner på. Dem brugte jeg som inspiration under researchen til en artikel til Politiken. Blandt andet fandt jeg frem til en erhvervspsykolog, som jeg efterfølgende talte med for at citere ham«.
Han tilføjer, at han altid skriver mere kommenterende på sin blog, »for det er den form, der gør sig der«.

POLITIKENS BLOGREDAKTØR, Kim Elmose, der også er formand for DONA (Danish Online News Association), mener, at »blogs kan bruges mere aktivt journalistisk end i dag, men vi skal lære at håndtere dem«.
»I de bedst fungerende journalistiske blogs spiller skribenten ud, som Per Munch og Morten Garly gør det. Så får de noget igen fra deres læsere. Ideen om bare at sætte et forslag på en bar tavle og bede om hjælp tror jeg ikke på«.
Politiken har for længst afskaffet anonyme indlæg. Kravet for at få et indlæg ud i vores blogunivers er aflevering af navn og adresse. Politikens bloggere er underlagt vores etiske og journalistiske retningslinjer. Desuden er der en løbende overvågning, så for eksempel injurier bliver strøget, så hurtigt, vi opdager dem.
»Men journalister skal vænne sig til at holde øje med blogs på deres stofområder, og de er også nødt til at vænne sig til tanken om, at blogs er vigtige konkurrenter til både debat og formidling af oplysninger«, siger Kim Elmose.
Med den holdning hos både Politikens og andre avisers redaktører må jeg sige, at jeg ikke er særlig nervøs. Vi er godt forberedt. Blogs spiller foreløbig ikke den store rolle i Danmark. Dorte Tofts indsats i IT Factory er undtagelsen – ikke reglen.
Både juridisk og etisk skal vi have alle paraderne oppe, når der kommer nye medier. De første bloggere var, ja vi kan vel kalde dem ryggesløse. De mente, at når en ’oplysning’ først findes, må den også gerne spredes via nettet. Den går ikke.
Så nej, vi har endnu ikke lært at elske blogs. Men vi er ved at vænne os til dem.