Annonce

Ugen med den lillebitte profethund

tekst 18 Kommentarer del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

FOR EN UGE siden tog 38 Politikenjournalister afstand fra avisens forlig med de otte organisationer, der hævder at repræsentere profeten Muhammeds efterkommere.

Betyder det, at de omkring 150 andre journalister synes, at det var en god ide at sige undskyld? Det ved jeg ikke. Jeg har hørt mange forskellige begrundelser for ikke at tilslutte sig protesten.

Jeg skrev ikke under, selv om jeg skal indrømme, at jeg måbede, da jeg så, at vi havde sagt undskyld. Når man beder om en undskyldning, betyder det, at man beder nogen om at fjerne ens skyld, og jeg kan ikke få øje på skyld her i Huset. Hver gang vi har bragt Kurt Westergaards tegning, har det været velbegrundet.

Jeg gik ikke til mødet på avisen, hvor Tøger Seidenfaden orienterede om forliget - dels fordi jeg var på vinterferie, dels fordi Tøger kan tale en ko ud af en kløvermark, og jeg havde mere brug for bare at tænke mig om og danne mig min egen mening.

Det er jeg ved at have gjort.

FORLIGET KAN koges ned til sætningen ‘ Undskyld, at I blev kede af det’, og i mine ører giver det ikke rigtig mening at bruge ordet undskyld i den sammenhæng. Vi kan beklage - og det har jeg til gengæld ingen problemer med, at vi gør. Jeg tillader mig nu at tvivle på, at de 94.923 efterkommere har så meget styr på slægtsforskningen, at de med sikkerhed kan sige, at de nedstammer fra en mand, der døde i år 632. Derfor har de efter min mening heller ikke nogen særlig indsigelsesret, når Kurt Westergaard tegner deres forfader på en måde, som de ikke synes om - eller når vi og mange andre aviser bringer tegningen.

Når det er sagt, kan jeg ikke se spor forkert i, at vi udtrykker forståelse for andre menneskers følelser. Jeg kan heller ikke følge mine 38 kolleger i, at forliget skulle begrænse vores ytringsfrihed. Jeg kan skrive nøjagtig det samme, som jeg kunne, før Tøger Seidenfaden og advokat Faisal Yamani indgik forlig ( og heldigvis stillede op til et af de håndtryksbilleder, som vi holdt så meget af i Toltem Consult Group, hvor jeg havde fornøjelsen af at sidde i koncernledelsen, da jeg passede Bagsiden).

Det er forkert at fremstille ytringsfriheden som total. Medierne må finde sig i masser af begrænsninger - foruden at der er krav om, at vi lever op til god presseskik.

Som om det ikke var nok, har vi vores helt eget regelsæt, ‘ Politikens journalistik og etik’, der udgør mit arbejdsgrundlag som Læsernes Redaktør. Vi kan ikke skrive og tegne og fotografere, hvad der passer os.

Samtidig er det indlysende, grænsende til det banale, at pressen skal stå vagt om pressefriheden, at avisen ikke redigeres i Mellemøsten og alt det, som har været sagt millioner af gange.

I DEN FORLØBNE uge viste det sig, at der tilsyneladende var et attentat undervejs mod den svenske kunstner Lars Vilks, der har tegnet Muhammed med hundekrop.

Irsk politi anholdt syv personer i sagen, og det kom frem, at en kvinde, som kalder sig ‘ Jihad Jane’, i månedsvis har siddet fængslet i USA mistænkt for at være medsammensvoren.

Det satte redaktionen i lidt af et dilemma: Skulle vi vise det, det hele handler om: Lars Vilks’ tegning? Kan man indgå forlig den ene dag og krænke muslimer den næste? »Det var med i vores overvejelser, at det kunne virke provokerende at bringe Lars Vilks’ tegning, og vi lod være«, forklarer chefredaktør Stig Kirk Ørskov.

»Men jeg vil understrege, at vores beslutning ikke havde noget med forliget at gøre, for det handler udelukkende om Kurt Westergaards tegning. Vi pålagde os selv en begrænsning, som vi gør på en lang række områder: Vi er for eksempel yderst tilbageholdende med at bringe navne i straffesager og med at bringe billeder af døde og lemlæstede. Vi tager hver dag hensyn på masser af områder, selv om vi ikke har pligt til at gøre det«, siger Stig Kirk Ørskov.

TORSDAG KUNNE man alligevel se Lars Vilks’ tegning i Politiken - der som den eneste danske avis bragte den. Tre gange endda. Men det krævede exceptionelt gode øjne at blive fornærmet, for vi viste et fotografiaf tre svenske avissider, hvor tegningen var gengivet. Vores billede var så lille, at tegningen var reduceret til det rene krimskrams i to af de viste aviser, men i den tredje kunne man med lidt god ( eller ond) vilje se profeten som hund. En lillebitte profethund. Jeg målte tegningen til 2 x 2,6 cm.

»Der skete det onsdag, at flere svenske aviser valgte at bringe tegningen for at markere deres støtte til Lars Vilks, og det valgte vi at illustrere ved at vise aviserne - og dermed altså tegningen i den form, den havde i de svenske medier. Vi kunne stadig ikke se behovet for at bringe selve tegningen«, siger Stig Kirk Ørskov om redaktionens overvejelser.

MENS VI EFTER min mening fortjener ris for at have brugt ordet ‘ undskyld’ over for advokat Yamani og hans 94.923 klienter, fortjener vi efter min mening ros for selve forliget. Vi har brugt tid og kræfter på at sætte os ind i andre menneskers følelser, og det er prisværdigt.

Vi skal ikke give efter for pres. Vi skal igen og igen og igen forklare, hvorfor ytringsfriheden er så dyrebar for os. Men vi skal heller ikke være stivnakkede og nægte at lytte til modparten. På samme måde som Anders Fogh Rasmussen i sin tid burde have sat kaffe over og sendt sin spindoktor ned efter basser i stedet for at spille smart, da diplomaterne fra en række muslimske lande ville tale tegninger med ham, skal vi være parat til dialog.

På lang sigt vinder vi intet ved at styre mod slagsmål, og vi er nødt til at komme videre gennem noget så dagligdags som samtale.

Skal vi endelig i krig med muslimerne, skal det være på ord - og så er Tøgers talegaver et frygtindgydende våben.

bjarne.schilling@pol.dk

God tone i debatten

Hjælp os med at sikre en sober debat. Hold dig til saglige argumenter, og brug klagefunktionen, hvis du støder på bandeord, krænkelser eller personangreb.

Læs reglerne for kommentarer LUK OG SKRIV KOMMENTAR

KOMMENTARER

 
 
BEMÆRK Din email bliver ikke offentliggjort på Politiken.dk
Læsernes kommentarer 18
Af Jakob Schmidt-Rasmussen 10:21 13. MAR

Du har vist ikke hørt om Cairodeklarationen om menneskerettigheder i islam, som samtlige muslimske OIC-lande har underskrevet, og som sætter FN's universelle menneskerettighedserklæring ud af kraft, hvis menneskerettighederne ikke er i overensstemmelse med sharia.

Med FN's velsignelse:

FN har skandaløst nok accepteret den menneskerettighedskrænkende "Cairodeklaration", som et "supplement" til de universelle menneskerettigheder, der derfor ikke er universelle mere!

F.eks. sætter "Cairodeklarationen" ytringsfriheden ud af kraft, når det gælder kritik af "profeter"; uanset om den kritiserede "profet" mildest talt havde en kritisabel adfærd, som nutidige tilhængere bruger til at "retfærdiggøre" grove overgreb, ved f.eks. at tvinge en seksårig pige til at gifte sig med ham, og begynde at voldtage hende, da hun var ni år gammel.

Og uanset, om "profetens" afskyelige praksis den dag i dag bruges til at "retfærdiggøre" lignende overgreb.

Den franske filosof, Redecker har undersøgt oprindelsen til ordet "islamofobi", og har fundet frem til, at det oprindeligt blev brugt til at lukke munden på menneskerettighedsforkæmpere, der kritiserer Muhammeds menneskerettighedskrænkende syn på piger og kvinder.

OIC-landene bruger stadig islamofobi-beskyldninger til at stoppe kritik af deres religiøst begrundede krænkelser af pigers og kvinders basle menneskerettigheder:

I sommeren 2008 lykkedes det for OIC-landene at overbevise formanden for FN's menneskerettighedsråd om, at det var islamofobi, hvis rådet diskuterede lige netop OIC-landenes religiøst begrundede krænkelser af pigers og kvinders menneskerettigheder.

Antiracister bør være langt mere vågne, når menneskerettighedsfjendtlige islamister bruger beskyldninger om "islamofobi" til at retfærdiggøre menneskerettighedskrænkelser, og til at straffe kritik af deres overgreb.

Ellers risikerer vi, at racismebegrebet ikke "bare" bliver værdiløst, men i ENDNU HØJERE GRAD; END DET ALLEREDE ER TILFÆLDET, ligefrem bliver brugt til det modsatte af, hvad det oprindelige formål var med menneskerettighederne; at beskytte alle mennesker - også muslimske piger og kvinder i OIC-landene - mod systematisk undertrykkelse og forskelsbehandling.

Uanset, hvad en pædofil krigsherre fra det sjette århundrede mente om menneskerettighederne...

Af Extra ecclesiam nulla salus 12:53 13. MAR

TS' 'Deus ex machina'.

'Et frygtindgydende våben': arabisk benytter uheldigvis kun konsonanter. Vokalerne kan ikke dokumenteres, fordi de ikke skrives.

Det illustrerer at hykleriet i den arabiske verden og vor egen er udtalt og ergo er hinandens umulige modpart. Politikens undskyldning er uanbringelig og uden adresse. Modtageren findes kun i vores egen fantasi. Kun de spanske efterkommere efter kristne konverteret til Islam unden Ummayyaderne ligner noget i samme retning og vel tilsvarende sekulariseret og dermed kapable til at håndtere den relativisering af religion vi fordrer af moderne mennesker i en moderne tid.

Skulle disse Muhammed-efterkommerne kunne bygge bro til de troende? Det synes umuligt - i det mindste indtil muslimer og kristne og jøder kan bede og tilbede i et og samme fysiske rum. Dette er i dag fx ikke muligt for muslimer i den oprindelige moské i Córdoba som nu er kristen uagtet bygningens inciterende, arabiske indre der omslutter det kristne falskneri.

'Må din Gud gå med dig' som komikeren Dave Allen i sin tid altid afsluttede sine grove tv-jokes med.

Af Markus Lund 13:20 13. MAR

Fremragende indlæg! Mere af den slags <3

Af Niels B. Larsen 10:42 14. MAR

Nej. I fortjener bestemt ikke ros, men ris i lange baner for at have svigtet vestlige idealer og udstedt en undskyldning til en lille lurvet advokat fra et af de mest usle lande i verden. Man skal ikke krybe for intolerancen - og det er, hvad dhimmi-Tøger har gjort. Føj for en usling.

Af Alfred B. Andersen 11:33 14. MAR

"Skal vi endelig i krig med muslimerne, skal det være på ord"
Til det er der vel kun at sige, at Theo van Gogh dårligt nåede at få et ord indført, før han blev halalslagtet af en jihadist, som ikke brød sig om hans kunstværk.

Af Allan Nozad Saber 11:55 14. MAR

Det giver ikke mening, at man mener, at folk må tro hvad de vil, men at man samtidig går imod deres tro ved at fornærme (den central figur) Muhammed. Man kan f.eks. ikke heller ikke opdrage en dreng til at følge alt i Bibelen og så sige, at han skal acceptere andres tro.

Af Jakob Schmidt-Rasmussen 12:31 14. MAR

"Det giver ikke mening, at man mener, at folk må tro hvad de vil, men at man samtidig går imod deres tro ved at fornærme (den central figur) Muhammed."

Det gør det åbenbart ikke for dig.

Muhammed er død for længst, så det er ikke muligt at fornærme ham...

Men det vigtige er, at du ikke har forstået en af de vigtigste forudsætninger for pluralisme og dermed for demokrati:

Forudsætningenj for en avanceret og fri åndsdannelse, og for en fri offentlig diskussion af politiske spørgsmål, er en høj grad af tolerance, hvilket IKKE betyder ukritisk accept, endsige underkastelse:

DERFOR er et militaristisk og antidemokratisk, og antisemitisk parti, som Hizb Ut-tahrir, hvis talsmand er dømt efter racismeparagraffen for at opfordre til mord på jøder, tilladt i Danmark, ligesom det danske nazistparti, der ligesom hizb ut-tahrir er militaristisk, antidemokratisk og stærkt antisemitisk parti.

Men derfor må man selvfølgelig alligevel godt kritisere og latterliggøre både Hitler og Muhammed...

Selvfølgelig har man ret til at kritisere en for længst afdød pædofil, fascistisk ideolog som Muhammed, på lige fod med, at islamofascister og deres allierede har ret til at kritisere en demokratisk orienteret politiker, som f.eks. Pia Kjærsgaard.

Af Karsten 12:33 14. MAR

Nej, I fortjener bestemt ikke ros for at undskyldt over for Yamani, specielt da ikke fordi I her accepterer religiøse argumenter for undskyldningen. Det er jo netop det der tale om, når profetens efterkommere føler sig krænket. Og ang. andre menneskers følelser: Hvornår mon Roald Als siger Undskyld til Anders Fogh, Pia Kjærsgaard og andre som han har krænket med sine tegninger...

Af lars hansen 13:22 14. MAR

"Skal vi endelig i krig med muslimerne, skal det være på ord - og så er Tøgers talegaver et frygtindgydende våben" - storhedsvanviddet vil tilsyneladende ingen ende tage på en avis, som i fordums tider forholdte sig kritisk til bl.a. religion.
For en sikkerheds skyld må Tøger hellere få fat i en saudi-arabisk advokat - og komme med en undskyldning hurtigst muligt. Og Lars Vilks må endelig ikke nævnes. Vi kunne jo komme til at genere en mand, som tilsyneladende levede i Mellemøsten for 1400 år siden.

Af Carsten Munk 13:40 14. MAR

Hvem har skyld i Muhammedtegningesagen? Sagen drejer sig om, at der er nogen, som ikke vil finde sig i at intolerante muslimer ved hjælp af pression, vold og trusler vil tvinge andre til ikke at ytre sig frit om Islam.
At JyllansPosten med trykningen af tegningerne fik gjort opmærksom på muslimenes urimelige behandling af anderledes tænkende og jyllands Postens forsvar for de uskyldigt forfulge er da ikke noget JyllandsPosten eller andre skal undskylde.
De eneste som har noget at undskylde er muslimerne, som ikke tåler andres frihed.

Af Martin Mortensen 15:59 14. MAR

Rigtig god artikel. Jeg tror også at mange ikke tænker over at det ikke er tegningerne i sig selv der forvoldte vrede, men at tegningerne mere var en slags "prikken over i'et". Ikke nok med at vi er tilstede i mellemøsten og provokerer med det, vi skulle også lige håne dem samtidigt. Unødvendigt. Selv ens fjender burde man vise respekt. Er de egenligt vores fjender? Eller er vi kun deres fjender?

Af Alfred B. Andersen 16:05 14. MAR

@Martin Mortensen

Du mener måske ikke at de er tilstede i Europa og provokerer med det???

Af Jesper 18:05 14. MAR

Tøger S.har i den sidste udført det diplomatiske arbejde, han følte statsministeren burde havde udført. Man kan roligt sige, at vi har fået en glimrende illustration af det fornuftige i ikke at sætte sig ned med diplomaterne og spise basser. Den bizare mikroskopiske gengivelse af Lars Wilks værk er den første af de mange selvpålagte ydmygelser Edvard Brandes avis fra nu vil udsætte avisen og læserne for. Det begynder at minde om koldkrigens tid, hvor folk i øst kun kunne læse sandhed og nyheder i udenlandske aviser.

Af Kris Hansen 07:56 15. MAR

"Skal vi endelig i krig med muslimerne, skal det være på ord - og så er Tøgers talegaver et frygtindgydende våben." Ja, mod Danmark!

Af lilly irene nielsen 08:56 16. MAR

Allan Nozad Saber har da en pointe i sin kommentar, hvor han skriver : " Det giver ikke mening, at man mener, at folk må tro hvad de vil, men at man samtidig går imod deres tro ved at fornærme (den centrale figur) Muhammed. Man kan f.eks. heller ikke opdrage en dreng til at følge alt i Bibelen og så sige, at han skal acceptere andres tro." ....


Jakob Schmidt-Rasmussens svar på ovennævnte : " Muhammed er død for længst, så det er ikke muligt at fornærme ham..." .... Virker både dum og ubegavet, da ingen jo har sagt at Muhammed blev fornærmet.


Fornærmelser er ikke rettet mod Muhammed, men mod muslimers tro og jeg forstår godt at de bliver sårede over at se deres profet latterliggjort.


Jeg finder det stort at Thøger Seidenfaden kan sige undskyld og beklage at Politiken har fornærmet en masser mennesker.

Af Urd Kielgast 14:43 17. MAR

Undskyldning, ingen årsag
Modsat Bjarne Schilling finder jeg det stærkt foruroligende, at Politiken ikke alene beklager, men også undskylder genoptrykningen af den famøse Muhammed tegning. At undskyldningen kommer på begæring fra den saudiarabiske advokat Faizal Yamani, som repræsenterer de angiveligt 94.923 fornærmede efterkommere af Profeten Muhammed, gør ikke sagen bedre.Snarere lidt latterlig. Politikens erklæring er kryptisk formuleret idet avisen på den ene side undskylder for både genoptrykningen og den krænkelse den har medført, mens den på den anden side tilsyneladende ikke afviser, at trykke den igen, hvis det skulle være. Imidlertid afsporer undskyldningen debatten og gør kun ondt værre, for hvis avisen nu skulle vælge at trykke tegningen igen, trods den tilsyneladende fremstrakte hånd, vil det uvægerligt blive opfattet som uhørt frækt og vil kun give anledning til endnu mere raseri i den fundamentalistisk muslimske verden. Med andre ord: Politiken har låst sig selv fast med et skin-forlig hvis’ overordnede formål synes at være etellerandet med fremstrakte hænder og en fælles (vestlig) forståelse for det religiøse synspunkt, der imidlertid, i bedste fald, blot er udtryk for hyklerisk, men snedig kispus. Der er ikke noget galt i at beklage eller være ked af, at en gruppe mennesker føler sig krænkede over en simpel tegning: det er nemlig i højeste grad både beklageligt og kedeligt, at så mange mennesker kan hidse sig så meget op over så lidt. Selv om nogle - forhåbentlig ganske få - fundamentalistisk orienterede muslimer mener, at krænkelsen af deres religiøse følelser giver dem ret til at ty til vold, brandstiftelse og mordforsøg, så er det altså dem, og ikke hverken Kurt Westergaard, Jyllands Posten, Politiken eller andre, der skal ændre adfærd. Hvor går egentlig grænsen for den religiøse selvhøjtidelighed? Tegnerne skulle jo fremstille Muhammed (synonymt med islam) sådan som de forestillede sig ham og havde dermed ikke til hensigt at krænke nogen. Muhammed tegningen udtrykker derimod en bekymring over den vold og fundamentalisme, der udspringer af visse fortolkninger af islam, og som i en globaliseret verden rykker tættere og tættere på lande som for eksempel Danmark. Tegningen er således ikke injurierende, men opfordrer ikke desto mindre til en forklaring og efterfølgende tiltrængt åben debat om religionens udtryk og plads i samfundet. Selvom islam som religion ikke er mere voldelig eller intolerant end de to andre ”ørken-religioner” i form af kristendommen og jødedommen, så findes der altså pt. - tilsyneladende primært indenfor islam - stærke kræfter, der ikke ser demokrati, kritisk lyttende dialog, mindretalstolerance samt menings-, tros- og ytringsfrihed som bærende elementer i fremtidens samfund. Disse fundamentalistiske elementers umanerlig voldelige reaktioner på Muhammed tegningen bekræfter desværre kun alt for godt berettigelsen af bombens placering i turbanen. I stedet for at undskylde, skulle Politiken hellere efterlyse en dialog om, hvorfor visse fortolkninger af islam har et så voldeligt udtryk i verden i dag og samtidig kunne man passende forsøge at afdække, i hvilket omfang denne vrede og radikalisering får næring gennem vestens utidige politiske tilstedeværelse og undertrykkelse i bl.a. Mellemøsten (her er måske rent faktisk noget at undskylde). Selvom alle - i vores del af verden - heldigvis har ret til at være ligeså dybt religiøse som de vil, så er det selvsagt ikke ensbetydende med, at andre herved skal trues eller begrænses i deres ret til frit at kunne kritisere eller udøve satire overfor religion, dens fortolkninger såvel som overfor dens væsen. Heller ikke selvom truslerne udspringer af stærke religiøse følelser.

Af H.KNudsen 10:07 21. MAR

@Bjarne Schilling
Fsva. Vilks tegning så skriver du det selv:
"Det satte redaktionen i lidt af et dilemma: Skulle vi vise DET, DET HELE HANDLER OM: Lars Vilks’ tegning?"
Og Politiken valgte -som avis og nyheds-FORMIDLER - IKKE at give sine læsere mulighed for at forholde sig til baggrunden for sagen.
Prøv lige at spørge dig selv om, om der er nogen andre religioner, som I ville vise det samme hensyn? Se f.eks. disse nylige links: http://politiken.dk/udland/article862847.ece
http://politiken.dk/kultur/boger/article903487.ece
http://politiken.dk/debat/dagenstegning/article928934.ece
I alle de situationer har det været en anden religion (med næstekærlighed som det bærende bud), som har stået for skud, og her har I formentlig ikke følt noget dilemma ved at bringe illustrationerne. Man kan i hvert fald konstatere, at et evt. dilemma ikke har hindret jer i at bringe illustrationerne.
Og - hånden på hjertet - den eneste reelle forskel imellem Vilks tegning og disse illustrationer er det trussels-element, som er forbundet med at bringe illustrationer, som får muslimer til at hævde, at de er blevet krænket. Så ja, selve det at I bruger tid på at vurdere et dilemma om at bringe illustrationer, og at I kun vil bringe tegninger, hvis I kan "se behovet", samt at "Det var med i vores overvejelser, at det kunne virke provokerende ...", alt det viser, at en del af jeres redaktionelle frihed desværre allerede er deponeret andre steder - uanset hvad du prøver at bilde dig selv ind.
PS: Som dansk avis-læser har jeg endnu ikke set den tegning af hunden, som det hele drejer sig om! Det er næsten det allermest tankevækkende i denne sag.

Af H. Knudsen 22:27 10. APR

@Bjarne Schilling
I forlængelse af forrige indlæg - så er her endnu en artikel i Politiken, hvor I uden videre bringer dokumentation af billeder, som - endda ifølge jeres egen artikel - er krænkende for nogle kristne.
http://politiken.dk/kultur/article944279.ece
Misforstå mig ikke - ja, jeg er kristen men jeg har overhovedet ingen problemer med at I bringer tegningen - tværtimod er jeg helt enig i, at I BØR bringe den som dokumentation af historien - men det udstiller med al ønskelig tydelighed, at Politiken anvender en målestok for tegninger, der er krænkende for muslimer, og en anden for tegninger, der er krænkende for kristne.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Læsernes Redaktør

Bjarne Schilling er Læsernes Redaktør.

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS