FOA-konflikten blev ikke så kortvarig som jeg forleden ellers forudså forleden. Når journalisten laver fejl, slider det på troværdigheden. Så hvad er mere indlysende end at invitere til en selvkritisk diskussion?

Lundbeck og B&O fik nye topchefer forleden, to helt uventede navne. Jeg sendte en venlig tanke til de iagttagere der havde gættet på hvem de nye chefer mon ville blive. Mange navne var i spil. Ingen gættede rigtigt. Den nye chef hos Lundbeck blev dansk-amerikaneren Ulf Wiinberg og B&O hentede sin nye chef Karl Kristian Hvidt Nielsen hos Bruel & Kjær.

Det kan være svært at forudsige nyheder. I erhvervsjournalistikken er det blevet en yndet disciplin at forudsige hvad der vil ske. Det er underholdende at læse, absolut, men også risikabelt. Normalt kan man komme langt i sine forudsigelser, blot ved at tage logikken til hjælp. Har man derudover gode kilder blandt de mennesker der træffer beslutningerne, kan man ofte ramme plet. Men man kan sandelig også tage fejl.

Erhvervsjournalistik er lidt anderledes end for eksempel journalistik om politik, kultur eller sport. Kilderne er blufærdige, det er ikke god tone blandt topchefer at have for mange meninger. Hvis det drejer sig om politiske diskussioner er erhvervslederne ofte helt fraværende, det overlader de til deres organisationer, for eksempel Dansk Industri.

I den sammenhæng er den allestedsnærværende Asger Aamund helt usædvanlig. Måske derfor bliver journalistikken om erhvervslivet ofte smal, det vil sige den henvender sig til færre mennesker end for eksempel den politiske journalistik.

Forleden forudså jeg her i analysen at FOAs og Sundhedskartellets konflikt ville blive kortvarig. Analysen holder stadig, men jeg gav den en ekstra skrue og det førte til en forkert konklusion. Jeg forudså at konflikten ville blive smertefuld og derfor ville konflikten kun få lov at løbe en god uges tid. Sådan er det ikke gået, for nu at sige det mildt.

FOA har konsekvent neutraliseret de situationer, hvor konflikten kunne blive smertefuld og dermed flytte den folkelige sympati væk fra de strejkende og over på dem der strejker. Det har betydet at regeringen og Folketinget ikke har fået den mulighed for at gribe ind overfor konflikten som de formentlig har ventet på siden den første dag. Altså: Konflikten løber endnu.

Heldigvis er der kontant afregning, når en journalist laver fejl. Den interne kritik i mellem medierne er hårdere i dag end for blot få år siden og godt for det. Det irriterer mig grusomt at lave fejl og hvorfor så ikke slå to fluer med et smæk? Sagen er den, at min utålmodige redaktør længe har skubbet til mig: Lav en blog, siger han. Du skal også være på nettet. Jo, jo, man vil gerne imødekomme chefen, ikke sandt?

Så lad mig gribe den i farten. Og når man nu lever af at kloge sig på andres vegne og af at kritisere erhvervslivets topchefer, så er det et fint emne at starte ud med, en selvkritisk diskussion. Politiken har en god tradition for at invitere til kritik fra læserne, så hvad er bedre end dette, min forkerte forudsigelse af en kort konflikt? På en skala fra 1 til 10, hvor høj er troværdigheden, når man laver den slags fejl? Lad os få det overstået, skriv din mening.

Når denne ubehagelige diskussion er overstået, hvad er så formålet med bloggen? Det er at skabe et univers af synspunkter og diskussion inden for erhverv og økonomi. Jeg har ikke rigtig nogle forbilleder når det gælder blogs. Faktisk er der ret få blogs, når det gælder erhverv, mens der er masser af blogs, når det gælder økonomi.

Det gælder især i USA, hvor det vrimler med blogs. Mange blogger om det brede emne økonomi som appellerer til mange, kun få blogger om det mere smalle emne erhverv som appellerer til færre mennesker. Min redaktør har foreslået mig, at jeg på bloggen laver en liste med mine favorit-blogs.

Først afviste jeg forslaget, naturligvis, det er jo mine forretningshemmeligheder, men jeg erkender at nettets natur er åbenhed.

Min seriøse favorit er Paul Krugman på nytimes.com, mens mine hemmelige favoritter er freakonomics.com og timharford.com, hvor højt begavede økonomer skriver om økonomi set fra skæve vinkler (Hvad er sammenhængen mellem abort og ungdomskriminalitet? Hvad er farligst, en pistol eller en svimmingpool? Hvad har en lærer og en sumobryder til fælles?).

Mine tålmodige læsere må derfor tilgive mig, hvis jeg bliver for pjattet ind i mellem, men man finder lejlighedsvis nogle sjove ting på nettet, selv inde for erhverv og økonomi. Bloggen er åben nu og jeg vil være glad for kritik, gode råd og forslag til links. Vi lægger roligt ud, men ambitionen er at skrue op for tempoet de kommende uger og måneder.