Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 6. maj 11:03

Dennis Kristensen står styrket i fagbevægelsen

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Hvad har FOA og KL egentlig aftalt? Dagen i går gik med en rask lille krig på tal mellem de to parter og derfor er det svært at vurdere hvem der har vundet og tabt på forliget. Lad os gøre et forsøg alligevel:

Sejrherren – foreløbig

Dennis Kristensen fik først tilbudt ekstraordinært høje lønstigninger, så gik han alligevel ud i en konflikt – og i går fik han yderligere indrømmelser fra arbejdsgiverne. Læg dertil at han har klaret sig godt i medierne, hvor han har været synlig overalt. Aftalen vil styrke Dennis Kristensen internt i FOA, hvor han kom til magten ved et kampvalg imod LOs ønske.
Dennis Kristensen har nu to store udfordringer. Han skal have medlemmerne til at tro på at de har fået en god aftale, altså at det var klogt at bruge 3-400 millioner kroner i strejkeunderstøttelse for at få et resultat hjem som ligger et sted i spændet 35-115 millioner kroner. Vil FOAs medlemmer stemme det forlig hjem? Hvis de stemmer nej, kan Dennis Kristensen ende med at blive den store taber. Og så har FOA-formanden et hængeparti i forhold til kollegerne i LO. Han kørte sololøb i forhold til de andre LO-forbund og spekulerede undervejs helt åbenlyst i et politisk indgreb.

Det skete i store annoncer med billeder af Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Villy Søvndal som havde udtalt at de ville give fem milliarder kroner til de lavtlønnede. Den slags kampagner er ikke god tone, det er en provokation mod den danske model, hvor politikerne skal lade lønmodtagere og arbejdsgivere forhandle selv.

Arbejdsgiveren kunne altså presses

Mads Lebech fik afsluttet konflikten på et følsomt område, måske endda for en billig penge. Mange børnefamilier og gamle på plejehjemmene vil være taknemmelige for det. Til gengæld har Mads Lebech et nyt problem. Hans troværdighed i forhold til de andre fagforbund som han har lavet aftaler med, er svækket: Mads Lebech påstod at kassen var lukket helt i. Men han havde altså flere penge og han var også villig til at dele ud af dem, når det kom til stykket. Lebech skulle bare presses lidt. Mads Lebech har på den måde bragt de andre fagforbund i en svær situation, de skal nu forklare deres medlemmer hvorfor det var klogt at lave et forlig med Mads Lebech frem for at gå i konflikt. Den lektie vil de huske næste gang. Om tre år vil de lægge et endnu hårdere pres på de kommunale arbejdsgivere og de vil have en ekstra tilskyndelse til at gå i konflikt.

Alene oppe i træet

Connie Kruckow er i en svær situation, hun er kravlet op i et træ og sidder alene tilbage deroppe. Tidligt i konflikten opfordrede hun politikerne til at gribe ind i konflikten, helt i strid med spillereglerne for den såkaldt danske model. Politikerne afviste at gribe ind. Nu står Connie Kruckow i et dilemma: Skal hun bide hovedet af al skam og prøve at få et forlig med arbejdsgiverne, hvis det overhovedet bliver muligt? Hendes problem er at FOA startede konflikten på et højere forhandlingsresultat end Sundhedskartellet, hun skal altså kæmpe hårdt for blot at komme op på niveauet for FOAs aftale. Eller skal Connie Kruckow kæmpe videre alene og risikere at komme ud på en ørkenvandring? Selv om tusindvis af operationer er aflyst, så virker nødberedskabet og derfor er konflikten ikke særlig smertefuld. Med FOAs aftale er presset på regeringen lettet betydeligt, politikernes motivation til at lave et politisk indgreb er blevet mindre. På Sundhedskartellets hjemmeside var der påfaldende tavst i går.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.