Prisen på olie stiger med raketfart og truer hele brancher. Her i Danmark mærker vi også olieprisens himmelflugt, men ikke helt så hårdt som andre steder i verden.

Vi tog en stor beslutning derhjemme forleden. Konen og jeg droppede oliefyret. Vi havde talt om det i lang tid, faktisk i flere år; vi rider ikke samme dag, som vi sadler, med den slags.

Men da vi så regningen fra olieselskabet sidste gang, gjorde vi kort proces: Vi skal have fjernvarme. Det går endda hurtigt, ser det ud til. Allerede om nogle uger kommer en entreprenør og graver rørene ind i huset. Den venlige mand fra vores olieselskab ringede i går og spurgte, hvornår vi skal have olie næste gang. Vi har bestilt fjernvarme, sagde jeg til ham. En fed fornemmelse. Han tog det pænt.

Det er ikke kun hjemme hos mig, at olieprisen er en varm sag. Det er den overalt. Olieprisen er steget eksplosivt det seneste år. Sidste år på denne tid kostede en tønde olie 70 dollar, nu koster den over 130 dollar. I hele brancher er olieprisen blevet en møllesten om halsen på virksomhederne. Store flyselskaber som American Airlines og British Airways er nærmest i chok, de varsler massefyringer og aflyser flyafgange. Også skandinaviske SAS er hårdt ramt og bønfalder leverandører om at få lov til at betale mindre priser end aftalt. I USA’s bilindustri forventer de, at 2008 bliver deres dårligste år siden 1991.

I udlandet er olieprisens himmelflugt det helt store samtaleemne, det er den knap så meget her i landet. I hvert fald ikke lige så meget. I regeringens Økonomisk Oversigt fra i mandags og i de økonomiske vismænds rapport fra i tirsdags er emnet med, men det er ikke særligt fremtrædende.

Men hvorfor stiger olieprisen?

Forbruget af olie i verden forventes at ligge på 87 millioner tønder om dagen i år, det er cirka 10 millioner tønder mere end i 2000, skriver regeringen i Økonomisk Oversigti mandags. Det er en kraftig vækst, og den skyldes især, at økonomien i ikke-vestlige lande har fået fart på og allermest i Kina.

En tredjedel af væksten i olieforbruget står Kina for, i takt med at det går stærkere og stærkere for den kinesiske forbruger med at få en højere levestandard. Samtidig er det svært at producere mere olie, så markedet for olie er ret stramt. Så sent som i går var tophistorien på Wall Street Journals website, at olieeksportørerne ikke kan følge med efterspørgslen. Og når efterspørgslen stiger, og når udbuddet står næsten stille, stiger prisen kraftigt. En klassisk mekanisme i den økonomiske lærebog.

Hvor farligt er det så for os i Danmark?

Danmark bliver også ramt af olieprisen, men knap så hårdt som mange andre lande i den vestlige verden. Det skyldes flere ting: Danmark er eksportør af olie, takket være olien i Nordsøen. Når vi eksporterer olie, giver det nogle ekstra indtægter til statskassen, når olieprisen stiger. En tommelfingerregel siger, at når olieprisen stiger 10 dollar pr. tønde, så giver det seks milliarder kroner ekstra i den danske statskasse.

Vant til høje priser

Et andet forhold er, at vi har høje afgifter i Danmark. I det daglige kan vi være irriterede over det, for eksempel at prisen på benzin er så høj. Til gengæld mærker vi det ikke så hårdt, når olieprisen stiger. I Danmark er prisen på en liter benzin steget fra cirka 10 kroner til cirka 11,50 kroner, mens de i USA har oplevet meget større stigninger. Lige nu føles det nærmest som en luksus at køre i bil i USA.

Vi har derudover en pænt stor eksport af vedvarende energi, det vil sige af vindmøller, isolering, pumper, termostater og den slags. Når olieprisen stiger, så stiger efterspørgslen efter sådanne ting. Endelig er danske virksomheder blandt de bedste i verden til at producere effektivt, altså med et lille energiforbrug.

Alt sammen ting, der gør, at vi er lidt mindre sårbare, end de er andre steder i verden. Men selvfølgelig rammes vi også i Danmark, når olieprisen stiger.

Hvad betyder det for en dansk familie?

Det er meget forskelligt. For en dansk husholdning, som har et oliefyr og en bil, har olieprisen været en dyr fornøjelse. Ifølge senioranalytiker Christian Heinig i Sydbank ligger merudgiften på cirka 7.500 kroner i år i forhold til sidste år. Det er forudsat, at olieprisen holder sit niveau resten af året, og at man kører 20.000 kilometer i bil om året, og at man bruger cirka 2.500 liter fyringsolie om året. I forhold til for ti år siden er udgiften vokset med godt 21.000 kroner om året for sådan en husholdning.
Hvis man bruger fjernvarme derimod, har merudgiften været betydeligt mindre. Prisen på flydende brændsel er gået i vejret med cirka 25 procent det sidste år, mens prisen på fjernvarme er steget med godt to procent. Der kan dog være regionale forskelle, oplyser Christian Heinig.

Vil olieprisen blive ved med at stige?
Vi skal vænne os til de høje oliepriser, men stigningen tager formentlig af. Eksperterne er ikke helt enige, nogle regner med, at prisen på en tønde olie kan komme helt op på historiske 200 dollar, hvor den i dag ligger over 130 dollar. De fleste holder sig dog til, at USA’s økonomi er på vej ned i tempo, og eftersom USA er verdens største forbruger af olie, så bør det lægge en dæmper på stigningen i prisen.

Dertil kommer, at centralbankerne rundt omkring i verden sover med støvlerne på i denne tid. De kan ikke forhindre, at olieprisen stiger, men de kan kæmpe imod, at en høj oliepris presser inflationen opad. Både den amerikanske Forbundsbank og Den Europæiske Centralbank har klart sagt, at de vil holde nøje øje med inflationen. Deres våben vil være at hæve renten. I flere lande, for eksempel Tyrkiet, Brasilien og Sydafrika, er det allerede sket.

Situationen rummer dog et dilemma:
Hvis de store centralbanker hæver renten for at holde inflationen nede, vil det lægge en dæmper på økonomien rundt omkring – fordi det bliver dyrere for folk at låne penge til at investere. Hvis økonomien i forvejen er på vej ned i tempo, vil en rentestigning derfor presse tempoet endnu længere ned.