Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 6. jun 07:36

Godt jeg ikke er nationalbankdirektør

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Det kræver både et godt boldøje og stærke nerver, når man skal styre sit lands valuta og rente i denne tid. I går stod chefen for Den Europæiske Centralbank imod et massivt politisk pres.

De danske banker holdt lukket på grundlovsdagen i går. Til gengæld var der masser af aktivitet i Frankfurt, hvor chefen for Den Europæiske Centralbank, Jean-Claude Trichet, var i ilden. Han og ECB skulle afgøre, om den europæiske rente skulle ændres. Alle de europæiske cheføkonomer sad og fulgte med i begivenhederne i Frankfurt i går ved 14.30-tiden. Trichet valgt at holde renten i ro. Det var en beslutning, som vandt respekt blandt økonomer, men som var meget upopulær hos statsministrene i Frankrig, Spanien og Italien. De havde lagt pres på ECB, for at de skulle sænke renten. De sydeuropæiske lande og deres økonomier har det skidt, så en rask lille sænkning af renten ville være et velkomment skub for at få gang i hjulene.

Jean-Claude Trichets opgave er imidlertid ikke at tage hensyn til landenes politikere, men at holde inflationen i ro. Og som alle andre kan han se, at inflationen er på vej op. Det bekymrer ham mere end presset fra de forskellige lande, hvad han også har pligt til. ECB skal være uafhængig i forhold til politikerne.

Men selv om Trichet altså stod fast i går, så sidder han og hans kolleger i centralbankerne rundt om i verden på en knivsæg.

Flere steder, både i USA og i Europa, er det gamle spøgelse fra 1970’erne – inflationen – dukket op. Dengang i 1970’erne var inflationen tårnhøj, og de vestlige lande sad fast i en klemme med høj inflation og lav økonomisk vækst. Selv om meget er anderledes i dag, diskuteres dilemmaet hidsigt i denne tid. Når man kæmper imod en stigende inflation og en lav økonomisk vækst på samme tid, hvad i himlens navn stiller man så op? Det er svært at gøre noget ved begge problemer.

Skal man holde renten oppe for at dæmpe inflationen – og til gengæld risikere at sætte den økonomiske vækst endnu mere i stå? Det mener Trichet hos ECB. Han er som sagt fast besluttet på at kæmpe imod inflationen. Eller skal man gøre, som den amerikanske Centralbank har gjort det, prøve at holde en lav rente for at holde liv i økonomien under finanskrisen – og risikere, at inflationen stiger?

Kamp mod den forkerte fjende

Det går diskussionen på i øjeblikket. Der er ingen lette løsninger. Den nye chef for USA’s Centralbank, Ben Bernanke, har fået ros for sin krisestyring de seneste måneder, men hans kritikere mener, at han kæmper mod den forkerte fjende: Han kæmper imod finanskrisen frem for at kæmpe mod inflationen. Hvis Bernanke vakler under kritikken og laver fejl, kan finanskrisen i USA hurtigt komme ud af kontrol.

To skandinaviske centralbanker og deres chefer frygter, at netop det vil ske. I tirsdags kom alvorlige advarsler fra Sveriges Riksbank og Norges Bank. Den svenske Riksbank skrev i en analyse, at risikoen for at blive ramt af finanskrisen er øget det sidste halve år. Finanskrisen er fortsat, og den har bredt sig til nye markeder og aktører. Usikkerheden vil vare længe, og det kan ikke udelukkes, at problemerne forværres yderligere.

Hos Norges Bank lyder de samme toner: »Selv om uroen skulle aftage, må vi regne med, at risiciene fremover vil være noget højere end før. Husholdninger og virksomheder må være forberedt på, at det kan blive dyrere at låne«, sagde vicenationalbankdirektør Jan F. Qvigstad.

Netop det sidste udsagn er det, som alle spørger sig selv om: Hvornår skifter krisen fra at være en finanskrise til at være en økonomisk krise? Altså fra at være en krise, som især trives internt i det finansielle miljø, til i stedet at udløse højere renter og på den måde gøre det sværere for virksomheder og private forbrugere at låne penge. Når det sker, risikerer økonomien at gå i stå. Eller næsten i stå.

Nogle økonomer slår koldt vand i blodet. De vurderer, at en lille krise nærmest kan være et sundt pusterum for økonomien. Den danske økonomi har haft masser af fart på de seneste år, og virksomhederne oplever mangel på arbejdskraft, så det vil være fint med et lavere tempo og en lidt højere arbejdsløshed et stykke tid. Det vil betyde, at økonomien ikke bliver overophedet, og at inflationen ikke begynder at stige.

Omvendt er der masser af trusler rundt omkring. I USA kæmper de ikke kun med finanskrisen, de er også hårdt ramt af den høje oliepris. Krisen i USA er blevet kraftigt forværret af olieprisen. Ikke kun i regulær økonomisk forstand, men også psykologisk. Hos almindelige amerikanske familier har den høje oliepris betydet, at de ikke kører nær så meget i bil, som de plejer, og de ansatte i fly- og bilindustrien er hunderædde for at få en fyreseddel.

Det er dette dilemma, som cheferne for de forskellige centralbanker sidder i. Deres situation er meget sværere, end den plejer at være. Det skyldes dilemmaet med høj inflation og lav vækst på samme tid. Lidt ligesom dengang i 1970’erne. Et udtryk som ’stagflation’ optræder igen på avisernes erhvervssider, det var ellers gået i den økonomiske glemmebog for 20-25 år siden.

»ECB er fanget. Vi har et problem med genstridig inflation, der bliver ved med at være høj, mens væksten bliver svagere«, sagde cheføkonom i Commerzbank, Jörg Krämer, i går.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra den danske Nationalbank i går. Nationalbankens direktør Nils Bernstein har dog udtalt for nylig, at den danske finanssektor ser ud til at være robust. Og for nogle uger siden viste Bernstein, at han er parat til at forsvare kronen over for finanskrisen på den hårde måde. Han hævede renten uafhængigt af de øvrige eurolande. Det var første gang i mange år, at Nationalbanken tog det skridt.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.