Hvad gør en presset erhvervsleder, der ikke orker at spare og fyre mere? Europamesterskabet i fodbold var en guldgrube af inspiration.

De river sig i håret i erhvervslivet i denne tid. Ikke kun her i landet, men også i resten af verden. Hvad stiller man op? I snart 10-15 år har tidsånden lydt på effektivisering og besparelser.

Gør det, du er bedst til. Sådan lyder et kendt slogan, et præcist udtryk for tidsånden i et erhvervsliv, der fokuserer og skærer fra. I går slap det ud, at tyske Siemens vil fyre 17.200 ansatte. Snart er der ikke mere at spare, ikke flere ansatte at fyre. Det vil ingen ende tage, selv om de er inde ved benet. Og minsandten presset fortsætter. Krisen i USA og den eksplosive stigning i olieprisen har sendt hele brancher i knæ. Flyindustrien. Bilproducenter. Folk i de brancher bliver fyret i tusindvis.

Forleden åbnede erhvervsavisen Financial Times en diskussion: Hvad gør vi, når presset er så voldsomt, og når det ikke længere giver mening at spare? Eksemplet var olieprisen. Hvad skal flyindustrien gøre, spurgte avisen og hentede svar fra en række eksperter. Svarene var ikke entydige. Men samlet viste diskussionen, at de overalt i erhvervslivet er klar over, at de må udvikle nye såkaldte forretningsmodeller. Derfor er et af de varmeste emner i denne tid: Hvordan får vi nye ideer? Hvordan udvikler vi os? Udfordringen har mange navne: Innovation. Kreativitet. Ikke nemt, når man er sat under et umenneskeligt økonomisk pres.

I en sådan skæbnestund må man lede efter opmuntringer, hvor de er at finde. Og de findes faktisk. Tag slutrunden i fodbold, som sluttede i søndags. Som fodboldfans vil vide, var det en rigtig underholdende slutrunde. Godt spil. Spænding. Mange sidste øjebliks-dramaer.

Men mere vigtigt, når man ser det fra et ledelsesperspektiv: De kreative hold klarede sig godt. Hold som Spanien, Rusland, Tyrkiet, Holland og Portugal skabte nye ideer. Russerne overraskede alle med en slags totalfodbold, hvor alle spillere kunne omstille sig. Tyrkiet kunne skifte taktik på et øjeblik undervejs i kampene, når de var kommet bagud. Spanien havde slutrundens mest kreative midtbane, selv om de i alle kampe stod over for fysisk stærkere modstandere. Hollands teknikere formåede at score hele ni mål i deres første tre kampe.

Fælles for disse hold var, at de ville spille offensivt. De ville vinde ved at spille, ikke kun ved at løbe.

Overalt taler de om det, topcheferne. Om kreativitet. På det såkaldte VL-døgn for nogle måneder siden, hvor 400 danske topledere mødtes, talte de om behovet for at udvikle en helt ny mental model. De fandt ikke frem til sådan en ny mental model, men erhvervsledere er helt opmærksomme på, at tiden kræver nye måder at arbejde på.

Alligevel går det rigtig dårligt med innovation og kreativitet i erhvervslivet. Virksomhedernes ledelser er helt klar over, at de skal forandre sig, men deres projekter kører fast.

Hvor skal fornyelsen komme fra? Det er stadig sådan i de fleste virksomheder, at topchefen har sit fokus på at spare penge og på at gøre virksomheden så effektiv som muligt.

Ifølge en undersøgelse, som konsulentfirmaet McKinsey lavede for nylig, og som blandt andre direktør Johnny Henriksen fra konsulentfirmaet DDB har gjort opmærksom på, er de fleste topchefer godt klar over, at de har et problem. Altså at de har et stort behov for at være kreative, men at de er for dårlige til at være det i en hverdag under et stort pres.

Træneren som lederforbillede

Det interessante ved slutrunden i fodbold var, at den illustrerede netop det problem. Hvis nogen leder arbejder under pres, så er det en landsholdstræner i fodbold. Trænerrollen er nærmest en prisme, som man kan studere ledelse igennem. Vi oplevede både, at mangel på kreativitet blev straffet, og at ægte kreativitet blev belønnet.

De kedelige hold røg ud hurtigt. Det mest kedelige af dem alle, de regerende europamestre fra Grækenland, røg ud under ydmygende omstændigheder. De tabte endda til de spanske reserver. Stormagterne Frankrig og Italien var uden fantasi. Svenskerne græmmede sig. Ikke så meget over at deres hold tabte, som over at de spillede gudsjammerligt kedeligt.

Og da tyskerne omsider nåede finalen, løb de tør for ideer mod et sprudlende spansk hold og tabte fortjent. Faktisk fandt en interessant diskussion sted i tysk presse under EM, som også er interessant fra et ledelsesperspektiv, og som blev analyseret i Financial Times i weekenden:

De tyske trænere Jürgen Klinsmann fra VM 2006 og efterfølgeren Joachim Löw har sagt, at de vil spille smukt fodbold. I Tyskland har det udløst et slags kulturelt selvopgør med de kedelige tyske hold fra VM i 1982 og 1986, som kom i finalen, men som ingen kunne lide. Som avisen Sonntag spurgte forleden: Hvad stiller man op med et hold som det tyske VM-hold i 1982, der blev nummer to i verden, men som høstede nul sympati? Måske en skønne dag vil pengene begynde at følge begejstringen, frem for kun de resultater, der opnås ved det kedelige valg af det sikre?

Pointen fra EM 2008?

Det er muligt at forny sig og at udfolde kreativitet trods et stærkt pres. Hvis man vil hævde sig i forhold til sine konkurrenter, så er det stadig nødvendigt at have en effektiv organisation og disciplin, men det er ikke tilstrækkeligt længere. Hvis man vil være blandt de allerbedste, må man også forny sig. Det er en præstation, som kun de dygtigste ledere kan levere under tidsåndens voldsomme pres, men belønningen vil være stor.

PS: I øvrigt viste slutrunden, at nye ideer skal forvaltes med omtanke. Da kreative Portugal glemte deres defensiv, måtte de ned mod Tyskland. Det samme skete for Tyrkiet. Også for kynikerne var der opmuntringer at hente i EM 2008.