Ingen ved, hvordan fremtiden ser ud. Heller ikke økonomerne. Usikkerheden er stor, og derfor er danskernes foreløbige reaktion ganske klog: Ro på.

I Nykredit har de for nylig oprettet en lille afdeling med tre fysikere. Umiddelbart har fysik og realkredit ikke ret meget med hinanden at gøre, skulle man mene. Men det er tilsyneladende en ambition at bruge værktøjerne fra fysikken til at forklare økonomiske sammenhænge.

Klogt? Smart? Naivt? Svært at sige. Det er formentlig en gammel drøm i finansverdenen at finde den ultimative formel, der kan regne ud, hvordan de finansielle markeder vil udvikle sig. Tænk, hvis et kvikt hoved regnede sådan en formel ud en skønne dag. Milde himmel.

Det vil dog nok tage et stykke tid. Økonomi er indimellem en uforudsigelig størrelse, som overrasker sine eksperter. Vi så det forleden; de danske økonomer tabte både næse og mund, da de nye tal for arbejdsløsheden dukkede op. Stik imod al logik faldt arbejdsløsheden og er nu historisk lav. Den laveste i over 35 år. Man skulle tro, at arbejdsløsheden ville stige, når nu de dårlige nyheder vælter ind over dansk og europæisk økonomi. Men vi har åbenbart et mere sundt arbejdsmarked, end vi var klar over.

Økonomi handler om mere end det, man kan måle og veje; det handler også om psykologi. Det gælder især i en situation som i denne tid, hvor dansk økonomi hviler på en knivsæg. Ingen ved, til hvilken side økonomien vil tippe, og slet ikke, hvornår det sker. Måske bliver det ligefrem psykologi, der gør udslaget. Jo mere vi taler om krisen, jo mere kan vi være sikre på, at krisen virkelig kommer.

Psykologien er vigtig

I det lys er det sådan set en klog reaktion, danskerne har på den megen snak om en mulig økonomisk krise. Hr. og fru Danmark er opmærksomme på situationen, og adskillige spørger i banken om, hvad renten betyder for deres økonomi. Men folk er bestemt ikke på vej ud i noget, der ligner panik. Det viser det lille uformelle rundspørge, avisen har foretaget til en håndsfuld danske banker.

Resultatet bekræftes i øvrigt af et nyt indeks, som forsikringskoncernen Genworth Financial har offentliggjort, og som viser, at danskerne ikke føler sig specielt økonomisk sårbare. Blandt ti europæiske befolkninger ligger danskerne næsten helt i top, når det gælder opfattelsen af økonomisk tryghed.

I en situation, hvor ingen rigtig ved noget, er psykologien vigtig. Hvis alle blev præget af krisestemningen og bremsede op, ville vi helt sikkert få en rigtig krise. Det eneste, der er sikkert, er usikkerheden. Så sent som i weekenden gav to af landets bedste cheføkonomer udtryk for ret forskellige vurderinger over for business.dk. Steen Bocian, cheføkonom i Danske Bank, sagde: »Dansk økonomi har det grundlæggende rigtig godt«, mens Jes Asmussen, cheføkonom i Handelsbanken, var pessimistisk og sagde: »Vi frygter, at vi har bevæget os ind i en længerevarende periode med lavvækst«.

Så hvad skal man tro?

Der er masser af sorte skyer på himlen - og alle er enige om, at der kommer en opbremsning.

Stor dansk handlefrihed

Så sent som i går kom nye og skuffende tal for Tysklands industriproduktion. Der er en stigende inflation, højere lønstigninger, som svækker konkurrenceevnen, højere priser på fødevarer og olie, højere rente og en krise i USA.

Der er imidlertid også gode nyheder. Især her i landet frem for i de andre europæiske lande. Vores arbejdsløshed er uhyre lav. Vi har overskud på statsbudgettet og betalingsbalancen; det giver en ret stor handlefrihed. Renten er på vej op, men den er ikke særlig høj, når man ser på den over nogle år. Det samme med boligpriserne; selv om de falder, så ligger de fornuftigt, når man ser på dem over tid.

Og for at det ikke skal være løgn: I går fik det danske erhvervsklima en uventet anerkendelse. Det amerikanske erhvervstidsskrift Forbes kårede verdens bedste erhvervsklima, og minsandten om ikke Danmark kom ind på førstepladsen. På de næste pladser ligger Irland, Finland og USA. I begrundelsen roses dansk økonomi for at være en virkelig gennemført moderne økonomi.

Hvor slemt bliver det næste års tid? Alle famler. I de udenlandske aviser er økonomerne lige så meget i tvivl som de danske økonomer. Måske er det simpelthen en justering af den globale økonomi, vi oplever. Et sving med økonomiens historiske pendul, hvor især Kinas muskler bliver større og større. I disse dage samles lederne fra G8 i Tokyo, og de tumler med de samme problemer, som vi frygter herhjemme. De kan blot ikke stille ret meget op.

For eksempel er en del af forklaringen på det store problem med den stigende oliepris, at folk i Asien - heldigvis - er ved at få en højere levestandard. De får også et større forbrug, ligesom vi har haft det i mange år. Det er svært at fortænke dem i, at de gerne vil opleve det.

Som Financial Times bemærkede i en optakt til G8-topmødet: Forbrugerne i G8-landene har været vant til, at Kina laver deres varer; nu må de vænne sig til, at Kina også bestemmer, hvad varerne skal koste.

Verden er af lave, kort sagt. Derfor: Ro på. Tænk dig godt om, giv måske din økonomi et serviceeftersyn.

Og lad være med at gå i panik, det vil bare gøre alting meget værre.