Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 15. aug 09:06

Er SAS på vej til Lufthansa?

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Kriseramte SAS varsler nye besparelser og kæmper for at skabe en ny kultur i virksomheden. Er ledelsen og de ansatte ved at finde hinanden i et historisk samarbejde, eller er det spin? Det får vi snart at se.

Styrer SAS mod en fusion? Eller mere brutalt udtrykt: Er det hæderkronede, men kriseramte SAS på vej til at blive solgt? Efter at SAS-regnskabet blev udsendt i går morges, foreslog en svensk aktieanalytiker, at SAS skulle skynde sig at ringe til tyske Lufthansa, mens man endnu har noget værdifuldt at sælge. Det synspunkt fik diskussionen til at bølge resten af dagen på de svenske erhvervssites.

På pressekonferencen i Stockholm i går var Mats Jansson enig i, at den dybe krise i flybranchen kan føre til fusioner. I USA er Delta Airlines og Northwest Airlines gået sammen, i Europa er British Airways og Iberia på vej i fusion. Faktisk ville SAS-chefen ikke afvise, at en fusion kunne blive fremtiden for det skandinaviske flyselskab, men det er ikke noget, man arbejder på, sagde han: »Vi sidder ikke med en drøm om en ‘big deal’, vi prøver at håndtere den kaotiske situation«.

Det skal han sige, selvfølgelig. Uanset om han mener det eller ej. Men faktisk har Mats Jansson været ret konsekvent i sine udtalelser i det halvandet år, han har været SAS-topchef. Han tror på SAS og på selskabets forretningsmodel. Han har lavet en strategiplan - Strategi 2011 - som vil opretholde SAS, mere eller mindre sådan som vi kender selskabet i dag. Da hans berømte forgænger Jan Carlzon for nylig foreslog, at SAS skulle blive et lavprisselskab, afviste Jansson ideen:

»Jeg har bemærket, at det, som ofte hænder, når man mødes af konkurrence og nye forretningsmodeller, er, at man mister troen på egen konkurrencefordel. Det er forkert. Vi må bevare troen på vores egen forretningsmodel«.

Hvad skal der til, hvis SAS skal undgå at foretage den ydmygende opringning til Lufthansa i Frankfurt? Hvis Mats Jansson skal nå sin plan for et stærkt SAS, så skal han først gennemføre en konkret spareplan - kaldet Profit 2008. Den opgave bliver sværere og sværere i takt med olieprisens himmelflugt og den økonomiske nedtur rundt om i verden.

Derfor varslede SAS nye besparelser i går. Selskabet skærper den spareplan, som blev lagt frem i foråret. Dengang ville man skære 1,1 mia. kr., nu vil man skære 1,5 mia. kr. Det betyder, at yderligere 500 stillinger skal nedlægges, oven i de 1.000 stillinger som blev varslet i foråret. I stedet for at sætte 11 fly på jorden sætter man nu 18 fly på jorden. Oveni kommer yderligere besparelser på 1.000 stillinger og 15 fly i det spanske datterselskab Spanair. Altså i alt 2.500 stillinger og 33 fly.

Kulturel omvending

Foreløbig tog aktiemarkedet pænt imod de nye sparekrav i går. Aktien steg knap fem procent. Men opgaven for SAS er som sagt endnu større end disse besparelser. Planen Strategi 2011 skal også opfyldes. Den kræver først og fremmest, at SAS får afsluttet den historiske magtkamp med fagforeningerne. På pressemødet i Stockholm udnævnte Mats Jansson denne opgave til den vigtigste. Han kaldte den en kulturel turnaround.

»Vi har et problem med vores kultur. Vi har den særlige arv i vores rygsæk, at vi er ikke kundeorienteret. Derfor har vi haft så mange strejker«, sagde han.

Derfor arbejder SAS-ledelsen hårdt på at få fagforeningerne til at give indrømmelser. Vel at mærke de hårde, principielle indrømmelser som nedlagte stillinger, frasalg af datterselskaber og dårligere aftaler i overenskomsterne. Foreløbig er der ikke sluppet meget ud om det arbejde, blot kan man konstatere, at antallet af strejker i SAS har været usædvanligt lavt de seneste måneder. Faktisk har der været så få strejker, at SAS blev det mest punktlige flyselskab i Europa i andet kvartal i år.

Hvad siger fagforeningerne? De var tilbageholdende i går. Både Luftfartfunktionærernes formand, Nicolas Fischer, og piloternes formand, Mogens Holgaard, var bekymrede, men ikke så markante som tidligere. Normalt skulle man tro, at det gjaldt om at give ledelsen et modspil i pressen. I stedet lod de SAS-ledelsen om at sætte dagsordenen. Fagforeningerne i SAS plejer ellers at være dygtige til at lave spin i forhold til ledelsen, for eksempel da de i juni lancerede et forslag om at gennemføre besparelser, netop som bestyrelsen sad i møde.

Måske er holdningen udtryk for, at noget er ved at ske i SAS. At ledelsen og medarbejderne omsider er ved at få en fælles holdning til virksomhedens fremtid. Det får vi hurtigt at se. Hvis Profit 2008-planen skal lykkes, så skal besparelserne gennemføres meget snart. Hvis du skal flyve med SAS de kommende uger, så tjek hellere politiken.dk, før du skal af sted. Det er ærgerligt at møde forgæves frem i lufthavnen.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.