Tidens nedtur på ejendomsmarkedet gør ondt på en lille gruppe mennesker, som har tjent styrtende på at handle med hinanden. Nu jagter Skat både spekulanter og rådgivere.

Det slår aldrig fejl: I gode tider er pengene let tjente på handel med ejendomme.

Entreprenører, iværksættere, lykkeriddere og spekulanter strømmer til. Når markedet så vender - det gør det jo på et tidspunkt - så skilles fårene fra bukkene. Det er spektakulært og synligt, når det sker. De falder rigtig hårdt, de værste spekulanter.

Det ser vi i denne tid. Blandt de største sager er en lille gruppe mennesker, som har opfundet en særlig manøvre med pantebreve. De er ikke ret mange, men deres forretninger løber op i et tocifret milliardbeløb. De har væltet sig i kæmpestore huse, speedbåde og - som det hedder i et internt notat fra Skat i sagen - »hurtige, men ikke familievenlige biler«. Nu er festen slut, og tømmermændene ser ud til at vare længe, og de kommer til at gøre rigtig ondt.

Hos Skat vurderer man, at der er tale om den største skattesag siden selskabstømmerne i 90′erne, blot drejer det sig denne gang om pantebreve. Blandt myndighederne kalder de sagen for ‘Pantebrevskarrusellen’, men - æres den, der æres bør - faktisk var det Jyllands-Posten, som først fik hul på det lukkede miljø.

Nu undersøger en særlig arbejdsgruppe af embedsmænd, hvad der egentlig er foregået. Gruppen består af folk fra Skat, Finanstilsynet, Bagmandspolitiet og Kammeradvokaten. De mødes hyppigt, og de er på krigsstien. Til forskel fra selskabstømmersagerne i 90′erne vil myndighederne ikke nøjes med at jagte de synlige spekulanter. Denne gang går de også efter rådgiverne, det vil sige bankerne, revisorerne og advokaterne. De pæne mennesker, som slap for straf dengang.

Men hvad går pantebrevskarrusellen ud på?

Kort fortalt er den en slags pyramidespil. En lille gruppe mennesker handler ejendomme med hinanden. Ifølge Jyllands-Posten, som har gennemgået sagerne grundigt, er der tale om over 1.000 handler. Spekulanterne køber en ejendom og sælger den hurtigt videre til en anden i gruppen. Undervejs stiger prisen på ejendommen voldsomt, måske på blot få dage. Som led i manøvren udstedes et pantebrev, som kan belånes i en bank.

På den måde tjener spekulanterne deres mange penge, og værdien af ejendommene ryger op i absurde beløb, som intet har at gøre med ejendommens reelle værdi. I teorien kunne manøvren fortsætte i det uendelige, men kun så længe markedet går opad. Spekulanterne betaler renter på pantebrevene via salg af deres boliger.

Da markedet begyndte at gå nedad, gik det, som det altid går i den slags spil: Det kollapsede. I disse uger og måneder falder spekulanterne på stribe. Hos Skat vurderer embedsmændene, at i alt 25 mennesker har været involveret, og at de har haft gode muligheder for at trække penge ud undervejs.

Hos myndighederne sidder de lige nu med det kritiske spørgsmål: Var det lovligt, eller var det kriminelt? Man kan hurtigt konstatere, at det var spekulation uden reelle værdier - en ejendom blev på samme dag købt for 166 millioner kroner og solgt videre for 220 millioner kroner - og at de mange konkurser kan føre til store tab for samfundet og for mange banker. Tricket med selskabstømning var som bekendt kriminelt. Det gik ud på, at selskaber med en formue og en skattegæld blev solgt til købere, der hævede formuen, men lod være med at betale skatten. Det kostede samfundet to milliarder kroner.

Men hvad med pantebrevskarrusellen, var det kriminelt, hvad der foregik? Hvis svaret skal være et ja, så kræver det som minimum, at man kan bevise, at disse spekulanter var i ond tro. Og markedet gik jo opad, så i princippet kunne de have været i god tro. Eller hvad? Naturligvis kan en ejendom ikke stige mange millioner kroner i værdi på en enkelt dag, men derfor er der alligevel et stykke vej til at få en domfældelse. Og hvad med bankerne? De gik jo ind i det, var de bare naive eller grådige eller udygtige? Troede de virkelig, at ejendommene ville stige så kraftigt i værdi?

Det nye er - i forhold til selskabstømmersagerne - at denne gang vil myndighederne gøre et alvorligt forsøg på at komme efter rådgiverne. I 90′erne gik rådgiverne fri, og det skabte nogle moralske tømmermænd rundt omkring, især hos skattemyndighederne. Og hvis ikke det udvikler sig til straffesager, så kan forløbet blive kostbart for bankerne alligevel. Hos skattemyndighederne undersøger embedsmændene flere af sagerne, hvor det måske vil være muligt at nægte bankerne mulighed for at trække deres tab fra i skat. Hvis det skulle blive udgangen på sagen, vil det betyde alvorlige økonomiske lussinger til de involverede banker.

Imens er sagen ved at vokse ind i det politiske system. Markedet for pantebreve er praktisk talt uden kontrol, og derfor er sagen ved at blive en varm kartoffel for økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen. Når først sådanne sager rammer Christiansborg, har de det med at få deres eget liv. Derfor vokser presset for at få svar på det interessante spørgsmål: Var det lovligt, eller var det kriminelt?

Markedet går jo opad igen en skønne dag og hvad mon der så sker?