Oprørsgruppen blandt Roskilde Banks aktionærer satte i går navne på sine tre kandidater til bestyrelsen. Blandt de tre navne er en uventet stærk kandidat, men løbet er kørt. Banken skal sælges og holdes kun oppe af en garanti fra Nationalbanken.

Der bliver kampvalg til bestyrelsen i den kriseramte Roskilde Bank. I nogle måneder har en gruppe aktionærer arbejdet på at finde tre kandidater til bestyrelsen, og de tre navne har været ventet med spænding. Ville det overhovedet lykkes at finde nogle seriøse kandidater, der ville sidde i en kriseramt bestyrelse? I går blev navnene så offentliggjort, og de tre kandidater bliver Niels Fog, købmand, Jens Løgstrup, koncernøkonomichef i Everlite, og Jørgen Jensen, statsautoriseret revisor i RIR Revision.

De tre navne er stærkere end ventet. Niels Fog ved ganske vist ikke ret meget om bankdrift, men det gør den nuværende formand Peter Müller heller ikke. Til gengæld nyder Niels Fog almindelig anerkendelse i erhvervslivet fra tiden som selvstændig storkøbmand på Sydsjælland og formand for Dansk Arbejdsgiverforening i en længere årrække. Han er en stærk kandidat. De to øvrige har en faglig profil, men er i øvrigt ret ukendte.

Selv om det kan blive spektakulært med et kampvalg, må den kolde vurdering blive, at oprøret ikke får nogen særlig indflydelse.

Det bliver svært

For det første får de tre kandidater svært ved at blive valgt. De har nogle ret små muskler. I pressen kan de komme til at fylde meget, men når vi kommer frem til stregen - generalforsamlingen i september - tæller kun én ting: kapital. Trods alt. Dette er ikke demokrati, det er kapitalisme. Selv om generalforsamlingen i Roskilde Bank er folkelig og fornøjelig med forloren skildpadde, øl og kortspil bagefter, afhænger din stemmeret af, hvor mange aktier du har. Aktionærgruppens styrke er endnu ukendt, men foreløbig har de næppe mere end 10-15 procent af aktierne.

For det andet er fremtiden for Roskilde Bank lagt fast. Opgaven er bundet. Banken skal sælges, helt eller delvis. I praksis betyder det, at de sunde dele - især filialerne - skal sælges. Mens de syge dele - de spekulative engagementer i ejendomme - lægges over i et såkaldt skraldespandsselskab. Processen er i fuld gang og følger det krav, som Nationalbanken har stillet for at spænde en garanti ud under Roskilde Bank.

Faktisk er garantien ikke godkendt endnu, det skulle være sket på et lukket møde i Folketingets Finansudvalg i går. Det fortrolige aktstykke rejste imidlertid så mange spørgsmål, at godkendelsen trækker ud. Under alle omstændigheder er der ikke andre muligheder end et salg af banken, hvad oprørerne i Aktionærgruppen da også erkender. En aktionær, Migael Langkilde, arbejder ganske vist på at redde banken, men den model har ikke en kinamands chance.

Bestyrelsen har nu fordelen af at sidde i baghånden. Generalforsamlingen skal holdes inden udgangen af september, og de næste uger vil bestyrelsen vurdere de tre nye kandidater. Er de troværdige, og er de dygtige nok? Muligvis skal Finanstilsynet også vurdere de tre. Kun hvis det lykkes de tre kandidater at vinde tilliden hos de øvrige aktionærer, vil de have en chance. Det sandsynlige er imidlertid, at bestyrelsen finder nogle modkandidater, og det bør kunne lade sig gøre. Ganske vist er den nuværende bestyrelse grundigt upopulær i lokalsamfundet, men den har stadig en stærk forankring. Og så har bestyrelsen bragt sit sonoffer: Formanden Peter Müller og et andet medlem, Peter Holm, genopstiller ikke. Hvis bestyrelsen stiller nogle stærke, lokale navne op, bliver de med stor sandsynlighed valgt.

Bestyrelsen vokser

Skulle det usandsynlige ske, at de tre nye kandidater blev valgt, endda dem alle tre, ville det i øvrigt ikke være nok til at få et flertal i bestyrelsen. I dag består bestyrelsen af fire valgte aktionærer og to medarbejdere. Aktionærgruppen har foreslået at udvide antallet af aktionærer i bestyrelsen fra fire til fem, formentlig fordi det vil gøre pladserne billigere på generalforsamlingen. Hvis det sker, vil reglerne dog kræve, at antallet af medarbejdere udvides fra to til tre. På den måde vil bestyrelsen komme op på otte medlemmer.

Formentlig ligger aktionærgruppens bedste chance i at satse på Niels Fog. Han har erfaring i at søge indflydelse i en stor organisation, og han er god til at skabe tillid til sin person. Niels Fog kan måske skabe et kompromis, så oprøret bliver neutraliseret. Aftalen kunne så blive: Niels Fog får lov at blive valgt, til gengæld bakker aktionærgruppen op om bestyrelsen, og man undgår et kampvalg på generalforsamlingen.

Men som sagt: Bestyrelsen har i realiteten ikke længere nogen særlig indflydelse, banken er sat under administration. Lige nu sker de afgørende ting i Roskilde Bank slet ikke i Roskilde. De udspiller sig i den nordlige del af København, helt nøjagtigt i Sundkrogsgade hos advokatfirmaet Kromann Reumert. Her findes det såkaldte datarum, det vil sige et lukket lokale, hvor interesserede købere af Roskilde Bank kan få lov at kigge i bankens papirer. Den øvelse er rutine i handler med virksomheder og sker under stort tys-tys. Kunsten er at sørge for, at kun seriøse købere får adgang til de følsomme oplysninger, mens konkurrenter, som bare er ude på at snuse, holdes væk. Hvis man vil ind og kigge i datarummet, så skal man først have nøglerne, og dem får man ved at henvende sig hos Danske Bank, som styrer salgsprocessen. Dér ligger magten i Roskilde Bank lige nu.