I ly af de seneste dages strøm af dårlige nyheder har Roskilde Bank, Mærsk, TDC, SAS og Carlsberg sat deres egen dagsorden. Det er ikke kun effektivt spin. Det er også moderne ledelse.

Topcheferne står nærmest i kø for at fortælle om deres problemer i disse dage.

I går varslede TDCs øverste chef, Jens Alder en ny bølge af afskedigelser i den hårdt prøvede telekoncern. Ligeledes i går holdt SAS-chefen Mats Jansson krisemøde med fagforeningerne om de mange stillinger der skal væk. Om ikke i fuld offentlighed, så dog med pressen på sidelinien.
I forgårs kom A.P. Møller - Mærsk med et regnskab som var mere åbent end tidligere og som var bedre end ventet, men hvor topchefen Nils Smedegaard Andersen slog fast at udsigterne for de kommende måneder er dystre.

Mandag og og tirsdag fyldte Roskilde Banks direktør, Søren Kaaare-Andersen mediebilledet med nyheden om at banken var endnu mere usund end ventet og at ingen ville købe den.

De pisker tilsyneladende sig selv med skorpioner, topcheferne. De gør det endda på eget initiativ.

I gamle dage skulle de dårlige nyheder som regel hives ud af erhvervslederne og de kom først på banen, når pressen havde fået færten af at noget var galt. Nu tager de selv initiativet. De sætter dagsordenen på den måde og de gør det særdeles effektivt.

Hvis man ser på de nævnte eksempler fra de seneste dage, så har topcheferne solgt deres budskaber overbevisende.

Søren Kaare-Andersen har slået billedet fast af en resolut indgriben i et kaos, mens pressen har placeret skurkerollen hos hans forgænger Niels Valentin Hansen.

Nils Smedegaard Andersen har forberedt aktiemarkedet på at Esplanden stadig har en hård tid foran sig før krisen i Maersk Line er overstået, mens Jens Alder har vist handlekraft overfor aktieanalytikerne så de kan se at han er klar til at skære ned i omkostningerne i takt med at indtægterne falder.

Det samme gælder Mats Jansson i SAS. Jansson er på vej ind i slutspillet i det historiske opgør med fagforeningerne i SAS. Mats Jansson har endda lanceret et nyt udtryk, når han taler om en såkaldt kulturel turnaround som har været med til at bringe fagforeningerne i defensiven i medierne.

Jansson forsøger i disse måneder at udnytte den sproglige platform til at søge politisk opbakning hos SAS-ejerne i de tre nordiske regeringer, så de - måske - vil støtte ham når han svinger kniven til sidst.

Som en sidegevinst opnår topcheferne en højere troværdighed, når de viser åbenhed. Helt banalt: Det giver point hos aktieanalytikere og journalister når en topchef taler om sine problemer og ikke kun om sine successer.

Forleden holdt Carlsberg et lille presseseminar for danske og udenlandske erhvervsjournalister.

Topchefen Jørgen Buhl Rasmussen blev naturligvis konfronteret med den pinlige sag i Storbritannien, hvor Carlsberg ville samarbejde med avisen The Sun og på den måde fornærmede Liverpools fans.

Carlsberg er sponsor for Liverpool og deres fans har et hadefuldt forhold til The Sun. Det var en sag som kunne blive rigtig giftig for Carlsberg på det vigtige marked i Storbritannien. Jørgen Buhl Rasmussen lagde sig fladt ned.

Det var en klar fejl, sagde han. Vi undskylder over for Liverpools fans. Og så var den diskussion slut på presseminaret, så Buhl Rasmussen kunne komme til at tale om det han sikkert helst ville: Carlsbergs strategi.

I det større perspektiv handler den nye åbenhed om ledelse. Kommunikation er blevet et af topchefens allervigtigste ledelsesværktøjer.

Det skyldes formentlig en vigtig lære som mange store virksomheder har gjort sig de seneste år. Det bliver mere og mere vigtigt at lægge ansvar ud til medarbejderne. Gerne så langt ud som muligt. Det skal forstås bogstaveligt. De største danske virksomheder arbejder over hele verden, de optræder i fremmede kulturer, de ansatte er ikke-danskere og koncernsproget er engelsk. Alle mails, også mellem to danskere, er på engelsk. Værdierne derude kan være helt forskellige fra danske værdier.

I sådan en virksomhed er åbenhed helt nødvendig. Hvis virksomhedens strategi er hemmelig, hvordan skal de ansatte så føre den ud i livet? Kun hvis medarbejderen kender virksomhedens strategi og vision og mål, kan hun tage imod et ansvar fra København og forvalte det lokalt i Vietnam.
Det kræver åbenhed, og i vore dage må topchefen sige det samme udadtil som indadtil. Hvis man sender forskellige signaler, bliver det opdaget. Derfor kan man lige så godt sige det altsammen udadtil, også selv om budskabet nogle gange er til virksomhedens ansatte. I øvrigt er næsten ingenting rigtig hemmelige, når det kommer til stykket.

Lyder det nemt? Det er det ikke. I hvert fald ikke for alle. Tag disse dages slagsmål om ejendomsselskabet Keops hvor de to selskaber Stones Invest og Landic Property kæmper en bitter magtkamp for at undgå tab. Ejeren af Stones Invest, finansmanden Steen Gude er i flyverskjul, bortset fra et lille pip i Berlingske Business i lørdags. Han får slet ikke indflydelse på omtalen i medierne. Tag B&Os bestyrelsesformand Jørgen Worning som i sidste måned måtte ud med den tredie nedjustering på få måneder og alligevel fastholdt at B&O ikke var i krise. Tag Nyhedsavisens forskellige chefer som før sommer blev ved med at love at regnskabet ville komme til tiden, men som endte med at blive truet af tvangsopløsning.