Folketingets Finansudvalg godkendte i går redningen af Roskilde Bank. Nu vil politikerne have undersøgt, om Finanstilsynet er dygtigt nok til at kontrollere landets finansvirksomheder. Statsrevisorerne ventes at gå ind i sagen onsdag 17. september.

Når Nationalbanken under hemmelige forhandlinger om natten må spænde en gigantisk garanti ud under en nødlidende bank, er én ting sikker i politik: Der kommer et efterspil.

Foreløbig har den politiske diskussion på Christiansborg handlet om de to aktstykker, som økonomi- og erhvervsminister Bendt Bendtsen (K) skal have godkendt i Folketingets Finansudvalg.

Det egentlige opgør kommer imidlertid til at handle om Finanstilsynet.

Hvordan kunne katastrofen i Roskilde Bank få lov at udvikle sig, uden at Finanstilsynet greb ind?

Den skjulte dagsorden hos flere politikere i Finansudvalget er at få undersøgt, om Finanstilsynet er for eftergivende over for de store og mellemstore banker. Udadtil ser det smukt ud med de - trods alt - vellykkede danske bankredninger de seneste 20 år.

Den typiske manøvre har været, at en stor bank samlede en lille nødlidende bank op. Mest spektakulært med Spar Nords overtagelse af Himmerlandsbanken i 1993. Manøvren lykkedes, selv om den udløste en opslidende retssag bagefter. Det vigtige har været, at modellen har haft mange fordele, først og fremmest, at kunderne blev beskyttet, og at tilliden til de danske banker blev opretholdt over for udlandet. Men modellen kræver, at de store banker er villige, og det kan give Finanstilsynet en interesse i at holde sig gode venner med de store banker.

Måske lidt for gode venner?

Det vil de naturligvis forsværge i Finanstilsynet, men - spørger flere i Finansudvalget - hvad er så forklaringen på, at Finanstilsynet ikke greb ind over for Roskilde Bank i tide?

Som beskrevet tidligere her i avisen har SF’s finansordfører, Ole Sohn, luftet muligheden af at få statsrevisorerne ind i sagen. På et møde i Finansudvalget i går rejste Ole Sohn forslaget officielt.

Det ventes nu, at statsrevisorernes formand, Peder Larsen, der i parentes bemærket også er SF’er, tager sagen op på statsrevisorernes næste møde, der holdes onsdag 17. september. Næste skridt bliver, at Rigsrevisionen går i gang med en undersøgelse.

I Finansudvalget er de fleste medlemmer positive over for at få undersøgt sagen. Men holdningerne er forskellige. De borgerlige partier er ikke specielt interesserede i et langstrakt og giftigt opgør om Finanstilsynet. De er mere villige til at diskutere, om man for eksempel skal ændre på Finanstilsynets tavshedspligt over for Folketinget.

Oppositionen vil gå mere hårdhændet til værks: Har Finanstilsynet sovet i timen, eller er reglerne for tilsynet med bankerne for slappe?

Under alle omstændigheder handler den politiske diskussion ikke længere om at undgå en undersøgelse, men mere om, hvilken slags undersøgelse statsrevisorerne vil sætte i værk. Hvor aggressiv skal den være?

I den diskussion vil den udsatte part - Finanstilsynet - normalt stå stærkest ved at gå i offensiven, især i den offentlige debat. For eksempel ved at hilse en undersøgelse velkommen. Det har Finanstilsynet imidlertid ikke gjort.

Finanstilsynets direktør, Henrik Bjerre-Nielsen, har sædvanen tro været særdeles forsigtig med at udtale sig. Forleden undskyldte han sig dog med, at tilsynet har en stor udskiftning af medarbejdere.

Finanstilsynet har små 200 medarbejdere, langt de fleste er akademikere. Sidste år forlod hver fjerde medarbejder tilsynet, og personaleomsætningen har været støt stigende gennem de senere år.

I dagbladet Børsen blev Bjerre-Nielsens udtalelse udlagt som et krav om flere ressourcer, hvilket han straks afviste. Men hvis Finanstilsynet mangler den nødvendige ekspertise, hvordan vil Henrik Bjerre-Nielsen så skaffe den?

På det store pressemøde i Nationalbanken for nylig afviste direktør Henrik Bjerre-Nielsen de kritiske spørgsmål og sagde, at journalisterne måtte henvende sig til de enkelte banker. Finanstilsynets direktør har ofte beskyttet sig mod kritik ved at henvise til sin tavshedspligt. Det kan muligvis være berettiget, men tavshed er sjældent et effektivt våben i et politisk spil.

I går fik Bendt Bendtsen i øvrigt en godkendelse af det første af de to aktstykker i sagen om Roskilde Banks sammenbrud. Det skete under mødet i Finansudvalget efter en byge af spørgsmål fra Enhedslistens Frank Aaen og SF’s Ole Sohn. De to har i nogle uger boret i, hvordan det kunne komme så vidt, at helt op til 15-20 milliarder skattekroner skulle sættes på spil for at redde banken.

Senere skal Bendt Bendtsen have godkendt endnu et aktstykke, hvor Nationalbanken og det såkaldte Private Beredskab overtager Roskilde Bank. Det aktstykke bliver helt sikkert også vedtaget, dog først efter en åben diskussion i folketingssalen, når partierne er samlet igen til oktober.