Mens ministerrokaden blev lagt til rette, blev tidens hotteste topchef, Jørgen Vig Knudstorp fra Lego, udnævnt til ny professor på Copenhagen Business School. Hans første forelæsning viser, hvor højt overliggeren skal op for en ny dansk erhvervspolitik. Magter Lene Espersen det?

Forleden fik landet en ny professor. Det foregik på Copenhagen Business School i mandags, og det skete i al ubemærkethed. Ingen stor ståhej, blot en lillebitte reception med sodavand og nogle alt for store boller med leverpostej.

Men faktisk var det tidens hotteste erhvervsleder, Lego-topchefen Jørgen Vig Knudstorp, der blev udnævnt til ny adjungeret professor.

Den nye professor holdt en tiltrædelsesforelæsning, og Jørgen Vig Knudstorp talte om ’Strategiske grænser for virksomhedens tilpasning til og formning af global konkurrence’. Det lyder kedeligt, indrømmet. Det var imidlertid ikke spor kedeligt og slet ikke i lyset af de begivenheder, som i de samme timer fandt sted på Christiansborg.

Blandt de interessante ting i Jørgen Vigs forelæsning var nogle konkrete eksempler fra Legos hverdag. Dem vender vi tilbage til om et øjeblik.

Imens Legos topchef holdt sin forelæsning, forberedte regeringstoppen sin ministerrokade, og den endte som bekendt med, at Lene Espersen blev ny økonomi- og erhvervsminister. Det var breaking news. Lene Espersen har fået masser af presse de seneste dage; hun har været i samtlige medier, men har næsten intet sagt om det vigtige: Hendes erhvervspolitik. Det eneste var i går, da hun i dagbladet Børsen gav høj prioritet til det endeløse arbejde med at bremse strømmen af nye regler. Utvivlsomt et velkomment signal til landets mange små virksomheder, men så heller ikke mere.

To eksempler fra Lego

Tilbage til Jørgen Vig Knudstorps forelæsning i Deloitte Auditoriet på Copenhagen Business School i mandags: Blandt mange emner talte Jørgen Vig om, at en virksomhed som Lego arbejder med innovation på en ny måde. I dag handler det ikke længere om at fokusere på et konkret nyt produkt – en ny legoklods, går jeg ud fra – men om at udvikle nye ideer inden for kommunikation, processer, oplevelser og forretningsmodeller.

Eksempel 1: For nylig blev en større gruppe Lego-fans sat sammen i et værksted i 48 timer. Vel at mærke ikke børn, men voksne med fast arbejde, som bare elsker Lego. De fik til opgave at udvikle nye produkter, som kan bygges med 1.000 legoklodser. Det foregik virtuelt, og resultatet var ikke kun nye ideer til nye produkter, men også at Lego fik en dyb indsigt i kundernes behov. Endda gratis.

Jørgen Vig nævnte i den forbindelse Legos store fiasko i 2003, da den populære Duplo-klods fik det nye navn Lego Explorer. Det gik helt galt, fordi kunderne ikke kunne finde ud af, hvor Duplo var blevet af. Den fejl ville vi ikke begå i dag, hvor vi kender vores kunder meget bedre, sagde Jørgen Vig.

Eksempel 2: Lego har udviklet et såkaldt Lego Universe, som er et univers på nettet med spil, leg og kreativitet. Det ligger på Lego-hjemmesiden, men de laver det ikke selv i Billund. Opgaven er lagt ud til 20 unge it-nørder i Colorado, USA. Jørgen Vig filosoferede over, hvordan det føles for Lego at lægge dette arbejde – som i fremtiden kan vise sig at blive virksomhedens kronjuvel – ud til nogle fremmede mennesker i USA, men det er nødvendigt. Det handler om at bryde op i virksomhedens såkaldte værdikæde.

Kort sagt: Dette er en revolution: Det er et erhvervsliv, som lever med den globalisering og digitalisering, der skyller ind over os med stor kraft.

Lego-chefens to eksempler rummer perspektiver på kryds og tværs: Åbenhed over for omverdenen, vel at mærke en åbenhed, hvor konkurrenterne kan kigge med. Et langt tættere kundeforhold end tidligere, hvor man opbygger en dialog med kunden – gratis, men bestemt også krævende. Partnerskaber med fremmede virksomheder, fordi de er dygtigere, end man selv er, til konkrete opgaver og så videre.

Det er et nyt mindset, en ny tankegang.

Og så er vi tilbage hos Lene Espersen: Man kan roligt konstatere, at der er et stykke vej fra ambitionen om at lette nogle administrative byrder og op til en virksomhed som Lego.

Evner Lene Espersen at sætte overliggeren så højt, at hendes erhvervspolitik kan rumme en Lego? En Mærsk, en Carlsberg, en TDC, en Vestas og en ISS?

Store virksomheder som Lego er vokset ud af landet, og de kan være ret ligeglade med en dansk erhvervsminister – som så kan nøjes med at gøre hverdagen lidt lettere for små og mellemstore virksomheder.

Regeringen har før prøvet at sætte overliggeren højt. For nogle år siden holdt statsminister Anders Fogh Rasmussen en stor tale på Venstres landsmøde, hvor han talte om udfordringen fra Kina. I dag er talen glemt, og regeringen taler ikke om Kina længere. Men Kina er der endnu og er på vej til at overhale USA som økonomisk supermagt.

Der ligger Lene Espersens store udfordring. Hvor højt op kan hun sætte overliggeren for sin erhvervspolitik? Højere end at lette nogle administrative byrder?