Både i USA og her i landet står politikerne i et giftigt dilemma: Skal de lade en bank i krise gå ned, eller skal staten holde hånden under spekulanter? Her er de ubehagelige spørgsmål, som erhvervsminister Lene Espersen må stille sig i disse dage.

Til trods for at de danske banker står i en historisk krise, så var den ansvarlige danske minister tavs det meste af dagen i går.

Blandt andre Finn Østrup, lektor i finansiering ved Copenhagen Business School, rykkede ellers for økonomi- og erhvervsminister Lene Espersens (K) holdning til konkursen i Lehman Brothers i USA.

Hvis USA har valgt en ny strategi, når myndighederne lader en stor bank i krise gå konkurs, så bør den danske regering fortælle, om den også vil følge denne nye strategi, udtalte Finn Østrup.

Sidst på dagen udtalte Lene Espersen sig om beskyttelse af bankkunder (se ovenfor), men hun undveg at sige noget om, hvad regeringen vil gøre, næste gang en kriseramt bank står uden køber. Hun sagde herom:

»Med hensyn til fremtiden, så ønsker jeg ikke at udtale mig om fiktive spekulationer. Det vil afhænge af de konkrete omstændigheder«.

Altså et ikke-svar. Sådan set forstår man det godt, sandheden er, at krisen udstiller det dilemma, som en erhvervsminister frygter mere end noget andet:

Hvis en bank i krise er stor nok, så kan en ansvarlig regering ikke lade banken gå ned. Det vil ødelægge for store værdier i samfundet. Men omvendt: Skal staten redde nogle aggressive spekulanter, som selv er skyld i deres krise?

De spørgsmål, som en Lene Espersen må stille sig lige nu, er disse:

Kommer flere danske banker i krise?

Ja, de får sværere ved at skaffe likviditet. I går oplyste Forstædernes Bank, at det var store problemer med at refinansiere bankens gæld, der gjorde, at den søgte ly hos den større Nykredit Bank. Alle banker har løbende brug for at låne penge, og krakket i Lehman Brothers i USA vil yderligere stramme adgangen til international kapital for danske banker.

Dertil kom et særligt problem for Forstædernes Bank: Dårlig omtale i pressen af problemerne i banken havde en høj pris. På få måneder har kunder trukket penge ud af banken, i alt har Forstædernes Bank haft et fald i indlånet på 1,3 milliarder kroner. Det svarer til 8 procent.

Når den næste bank kommer i krise, hvad så?

Alle vil holde vejret og håbe på, at bankerne klarer sagen indbyrdes i branchen. Det var netop, hvad der lykkedes for Forstædernes Bank og Lokalbanken i går. De bliver overtaget af en større bank, og ingen kunder eller aktionærer lider tab.

Men hvis en bank kommer så langt ud, at ingen vil overtage banken, hvad så?

Den officielle politik er klar: Hvis en privat virksomhed kommer i uføre, må den sejle i sin egen sø. Men krisen i Roskilde Bank viste, at den officielle danske politik rummer et giftigt tabu: Nogle banker er så store, at landets økonomi ikke kan tåle, at de går ned. Derfor gik Nationalbanken ind og samlede Roskilde Bank op.

Så hvad vil regeringen gøre?

Det ved vi ikke. Regeringen ved det formentlig heller ikke, og Lene Espersen vil ikke udtale sig om »fiktive spekulationer«.

Hvad vil Nationalbanken gøre?

Det ved vi heller ikke. Da Nationalbanken holdt pressemøde i august oven på den usædvanlige redning af Roskilde Bank, blev nationalbankdirektør Nils Bernstein stillet det afgørende spørgsmål: Hvad gør I næste gang? Den politisk drevne Bernstein gav det eneste mulige svar: »Hvilken model, vi vil anvende, afhænger af den konkrete situation.«

Hvordan skal vi tolke konkursen i Lehman Brothers i USA?

Indtil nu har de amerikanske myndigheder gjort det samme som her i landet. De har bidraget til en redning af banken Bear Stearns, og de samlede for nylig realkreditinstitutterne Fannie Mae og Freddie Mac op. Men i weekenden lod de amerikanske myndigheder Lehman Brothers falde.

Formentlig lod de storbanken gå konkurs af politiske grunde. En politisk redning af Lehman Brothers kunne skabe en usund kultur, hvor spekulanter kunne løbe store risici i forventning om at blive reddet, hvis det gik galt.

Hvad sker der de næste måneder med de danske banker?

Tilliden til de små banker er blevet mindre, og de vil få sværere ved at låne kapital i udlandet. Dertil kommer, at kunderne bliver forsigtige. Kunderne er ganske vist dækket af Indskydergarantifonden, men der er meget psykologi i det. Det så vi både i Roskilde Bank og i Forstædernes Bank, hvor kunder trak store beløb ud af banken, da skyerne trak sig sammen. Og mange aktionærer i de små banker vil måske sælge ud af deres aktier.

Derfor vil vi se en såkaldt konsolidering. Måske vil vi ligefrem se en bølge af opkøb blandt de små danske banker de kommende måneder.

Der er nok at tænke på for en dansk økonomi- og erhvervsminister.