Finanskrisen vender op og ned på gamle dogmer. I USA vil politikerne indføre et nyt økonomisk regime med mere kontrol. Herhjemme kan endnu en bank i krise udløse samme krav.

Mens de globale finansmarkeder bløder og centralbankerne pumper milliarder af dollar ud på markedet, er et ideologisk opgør i fuld gang. Især i USA.

Der bliver talt med store bogstaver. Frustrationen, vreden, forargelsen er stor, og de stærke følelser retter sig imod de finansielle spekulanter på Wall Street.

Nu skal det være slut med de seneste års økonomiske tøjlesløse frihed, mener de tunge drenge. Slut med en gældsfinansieret økonomisk vækst. Sammenbruddene i Bear Stearns, Fannie Mae, Freddie Mac, Lehman Brothers og AIG afslører en finansverden, som er løbet løbsk, og som ikke skaber reelle værdier.

Når man ser nærmere på raserianfaldene rundt omkring, så er det ret nemt at se den røde tråd. Det er et nyt fundament for finansverdenen, der er ved at blive støbt og stikordet bliver:

Kontrol.

I USA er det nærmest et ideologisk skred, der foregår. Endda på få dage. Nogle af de hårdeste udfald mod Wall Street er kommet fra de to præsidentkandidater, John McCain og Barack Obama.

I McCains officielle kommentar til redningen af forsikringskæmpen AIG taler den republikanske kandidat om fejlslagen kontrol, umoralsk ledelse og en kasino-kultur. McCain kræver derfor mere kontrol med bankerne.

Okay, det er politikersprog, Obama siger noget lignende. De to skal lægge størst mulig afstand til Wall Street, som har påført mange vælgere et økonomisk tab. Men alligevel: Uanset hvem der vinder valget til november, så vil USA’s næste præsident tage hårdt fat i kontrollen med finansverdenen.

De to politikere får ideologisk opbakning fra indflydelsesrige kommentatorer, der er begyndt at rasle med sablen. De ved godt, at mere kontrol ikke er en perfekt løsning, de vurderer blot, at den er nødvendig.

I den britiske erhvervsavis Financial Times skrev en af verdens mest indflydelsesrige økonomiske kommentatorer, Martin Wolf, i forgårs, at finansverdenen ikke har lært af historien, og at det bliver nødvendigt at lave spillereglerne om.

Martin Wolf foreslår to skridt. Det ene vil være at styrke kapitalkravene til finansvirksomhederne, så de ikke forstærker de økonomiske konjunkturer, men tværtimod dæmper dem. Det andet skridt vil være langt større og mere kontroversielt, skriver Martin Wolf. Vi må have en ny opfattelse af vores antagelse af, at finansvirksomhederne ved, hvad de foretager sig.

En anden af de kendte Financial Times-kommentatorer, amerikaneren John Gapper, skrev i går i en stor, bærende kommentar om kollapset i forsikringsgiganten AIG: Sammenbruddet i AIG handlede om grådighed, ganske enkelt, og John Gapper sluttede sin kommentar:

»Hvis dette betyder, at vi skal tilbage til basics og genskabe en global regulering, sådan at en skrupelløs forsikringskoncern ikke får lov til at ødelægge verdens banksystem en gang til, så fint med mig. Regulering løser ikke alle problemer, men nok er nok«.

Herhjemme er de danske politikere mere forsigtige. Det kan skyldes, at krisen er mindre i Danmark end i USA, trods alt. Vi har oplevet et sammenbrud i BankTrelleborg og i Roskilde Bank. Vi har set Forstædernes Bank søge ly hos Nykredit Bank. Alvorligt, bestemt. Men slet ikke i nærheden af den nedsmeltning, som de oplever i USA.

Ideologiske udfordringer forude

Vi har en mere solid kreditkultur, og vi har - måske - nogle fornuftige regler i EU.

De danske politikere kan imidlertid også se frem til at få smidt en varm kartoffel i skødet. Først og fremmest, naturligvis, hvis en ny dansk bank krakker. Vil bankerne som branche samle stumperne op, sådan som vi har tradition for det her i landet? Eller vil staten - Nationalbanken - gå ind og tage over, sådan som det skete med Roskilde Bank?

Det spørgsmål vil ingen politikere svare på.

Foreløbig har regeringens svar på den danske finanskrise været at støtte et forslag fra Nationalbanken og Finanstilsynet om større åbenhed på europæisk niveau. Og den nye økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen, har luftet muligheden af at forbyde banker at opfordre kunder til at købe aktier i banken.

Bankernes organisation, Finansrådet, har slået syv kors for sig, når det drejer sig om at stramme lovgivningen. Reglerne er gode nok, mener Finansrådet.

I øvrigt er Finanstilsynet under kritik for at have sovet i timen i Roskilde Bank. Nu skal Finanstilsynet undersøges af Rigsrevisionen, og en mulig udgang på den affære er, at tilsynet får større muskler.

På den knivsæg hviler den danske debat. Hvis en ny dansk bank kommer i krise, kan holdningen hurtigt tippe ned til den samme side som i USA. Altså et opgør med tanken om, at markedet altid har ret, og at staten skal udøve mere kontrol.

Man kan roligt sige, at disse dage rummer ideologiske udfordringer for politikerne.