Efter sammenbruddet i den lille aggressive Ebh Bank søndag aften vokser frustrationen hos de store banker. De små banker fortjener snart en lærestreg i form af en konkurs. Her er et bud på de næste måneders forløb.

Man ser det for sig: I årevis har banker som Roskilde Bank, Ebh Bank, BankTrelleborg og Forstædernes Bank tjent masser af penge. De har boltret sig i det lukrative marked for ejendomme, og de har løbet alt for store risici.

Imens har de store banker som været forsigtige og har set masser af gode forretninger gå deres næse forbi. Og hvad sker der så nu? Nu vælter de små aggressive banker, og hvem skal samle dem op? Det skal de store banker.

Signalet fra Nationalbanken er ganske klart, at staten kun går ind og spænder et sikkerhedsnet ud under en bank i krise, hvis branchen giver en hånd med. Råstyrken til at gøre det har kun de store banker. Altså må Danske Bank og de øvrige store banker hjælpe med. Ikke blot ved at putte nogle millioner ind i det såkaldte Private Beredskab, men også med helt konkret støtte som i redningen af Ebh Bank søndag aften.

Det er kostbart og slidsomt - og det må være møgirriterende. I disse dage må det derfor være fristende for de store banker at sende det ultimative signal til lykkeridderne i branchen: Lad den næste bank gå ned. Statuér et eksempel. Se her, så kan I lære det, må topfolk som Danske Banks Peter Straarup og Nordeas Peter Schütze tænke. Men det kommer ikke til at ske. De menneskelige omkostninger vil være for store, det vil koste almindelige og uskyldige mennesker deres økonomiske eksistens, og det vil koste alle danske banker dyrt i manglende tillid i udlandet.

Så hvordan ser de næste måneder ud? Efterhånden tegner der sig et mønster, så man kan give et bud på forløbet:

1. Flere banker kommer i krise

I går kastede Nationalbanken et stort redningsbælte ud i form af en auktion over såkaldte skatkammerbeviser, som bankerne kan købe og belåne. Meget tyder på, at det er et spørgsmål om tid, før den næste bank må kaste håndklædet i ringen. Den stramme likviditet i markedet lægger et hårdt pres på de mest udsatte banker - som oven i købet svækkes af, at mange kunder trækker penge ud.

2. En bank i krise reagerer hurtigere i dag end tidligere

De små og mellemstore banker har fået sig en sund forskrækkelse. Den - trods alt - elegante redning, hvor Forstædernes Bank søgte ly hos Nykredit Bank, skete i en nogenlunde kontrolleret proces. Det var rettidig omhu. Derimod var redningen af Ebh Bank i søndags præget af panik, og man må gå ud fra, at branchen nu har lært lektien. Man skal reagere tidligt, når krisen mærkes.

3. Banker i krise kan reddes på to måder

Den bedste løsning er, når en større bank overtager den kriseramte bank fredeligt og uden offentlig indblanding. Den dårlige løsning er, når Nationalbanken og det såkaldte Private Beredskab spænder en garanti ud under banken i krise. Det er sket flere gange, og Nationalbanken får en ekstra møllesten om halsen hver gang.

4. De store banker tager de små

Om et halvt år vil flere mindre banker være ude af markedet. Der vil ske en såkaldt konsolidering. Det vil samtidig betyde en mere professionel branche end i dag, hvor mange små banker har folk i bestyrelsen, som intet ved om bankdrift.

5. Krisen får et politisk efterspil

Når støvet har lagt sig, vil Christiansborg skrue en ny politisk lov sammen. På en eller måde vil man sikre, at bankerne og deres branche motiveres hårdere til at opføre sig ansvarligt - og til at rydde op efter sig uden hjælp fra staten. For så vidt haster det med at få skabt ro og stabilitet. Men stærke kræfter, både i de store banker og i regeringen, fortrækker, at det ikke sker alt for hurtigt. Først skal de aggressive spekulanter ned med nakken og ud af markedet. Nu skal de have en lærestreg, som de husker i meget lang tid.