I dag holder Dansk Industri det store årlige træf for 1.000 topchefer i København. Forud for årsmødet har DI sendt en ny vækstplan på gaden. Vi har underkastet planen et uofficielt spin-tjek.

Erhvervslivets mest magtfulde talerør, Dansk Industri , udsendte i går en ny vækstplan for Danmark. Planen rummer en række bud på, hvordan vi kan skabe øget vækst og velstand i Danmark.

På et pressemøde i går fremlagde industriens topchef, Hans Skov Christensen, den nye plan, og hans hovedpointe var, at fremtidens økonomiske vækst trues af, at mange virksomheder oplever en alvorlig mangel på arbejdskraft.

»Vi må gribe ind, fordi den lavere vækst har sin baggrund i arbejdsmarkedet - vi oplever også en mangel på efterspørgsel i samfundet, men det er ikke efterspørgslen i sig selv, der er det store problem, det er manglen på arbejdskraft,« sagde Skov Christensen.

DI-chefens synspunkt og de forslag, som DI offentliggjorde i går, er ikke nye. De er tværtimod velkendte. Så hvorfor ikke benytte lejligheden til at se på DI’s nye vækstplan fra en skæv vinkel?

Kort sagt: Et spin-tjek.

DI’s allervigtigste mål er at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet. Det synspunkt har DI altid haft. Også da de økonomiske konjunkturer var de modsatte af i dag. Slår man tilbage i de prognoser, DI har lavet igennem årene, har synspunktet været det samme hele vejen:

Det bedste for dansk økonomi vil være at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet, og gerne ved at afskaffe efterlønnen og skære i dagpengesystemet.

Det mente DI i 1993-94, hvor arbejdsløsheden var over 300.000.

Da opsvinget kom i 1994-95, og arbejdsløsheden faldt, vurderede DI, at opsvinget var kommet så hurtigt, at der ville komme flaskehalse - altså måtte man lave reformer på arbejdsmarkedet, især afskaffe efterlønnen og skære i dagpengene.

Da dansk økonomi oplevede en mindre krise i 2001, foreslog DI, at vejen ud af krisen skulle være - at få flere mennesker ud på arbejdsmarkedet.

Nu i 2008 er arbejdsløsheden lavere end den nogensinde har været, og DI vil alligevel afskaffe efterlønnen og skære i dagpengene. Kort sagt: DI mener nøjagtig det samme, uanset hvordan økonomien har det. Det er der ikke noget odiøst i, man skal bare være klar over det.

DI er en interesseorganisation, som konsekvent kæmper for sine medlemmers interesse. Og hvad er industriens allervigtigste behov? Uanset hvordan samfundets økonomi har det?

Det er, at virksomhederne altid har let adgang til at få arbejdskraft uden at blive udsat for lønpres. Derfor er det bekvemt med en stor arbejdsstyrke, så der populært sagt er noget at tage af. En glemt økonom ved navn Karl Marx kaldte det for »teorien om den industrielle reservearmé«.

Problemet for DI er, at alle venter, at arbejdsløsheden vokser snart. Når det sker, vil det blive sværere at få politisk forståelse for at træffe brutale beslutninger som dem, DI foreslår. Hvorfor skal vi dog presse flere folk ud på arbejdsmarkedet, når der bliver flere arbejdsløse, vil folk spørge. Derfor haster det for DI nu.

Man kan naturligvis ikke vide, om DI tænker sådan, eller om alt dette blot er en skummel udlægning. Under alle omstændigheder er DI godt på vej til at vinde kampen om dagsordenen. I brede kredse, også i fagbevægelsen, er der enighed om, at samfundets store økonomiske problem er, at vi mangler arbejdskraft.

Nu mangler kun diskussionen om, hvordan målet skal nås. Skal målet nås ved at bruge pisken, sådan som DI og regeringen gerne vil, eller skal målet nås ved at bruge guleroden, sådan som fagbevægelsen og oppositionen gerne vil?

Det ser ud til, at DI har tænkt sig at træde pedalen helt i bund. De ellers så populære emner som ‘klima’ og ‘virksomhedernes sociale ansvar’ kom slet ikke med på planchen med de vigtigste forslag på pressemødet i går. De to emner har ellers været helt dominerende på DI’s årsmøde de sidste år.

Konklusionen ligger lige for: Når de tunge drenge i industrien skal skære ind til benet, så ryger de bløde emner ‘klima’ og ‘virksomhedernes sociale ansvar’. Nu kæmper industrien for de sager, hvor de rigtig store penge ligger: Væk med efterlønnen, besparelser på dagpengene og skattelettelser.

Fakta om DI’s vækstplan for Danmark:

• afvikling af efterlønnen
• kortere dagpengeperiode
• mere udenlandsk arbejdskraft
• væk med top- og mellemskat
• uddannelser efter arbejdsmarkedets behov
• en effektiv offentlig sektor
• et effektivt transportsystem

Kilde: Dansk Industri , 2008.