Landets mest magtfulde bankmand, nationalbankdirektør Nils Bernstein, talte om bankkrisen i går. Hvis man finder mikroskopet frem, havde han tre klare budskaber

Sjældent har en tale fra en bankdirektør været ventet med så stor spænding som i Bella Centret i går. Erhvervslivets magtfulde talerør, Dansk Industri, holdt sit årlige topmøde for 1.000 topledere fra erhvervslivet, og de var der alle sammen: Topledere, ministre, opinionsdannere og mange andre. Det er årets træf. En slags Roskilde Festival for erhvervsledere.

Dagen sluttede med en tale af nationalbankdirektør Nils Bernstein, og talen var på forhånd omgærdet af stor hemmelighed. Normalt får pressen sådan en tale udleveret på forhånd, det er normal praksis for selv dronningens nytårstale, men Nationalbanken har så stor autoritet, og den finansielle situation er så ustabil, at talen blev holdt tilbage til sidste øjeblik.

Da Nils Bernstein ved 17.30-tiden gik på talerstolen, talte han om økonomien i bred forstand, men alle ventede på, hvad han ville sige om disse dages dybe krise i finansverdenen. Han var forsigtig og høflig som altid, og man skal finde mikroskopet frem for at finde de klare udsagn. Lad os alligevel forsøge, helt for egen regning og risiko. Der er i hvert fald tre klare budskaber fra Nationalbanken:

Budskab 1: Vi vil hjælpe de veldrevne banker

Nationalbanken sidder med det samme dilemma som de store private banker. Frustrationen hos toppen i Danske Bank og Nordea er stor. De er dødtrætte af, at de nu skal bruge mange penge og kræfter på at redde små og aggressive banker som EBH Bank og Roskilde Bank. De er faktisk rigtig sure lige nu, og det må krible i fingrene på en Peter Straarup i Danske Bank og en Peter Schütze i Nordea for at lade en bank gå ned.

Nils Bernstein er - formentlig - lige så frustreret. Eftersom Bernstein er nationalbankdirektør, er han imidlertid nødt til at udtrykke sin vrede på en pæn måde. Det gjorde han sådan i talen i går:

»Vi vil anvende de instrumenter, vi har til rådighed, til at sikre, at det finansielle system fungerer, og at veldrevne pengeinstitutter ikke kommer i likviditetsvanskeligheder«.

Hvad betyder det på jævnt dansk?

Det betyder, at Nationalbanken leder efter en model, som skaber ro om alle de banker, der er i krise, men som på samme tid skiller fårene fra bukkene. Nu skal de uansvarlige banker have en lærestreg, som de husker i meget lang tid.

Det kan man for eksempel gøre ved at skabe en ny konstruktion i form af en fond eller et beredskab, som rummer penge nok til at imødekomme bankernes likviditet - men som samtidig gør det muligt at klemme lykkeridderne ud af branchen. For eksempel som det skete i søndags, hvor EBH Bank blev samlet op, men også tvunget til at sælge datterselskaber fra og fyre direktøren på gråt papir.

En sådan politisk løsning har været ventet i de seneste dage. Da Nils Bernstein forlod Bella Centret i aftes ved 18-tiden, skulle han tilbage til Nationalbanken og forhandle videre. Meget tyder på, at et nyt initiativ bliver offentliggjort i løbet af få dage.

Budskab 2: Ingen kære mor til aggressive banker

Bernstein sagde om de aggressive banker:

»Selv om disse banker i deres lokalområde kan være vigtige, er deres direkte betydning for den danske økonomi ikke afgørende. Problemet er imidlertid, at håndteringen af disse bankers vanskeligheder kan påvirke i øvrigt veldrevne bankers adgang til ‘funding’ og dermed indirekte udgøre en fare for den finansielle stabilitet«.

Hvad betyder det?

Det betyder, at en dansk bank ikke får lov at gå konkurs. Men nationalbankdirektøren giver sandelig heller ikke nogen garanti. Det skyldes det samme dilemma, som blev nævnt overfor. Bernstein vil beskytte landets finansielle troværdighed, og han vil også beskytte uskyldige bankkunder. Men aktionærerne, bestyrelsen og ledelsen får ingen sympati - de skal have en lærestreg. Akkurat som det skete i Roskilde Bank, hvor aktionærerne lærte på den hårde måde, at det er en risikabel investering at eje aktier.

Budskab 3: Usikkerheden er stor

På forhånd håbede mange, at Nils Bernstein ville forsøge at skabe ro i markedet. Nerverne sidder uden på tøjet i disse dage, både hos banker og deres kunder. En kølig hånd på panden fra markedets øverste autoritet ville være en velkommen gestus. Det skete ikke. Tværtimod. Bernstein sagde:

»Den seneste tids begivenheder i den danske banksektor er foruroligende«.

Når en nationalbankdirektør siger sådan, er der al mulig grund til at sove med støvlerne på.