Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 26. sep 07:30

Nils Bernstein vil skille fårene fra bukkene

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Landets mest magtfulde bankmand, nationalbankdirektør Nils Bernstein, talte om bankkrisen i går. Hvis man finder mikroskopet frem, havde han tre klare budskaber

Sjældent har en tale fra en bankdirektør været ventet med så stor spænding som i Bella Centret i går. Erhvervslivets magtfulde talerør, Dansk Industri, holdt sit årlige topmøde for 1.000 topledere fra erhvervslivet, og de var der alle sammen: Topledere, ministre, opinionsdannere og mange andre. Det er årets træf. En slags Roskilde Festival for erhvervsledere.

Dagen sluttede med en tale af nationalbankdirektør Nils Bernstein, og talen var på forhånd omgærdet af stor hemmelighed. Normalt får pressen sådan en tale udleveret på forhånd, det er normal praksis for selv dronningens nytårstale, men Nationalbanken har så stor autoritet, og den finansielle situation er så ustabil, at talen blev holdt tilbage til sidste øjeblik.

Da Nils Bernstein ved 17.30-tiden gik på talerstolen, talte han om økonomien i bred forstand, men alle ventede på, hvad han ville sige om disse dages dybe krise i finansverdenen. Han var forsigtig og høflig som altid, og man skal finde mikroskopet frem for at finde de klare udsagn. Lad os alligevel forsøge, helt for egen regning og risiko. Der er i hvert fald tre klare budskaber fra Nationalbanken:

Budskab 1: Vi vil hjælpe de veldrevne banker

Nationalbanken sidder med det samme dilemma som de store private banker. Frustrationen hos toppen i Danske Bank og Nordea er stor. De er dødtrætte af, at de nu skal bruge mange penge og kræfter på at redde små og aggressive banker som EBH Bank og Roskilde Bank. De er faktisk rigtig sure lige nu, og det må krible i fingrene på en Peter Straarup i Danske Bank og en Peter Schütze i Nordea for at lade en bank gå ned.

Nils Bernstein er - formentlig - lige så frustreret. Eftersom Bernstein er nationalbankdirektør, er han imidlertid nødt til at udtrykke sin vrede på en pæn måde. Det gjorde han sådan i talen i går:

»Vi vil anvende de instrumenter, vi har til rådighed, til at sikre, at det finansielle system fungerer, og at veldrevne pengeinstitutter ikke kommer i likviditetsvanskeligheder«.

Hvad betyder det på jævnt dansk?

Det betyder, at Nationalbanken leder efter en model, som skaber ro om alle de banker, der er i krise, men som på samme tid skiller fårene fra bukkene. Nu skal de uansvarlige banker have en lærestreg, som de husker i meget lang tid.

Det kan man for eksempel gøre ved at skabe en ny konstruktion i form af en fond eller et beredskab, som rummer penge nok til at imødekomme bankernes likviditet - men som samtidig gør det muligt at klemme lykkeridderne ud af branchen. For eksempel som det skete i søndags, hvor EBH Bank blev samlet op, men også tvunget til at sælge datterselskaber fra og fyre direktøren på gråt papir.

En sådan politisk løsning har været ventet i de seneste dage. Da Nils Bernstein forlod Bella Centret i aftes ved 18-tiden, skulle han tilbage til Nationalbanken og forhandle videre. Meget tyder på, at et nyt initiativ bliver offentliggjort i løbet af få dage.

Budskab 2: Ingen kære mor til aggressive banker

Bernstein sagde om de aggressive banker:

»Selv om disse banker i deres lokalområde kan være vigtige, er deres direkte betydning for den danske økonomi ikke afgørende. Problemet er imidlertid, at håndteringen af disse bankers vanskeligheder kan påvirke i øvrigt veldrevne bankers adgang til ‘funding’ og dermed indirekte udgøre en fare for den finansielle stabilitet«.

Hvad betyder det?

Det betyder, at en dansk bank ikke får lov at gå konkurs. Men nationalbankdirektøren giver sandelig heller ikke nogen garanti. Det skyldes det samme dilemma, som blev nævnt overfor. Bernstein vil beskytte landets finansielle troværdighed, og han vil også beskytte uskyldige bankkunder. Men aktionærerne, bestyrelsen og ledelsen får ingen sympati - de skal have en lærestreg. Akkurat som det skete i Roskilde Bank, hvor aktionærerne lærte på den hårde måde, at det er en risikabel investering at eje aktier.

Budskab 3: Usikkerheden er stor

På forhånd håbede mange, at Nils Bernstein ville forsøge at skabe ro i markedet. Nerverne sidder uden på tøjet i disse dage, både hos banker og deres kunder. En kølig hånd på panden fra markedets øverste autoritet ville være en velkommen gestus. Det skete ikke. Tværtimod. Bernstein sagde:

»Den seneste tids begivenheder i den danske banksektor er foruroligende«.

Når en nationalbankdirektør siger sådan, er der al mulig grund til at sove med støvlerne på.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.