Nationalbankdirektør Nils Bernstein på vej til at redde Roskilde Bank. Foreløbig har han vist vilje til at redde de kriseramte banker. Vil han blive ved med det?

Redningsplanen i USA virker kun langsomt og løser ikke den akutte krise, som danske banker står i. Trods voldsomme konflikter i de hemmelige forhandlinger ventes en dansk plan i løbet af få dage. Bonusbanken røg i morges.

Med den store redningsplan i USA er bunden nået. Nu går det opad igen. Måske. Nu skal tilliden til finansverdenen langsomt bygges op igen. Det vil imidlertid tage lang tid, og de pressede danske banker kan ikke vente ret meget længere. De kan ikke bruge den nye USA-plan til noget.

Rigtig mange danske banker - også de sunde banker - mangler likviditet. Dertil kommer de usunde og spekulative banker; de mangler ikke kun likviditet, de er også pressede på deres såkaldte solvens. I morges kastede Bonusbanken i Herning håndklædet i ringen.

Kort sagt: Det haster med at finde en dansk løsning. Faktisk har et stort dansk initiativ i stil med USA’s nye plan været på trapperne et stykke tid. Planen har imidlertid trukket ud, fordi der er store konflikter mellem folkene ved forhandlingsbordet. Fredag eftermiddag stødte stærke interesser sammen i forhandlingerne, hvor milliarder af kroner og rå magt står på spil. Det betød, at en løsning, som ellers var ventet, måske i weekenden måtte udsættes. Her står de vigtigste aktører:

Regeringen: Kan en bank gå ned?

En konservativ økonomi- og erhvervsminister, Lene Espersen, kan ikke yde statsstøtte. Ikke i princippet, i hvert fald. Bankerne må løse deres problemer selv, sådan er det at drive privat virksomhed. Men når det kommer til stykket, kan Lene Espersen alligevel ikke holde til at lade en bank gå ned. Senest blev EBH Bank i Fjerritslev forrige søndag reddet via en garanti fra Nationalbanken. Lene Espersen er vist også valgt på de kanter, men det har sikkert ikke haft indflydelse? Det er et giftigt dilemma for en minister: Et regulært krak i en bank vil ramme mange uskyldige mennesker hårdt. Derfor lægger regeringen et hårdt pres på de store banker for at hjælpe med til at løse krisen.

Nationalbanken: Hvad mener Nils Bernstein egentlig?

Nationalbanken har til opgave at sikre den finansielle stabilitet. Derfor har Nationalbanken sørget for, at ingen af bankerne er gået ned, selv om det udmærket kunne være sket. Men hvorfor egentlig ikke? Flere eksperter vurderer, at EBH Bank udmærket kunne være sendt ned i et sort hul, uden at det havde påvirket landets finansielle stabilitet. Har Nationalbanken virkelig tænkt sig at redde alle banker?

Storbankerne: Giv fjolserne en lærestreg

Danske Bank og Nordea kan sagtens forestille sig, at en bank går konkurs. Det vil kun være en sund lærestreg for de små banker, der har opført sig uansvarligt. En lille, men alligevel rædselsfuld konkurs er måske, hvad de små banker har brug for, mener de store banker. Så kan de små banker omsider tage sig sammen og fusionere med nogle større banker. Hvorfor skal vi bruge penge og kræfter på at redde nogle grådige fjolser, må de store banker tænke.

De små banker er splittet indbyrdes

De små banker - mange af dem i hvert fald - er under et livsfarligt pres. Nogle af dem er uskyldige, de ryger bare med ned i den store gryde, hvor alle presses af manglen på likviditet. De må være stiktossede på deres kolleger i de uansvarlige banker som for eksempel dem i Bonusbanken og EBH Bank. Nogle af de små banker føler også, at Danske Bank og Nordea udnytter situationen til at skabe utryghed om små banker.

Kort sagt: en køn redelighed.

Tiden tæller hastigt nedad i disse dage. De danske banker har et stort underskud i deres indlån og har derfor brug for likviditet. Den bliver det sværere og sværere at få. Det gør ondt på alle, men især på de usunde banker, som har problemer med deres solvens. Derfor er en løsning næppe en fond som i USA, men snarere i form af et beredskab, hvor trængte banker kan få hjælp i en periode.

Foreløbig har Nils Bernstein antydet, at de veldrevne banker nok skal blive hjulpet, men at de uansvarlige banker kun vil blive reddet under nogle hårde betingelser. Det kan betyde, at prisen for en håndsrækning til banken bliver, at aktionærerne taber deres penge, og at ledelsen bliver fyret på gråt papir. Eller at banken tvinges til en fusion.

I sidste uge slap det ud, at de store pensionsselskaber er blevet bedt om at give en hånd med i krisen. Svaret fra pengetanke som ATP var et nej. Men det var ikke et blankt nej. Pensionsbranchen vil godt stille op med deres kolossale formuer, men de vil ikke give socialhjælp. Et godt bud er dog, at det ender med en løsning, hvor pensionsbranchen er med. De har også brug for at få skabt ro på det finansielle marked her i landet.

Og så er der de skrappe konkurrenceregler i EU at tage højde for.

Hvornår kommer en dansk redningsplan? Trods de hårde opgør i forhandlingerne må en dansk plan ventes i løbet af nogle dage.