Forhandlingerne om en redningsplan for de danske banker er på vej ind i slutfasen. I aftes gjorde parterne endnu et forsøg på at blive færdige. Nu venter en højspændt weekend. 

De hemmelige forhandlinger om en dansk redningsplan foregår nu under det størst mulige tidspres. De kriseramte banker kæmper med en livstruende mangel på likviditet, og deres situation bliver værre dag for dag.

Alle er under pres. Også regeringen, især økonomi- og erhvervsminister Lene Espersen. Hun får kritik, uanset hvad hun gør og siger. Lene Espersens udtalelser forleden, om at bankerne må løse krisen selv, har skabt stor vrede hos bankerne. De mener, at udtalelsen kan svække udlandets tillid til de danske banker. Og omvendt, hvis hun havde sagt det modsatte, altså at staten nok skulle redde bankerne fra en konkurs, så havde det også udløst hård kritik. Især fra hendes borgerlige bagland. Hvis Lene Espersen havde valgt tavsheden, havde det også været galt. Markedet råber på handling og ledelse. Og når Irland kan lave en redningsplan, hvorfor kan Danmark så ikke?

Lene Espersens eneste vej ud af presset er at komme med en dansk redningsplan.

Forhandlingerne er omgærdet af ekstraordinær tavshed. Det er alvor nu. I realiteten ved ingen - bortset fra Finanstilsynet - hvor slemt det står til i de mest usunde danske banker. Derfor sidder nerverne uden på tøjet rundt omkring i finansverdenen. Blot de mindste signaler eller læk fra forhandlingerne kan skabe uro eller det, der er værre. Da Socialdemokraterne sendte et udspil på gaden i går, udløste det straks et skænderi mellem partiformanden Helle Thorning-Schmidt og finansminister Lars Løkke Rasmussen. Formentlig et udtryk for, at situationen er spændt til det yderste.

Forhandlingerne føres på to planer:

* I regi af Nationalbanken mødes bankerne, pensionsbranchen, embedsmænd fra regeringen og Finanstilsynet. Målet er at skrue en model sammen, som gør det muligt for kriseramte banker at fusionere. For eksempel ved at stille likviditet til rådighed i en periode. En slags kunstigt pengemarked. Både til den bank, der gisper efter vejret, og til den - større og sunde - bank, som skal være redningsmand. Alle mangler likviditet nu, både de sunde og de usunde. Det er imidlertid svært at blive enige om planen. Især om de vilkår, som pensionsbranchen skal have for at hjælpe til. Alle har deres egne dagsordener, og derfor er forhandlingerne trukket ud. Endnu i aftes forhandlede parterne i Nationalbanken. * Hos Lene Espersen i Økonomi- og Erhvervsministeriet føres de politiske forhandlinger. Det er vigtigt for regeringen at have et bredt politisk flertal klar til at tage imod modellen, når den kommer. Selv om regeringens officielle politik er, at løsningen skal være en såkaldt sektorløsning, altså en løsning, som betales af finansverdenen og ikke af skatteyderne, så er det ikke sikkert, at det lykkes. Derfor kan en løsning udmærket kræve, at staten via Nationalbanken må stille en garanti til rådighed. Et stort milliardbeløb. De politiske forhandlinger er uformelle, men omfatter flere partier, også Socialdemokratiet. Forhandlingerne er vanskelige, men nok mere af tekniske end af politiske grunde. Den politiske uenighed er i realiteten ikke særlig stor. Situationens alvor skubber de partipolitiske drillerier til side. De sidste dage er forhandlingerne blevet mere og mere lukkede. Folk er tavse eller siger blot »Ingen kommentarer«. Det hele er mørklagt.

Kort sagt: De forhandler på livet løs.

Redningsplan til EU-tjek

Det er svært at sige, hvordan tidshorisonten ser ud. I lyset af presset på forhandlerne må man gå ud fra, at vi taler om nogle dage. Modellen skal forbi Bruxelles og have et EU-tjek, det tager også lidt tid, men det haster.

De seneste dage har gjort livet endnu sværere for de mest udsatte banker. I USA blev redningsplanen udsat. Det kostede et par dage, og tilliden i markedet faldt yderligere undervejs.

Herhjemme fortsætter lykkeridderne i ejendomsbranchen med at gå konkurs. Hver eneste konkurs er endnu en møllesten om halsen på de banker, der har lånt penge til disse ejendomsmatadorer.

Run på bankerne

Og allerværst: Nu dukker historier op i pressen om, at private virksomheder og måske endda nogle kommuner er på vej til at trække deres penge ud af de mest sårbare banker. Altså et såkaldt run på banken. Det kan ingen bank holde til.

Da Forstædernes Bank blev opslugt af Nykredit Bank for nylig, afslørede den, at den dårlige omtale af banken forud for handlen havde skabt run på banken. På kort tid havde Forstædernes Bank haft et fald i indlånet på 1,3 milliarder kroner. Det svarede til 8 procent.

Nu er det snart weekend. To kritiske dage. Alle de banker, der har smidt håndklædet i ringen de seneste måneder, har gjort det i weekenden. Det skyldes, at det er i weekenden, at man i nogenlunde ro kan forhandle et salg på plads. Ingen ved, om endnu en bank bryder sammen i denne weekend. Alt kan ske i disse dage.

Det bliver næppe i aften, statsminister Anders Fogh Rasmussen møder frem og hepper på fru Anne-Mette i ‘Vild med dans’ på TV 2. Landets finansverden hviler på en knivsæg.