Kaos fortsætter her til morgen. Krisen har udstillet politikernes hjælpeløshed. Nu holder alle vejret og håber, at syv topledere vil finde vejen ud af krisen i Washington.

Det er kun 11 dage siden, at Bonusbanken i Herning gik ned. Det føles, som om det skete i en anden tid.

Den mandag morgen var det en stor nyhed, i dag er nyheden nærmest forsvundet ud af erindringen.

De seneste dage har vi oplevet begivenheder, som ikke kunne ske.

Næsten dagligt synker store internationale banker i knæ; en af verdens mest kapitalistiske økonomier, Storbritannien, må skride til en delvis nationalisering, den danske krone bliver pludselig angrebet hårdt, og oppe i Island synker et økonomisk samfund i havet. Et moderne Atlantis.

Vi er oppe mod ustyrlige kræfter. En finansiel tsunami. Danske Banks topchef Peter Straarup oplever en historisk krise i Holmens Kanal i disse dage, og han har kaldt dette for en »hundredårsbegivenhed«. Så sandt.

I dag kan det vende
Men okay. Noget må ske på et tidspunkt. Selv om kaos hersker, og selv om intet bliver det samme igen, vil krisen flade ud en dag. Når denne hundredårsbegivenhed er overstået, og vi ser tilbage på disse uger og måneder, så kan datoen fredag 10. oktober vise sig at have været et skarpt hjørne.

Dagen, da hændervridende og hjælpeløse politikere fik hanket op i sig selv og lagde skinnerne til et spor ud af krisen.

Muligheden findes i Washington, hvor G7-topmødet (USA, Storbritannien, Frankrig, Tyskland, Italien, Japan og Canada) for regeringschefer og finansministre holdes i dag. De absolut tungeste ledere fra verdens stærkeste økonomier, sætter sig sammen, og øverst på dagsordenen er finanskrisen. Hvis nogen kan sende et stærkt signal, er det disse mennesker.

Merkel og Brown droppede ideologien
Desværre har de seneste dage udstillet politikerne og deres hjælpeløshed. Mange lande har lavet redningsplaner, senest Storbritannien og Danmark, men de virker ikke. I hvert fald ikke endnu. Og i EU har vore politiske ledere snakket og snakket, den franske præsident Sarkozy har holdt topmøde i Paris i lørdags til ingen nytte.

Tyske Angela Merkel og britiske Gordon Brown slog syv kors for sig i Paris ved udsigten til at gå med i store spektakulære redninger i stil med den i USA. Blot for at rejse hjem fra Paris til et sammenbrud i henholdsvis tyske Hypo Real Estate og syv store britiske banker som Barclays og Lloyds. Angela Merkel og Gordon Brown måtte på en enkelt nat lægge årtiers ideologi til side og redde grådige spekulanter fra at gå konkurs.

Foreløbig har det internationale samfund kun oplevet en enkelt stor og koordineret indsats mod krisen. Det skete i forgårs. Som ved skæbnens ironi kom den ikke fra politikerne, men fra økonomerne i centralbankerne, der i en global aktion satte renterne ned. Det var til gengæld en spektakulær handling. Den var historisk. Og den blev modtaget med jubelskrig af politikere og økonomer over hele verden.

Nu ligner det en økonomisk krise
Indgrebet fra centralbankerne er ildevarslende og opmuntrende på samme tid. Ildevarslende, fordi det ikke virkede efter hensigten, men druknede i panikken på børserne. Ildevarslende, fordi indgrebet sender et signal om, at krisen ikke længere ’kun’ er en finanskrise, men en rigtig økonomisk krise. Den britiske erhvervsavis Financial Times skrev i går om indgrebet:

»Det transatlantiske indgreb viser en anerkendelse af, at væksten allerede er svækket i den industrialiserede verden, endda før den seneste udvikling i finanskrisen«.

Og ildevarslende, fordi flere centralbanker – især ECB i Frankfurt – har brugt mange måneder på at holde renten oppe for at kæmpe imod en stigende inflation. Nu kaster ECB sig ud i en pludselig rentenedsættelse. Tunge økonomiske prioriteter skiftes ud på få dage. Kaos hersker.

Viser de lederskab i dag?
Men indgrebet i forgårs var også opmuntrende. Det kan altså lade sig gøre. Det er muligt for det internationale samfund at se bort fra nationale kæpheste og løfte i flok.

Det bør løfte forventningerne til mødet i Washington i dag. Den tyske finansminister Peter Steinbrück har offentliggjort en aggressiv ottepunktsplan forud for G7-mødet, hvor han vil gøre bankdirektører personligt ansvarlige for deres handlinger og få de internationale finanstilsyn til at arbejde tæt sammen.

Den amerikanske finansminister Henry Paulson sagde i går til Wall Street Journal: »Vi må sørge for at sikre, at vores handlinger er tæt koordinerede og klart kommunikerede, så et enkelt lands handlinger ikke sker på bekostning af andre eller på bekostning af systemet som helhed«.

Dagen i dag vil vise, om det internationale samfunds topledere magter at udvise lederskab. I dag kan de virkelig gøre en forskel.

PS: Den spektakulære rentenedsættelse i forgårs rummede i øvrigt en overraskelse. Kina gik med i aktionen og sendte et tydeligt signal om, at landet er parat til at spille en stærk rolle i den globale økonomi. Det var endnu et sving med historiens pendul. Væk fra et forgældet USA og hen til Kina. Fremtidens økonomiske supermagt står uden for G7, men hvis ikke sproget var så vanskeligt, ville jeg gå i gang med at lære kinesisk.