Den danske redningsplan blev vedtaget i går og godkendt af EU. Arkitekten bag planen, nationalbankdirektør Nils Bernstein , fortæller om forløbet. Først gjaldt det om at redde en bank eller to, men pludselig var hele det danske finansielle system truet.

Den danske redningsplan blev vedtaget i går formiddag. Helt præcist klokken 11.07. Deres udsendte kan fortælle det nøjagtige tidspunkt, fordi vi var sammen med nationalbankdirektør Nils Bernstein i det store øjeblik.

Vi var på hans kontor i Nationalbanken; vi stod og kiggede gennem de store glasruder over på Christiansborg nogle hundrede meter væk. Bernstein bad os vente med at tage fat på interviewet, til planen var vedtaget. Måske i respekt for politikerne på Christiansborg?

»I de snart 40 år, jeg har arbejdet på Slotsholmen, har jeg aldrig set en så vidtgående foranstaltning blive vedtaget så hurtigt. Jeg har stor respekt for handlekraften hos vore politikere«.

De seneste uger har været historiske. Den internationale finanskrise fortsætter med fuld styrke og har også ramt Danmark. Under stort tidspres blev en dansk redningsplan forhandlet på plads i weekenden. Tilsyneladende fortsætter kaos på verdens børser, men med vedtagelsen af den danske plan er der skabt et lille pusterum denne fredag formiddag.

Og i aftes fortalte EU’s konkurrencekommissær, Neelie Kroes, at EU har godkendt redningsplanen for den danske finansielle sektor.

Kort sagt: Det er tid til refleksion.

»Alle er blevet overraskede«, siger Nils Bernstein . »I juni 2007 besøgte en kollega og jeg et af de store finanshuse i New York. De gav udtryk for stor optimisme så langt frem i tiden, som de kunne se; det var frem til 2011. Den investeringsbank eksisterer ikke i dag.

Fra august 2007 begyndte uroen at brede sig. Virksomheder gik i gang med at nedjustere, og siden er det gået ned ad bakke, bortset fra en kort periode her i foråret 2008, da amerikanske Bear Stearns blev reddet. Det er især gået stærkt det seneste par uger«.

»Hvorfor var I så lang tid om at lave den danske redningsplan?«.

»Tingene har udviklet sig meget hurtigt. Da vi håndterede Roskilde Bank i sommer, opfattede vi det som en sag, hvor enkelte danske banker havde eksponeret sig over for ejendomsmarkedet og haft en aggressiv udlånspolitik. Disse banker kom i problemer, også på grund af finanskrisen i udlandet. Selv om det var bevægeligt, var det overskueligt.

Pludselig så vi så en tilfrysning af pengemarkedet, og det betød, at vi måtte handle hurtigt. Dér skiftede det gear - nu handlede det ikke om én bank ad gangen, nu handlede det om en bred front«.

En lærestreg for et stykke tid

Pensionsbranchen var inde over?

»Vi var i gang med pensionsbranchen for at finde en model, en likviditetsfond, som især skulle rette sig mod sammenlægninger. Det koncept blev indhentet af krisen«.

Hvad var skrækscenariet i sidste uge?

»Det ultimative skrækscenario er, at banksystemet ikke fungerer, det er rygraden i vores finansielle system. Banker ruller deres store finansiering foran sig, de må låne kortere og kortere, og til sidst kan de ikke skaffe de penge, de har brug for til at finansiere deres virksomhed. Der kommer vi på banen, men al bankdrift her i landet kan ikke gå ind over Nationalbankens balance«.

Så vi havde set flere banker smide håndklædet i ringen?

»Hvis vi havde ladet stå til, ja«.

Hvad har du lært af krisen foreløbig?

»Som gammel embedsmand spørger man hele tiden sig selv: Hvad kunne vi have gjort bedre? Her i huset udgiver vi vores finansielle stabilitetsrapport en gang om året. I rapporterne fra de senere år har vi gjort opmærksom på, at danske banker havde et stort og voksende indlånsunderskud. Sagde vi det højt nok? Hvis vi havde sagt for to-tre år siden, at bankerne ikke burde tage så store risici ved at finansiere sig på denne måde, var vi blevet grinet ud. Vi var blevet kaldt maskinstormere«.

Har bankerne fået en lærestreg - man siger jo, at en bankmands hukommelse kun rækker syv år tilbage?

»Mange har brændt fingrene og lært en lektie. Det vil holde et stykke tid - indtil man har glemt det. Jeg tror, det er noget almenmenneskeligt; man ser fremtiden på baggrund af den situation, man er i. Der er nok i den finansielle sektor en tendens til, at det i gode år løber meget hurtigt. - Jeg er ret overbevist om, at dette vil betyde, at der bliver mere kontrol med den finansielle sektor«.

Men planen har ikke haft effekt endnu?

»Det er forkert. Vi kan allerede se, at den begynder at virke. Vi ser, at bankkunder, også virksomheder og kommuner, lader deres indskud blive stående i banken. Vi ser ikke længere indslag i tv, hvor kunder bliver interviewet foran banken og spurgt, om de har tillid til deres bank. Vi ser også, at pensionskasser og større fonde begynder at kanalisere penge ind i banksektoren«.

De danske banker hævder, at de er sunde, er du enig?

»I det store og hele er min vurdering, at solvensen er god, men det er bekymrende, at flere banker har oplevet problemer i en højkonjunktur. Hvordan vil de klare sig, når konjunkturerne vender?«.

Forstår du de store bankers frustration?

»De er vel frustrerede over situationen, og de ville sikkert gerne have haft en billigere aftale, men det er mit indtryk, at de er glade for aftalen. Den danske stat garanterer for lån og indlån til danske banker for op imod 4.000 milliarder kroner. Det er det, som Folketinget i dag har sagt ja til. Staten garanterer, og det må koste noget«.

Havde I alternative modeller?

»Jeg har svært ved at se dem. Så skulle vi have gjort som i udlandet, overtaget danske banker og sidde tilbage med en statslig banksektor«.