De næste dage sender bankerne deres regnskaber på gaden. Trods finanskrisen ventes regnskaberne at blive pæne, men skinnet bedrager. Flere banker skubber voldsomme tab foran sig.

Selv om finanskrisen - måske - er på vej ind i smult vande, er presset stadig stort på bankdirektørerne. Lige nu sidder de ved mahognibordene rundt omkring med deres dugfriske regnskaber, som skal sendes af sted til Fondsbørsen. I dag kommer Sydbank, i overmorgen Nordea og Roskilde Bank, næste tirsdag Danske Bank. Ind imellem kommer alle de andre.

De er i et dilemma, bankdirektørerne: Selv om de godt ved, at adskillige af deres store kunder i erhvervslivet styrer mod tab, må bankerne ikke nedskrive deres udlån til disse kunder. I hvert fald kun hvis bankerne næsten kan bevise, at tabene vil komme. Og det er svært.

Det betyder, at bankerne må sende regnskaber ud, som er pænere, end de burde være. Direktørerne ville hellere putte så mange tab ind i regnskabet som muligt i en fart. Ikke fordi det er særlig sjovt at sende et dårligt regnskab på gaden, men fordi tabene kommer under alle omstændigheder. Og hvis valget står mellem at tage skraldet nu eller senere, er det langt at foretrække at gøre det nu.

For en politisk dreven chef er den manøvre et gammelt trick: Vi står i en historisk og global finanskrise; hvis ikke bestyrelsen og aktiemarkedet skulle have forståelse for et sløjt regnskab nu, hvornår så?

Men de må ikke, bankdirektørerne.

Det skyldes regler, som blev indført i 2005. Nu er de danske regler blevet tilpasset reglerne i udlandet, og de nye regler giver et mere præcist billede af virkeligheden, som den er lige nu og her. Problemet er, at reglerne blev lavet i en såkaldt højkonjunktur. Nu er vi på vej ind i en lavkonjunktur, og alle ved, at adskillige af bankernes erhvervskunder styrer mod tab.

Stram kurs fra Finanstilsynet

Det store 10.000-dollar-spørgsmål er derfor: Vil Finanstilsynet opretholde sin stramme tolkning af loven, sådan som det har gjort det de seneste år, hvor tilsynet har ført en nultolerancepolitik? Eller vil Finanstilsynet løsne lidt og lade bankerne nedskrive ekstra, simpelthen fordi tabene kommer alligevel?

Alt tyder på, at Finanstilsynet står fast på den nidkære fortolkning. Det betyder, at vi vil se nogle bankregnskaber de kommende dage, som måske nok giver et ret præcist øjeblikkeligt billede, men som vi allerede nu ved vil komme til at se helt anderledes ud. Til næste år vil regnskaberne rumme flere tab og flere røde tal. Bankerne skubber tab foran sig som en snebold. Måske ligefrem forværret af den seneste måneds panik, hvor det var et spørgsmål om liv eller død for nogle banker at se sunde ud for enhver pris.

I Finanstilsynet falder bankernes frustration på en klippegrund. Hvis bankerne kan forudse tab, så må de bare afsætte noget ekstra kapital til at styrke deres såkaldte solvensbehov, er holdningen i tilsynet. Det ved bankerne godt, problemet for alle os andre er blot, at disse solvensbehov ikke fremgår af regnskaberne. Tallene er fortrolige. På den måde lander Sorteper hos aktionærerne og kunderne. De næste dage får de stukket et regnskab ud fra deres bank, som ser pænt ud, selv om banken måske styrer mod store tab.

Naturligvis kan bankerne bruge regnskabet til at sige lidt om forventningerne, men det sker ofte i brede vendinger.

For nogle banker kan det endda slet ikke lade sig gøre at nedjustere forventningerne, selv om de gerne vil. Da krisen var på sit højeste for nylig, skyndte nogle banker sig at berolige omverdenen. Nu er presset på disse banker ved at tage af, og det må være fristende at liste en nedjustering ud mellem linjerne, men den går ikke. De kan godt gøre det, naturligvis, men det vil koste dyrt i troværdigheden.

Hold øje med regnskaberne

Når vi nu er i gang, hvad bør man holde øje med i regnskaberne de næste dage?

* Kurstabene på værdipapirer. Der er altid store forskelle på, hvor dygtige - og heldige - bankerne har været til at håndtere deres værdipapirer. Denne gang vil forskellene være større på grund af finanskrisen.

* Hvor pressede har bankerne været? Blandt de overlevende banker har kun Amagerbanken indrømmet offentligt, at de hang med det yderste af neglene over afgrunden. Faktisk tyder alt på, at hvis ikke den danske redningsplan var kommet på plads den søndag aften for to uger siden, så havde Amagerbanken ikke åbnet den næste morgen. Får vi noget tilsvarende at vide fra andre banker?

* Kreditpolitikken. Der vil blive strammet gevaldigt op på kreditterne rundt omkring, og det vil fremme den økonomiske krise, som er på vej. Formentlig vil bankerne ikke sige ret meget om det i deres regnskaber, men man ved jo aldrig.