Disse dages nådesløse magtkamp om rederiet Nordic Tankers vil få et politisk efterspil.
På næste fredag samles omkring tusinde mennesker i Falkoner Centret på Frederiksberg. De er aktionærer i rederiet Nordic Tankers, og de skal afgøre fremtiden for rederiet.Det er et bittert opgør, der nærmer sig sin afslutning. Kampen om Nordic Tankers er først og fremmest spektakulær. Og kulørt. Men den er mere end det. Den er principiel.

Forløbet har været et klassisk raid. En spekulant får øje på en rig, men sløv virksomhed. En lækkerbidsken. Rigmanden Steen Bryde købte aktier op og sparkede han døren ind. I to omgange vandt Bryde . Han smed den gamle bestyrelse ud og satte sig selv og sine partnere ind. Det skete i april.

Gik det lovligt til?

Det ved vi faktisk ikke endnu. Steen Bryde lavede et smart trick. Hvis han skulle vælte bestyrelsen, krævede loven, at han ejede 33 procent af aktierne. Og han skulle samtidig give aktionærerne et såkaldt indløsningstilbud, hvilket ville koste Bryde et svimlende beløb. Steen Bryde skulle altså udføre det kendte kunststykke: Han skulle blæse og have mel i munden på samme tid. For at få magt til at vælte bestyrelsen - men undgå at betale - lavede Bryde en aftale med nogle aktionærer om at de i hemmelighed gav ham deres stemmeret, til gengæld ville han senere købe deres aktier til overpris. Det var godt fundet på. Bryde vandt. Lige siden har Finanstilsynet tygget på, om den manøvre var lovlig. Havde Steen Bryde fundet et hul i loven? Finanstilsynet har nu lavet en fortrolig indstilling til Fondsrådet, som afgør sagen på det næste møde onsdag 5. november.

Selv om indstillingen fra Finanstilsynet er fortrolig har Steen Bryde udlagt den som et grønt lys for manøvren, og han kalder indstillingen for en ‘afgørelse’, hvad den ikke er. Sandheden får vi 5. november.

Her og nu skal Steen Bryde vinde magtkampen om generalforsamlingen på fredag. Hvis Steen Bryde kan få løsnet vedtægterne for Nordic Tankers, er vejen banet for, at han kan lave rederiet helt om og kan komme i gang med at bruge pengekassen.

Steen Brydes forslag til den nye paragraf lyder sådan:

»Selskabets formål er at udføre aktiviteter inden for rederivirksomhed og skibsinvestering samt anden investering og deraf følgende virksomhed«.

Alt kan rummes inden for den paragraf. Den gamle bestyrelse kæmper i disse dage indædt for at samle stemmer fra de øvrige småaktionærer, så de kan stoppe Steen Bryde .

Hvorfor er den gamle bestyrelse så hidsige? Er de bare dårlige tabere? Det er de måske, men de baserer deres mistro til Steen Bryde på hans forhistorie. Og hans netværk.

Steen Bryde har i flere år hørt til i det kulørte netværk omkring rigmandsbanken Capinordic. Folk som Lasse Lindblad, Peter Forchhammer, Erik Damgaard, Ole Abildgaard og Aldo Petersen er med i erhvervslivets lette kavaleri. De kan lide hurtige penge. De bruger flere metoder, og en af dem er en klassiker:

1. Find et selskab som er børsnoteret, men inaktivt. Gerne med en stor pengekasse. Gerne med en sløv bestyrelse som har sovet i timen.

2. Køb en stor aktiepost i selskabet og få kontrol. Smid bestyrelsen ud.

3. Lav vedtægterne om, så selskabet kan bruges til et nyt formål.

4. Lad selskabet købe op blandt nogle af dine egne aktiviteter

Et nyligt eksempel var Lasse Lindblad og Peter Forchhammers overtagelse af ITH . De to lavede trævirksomheden ITH om til et energifirma og skyndte sig at sælge deres fælles energiselskab til netop ITH for et svimlende beløb. Oprettelsen af Capinordic-banken var et andet eksempel.

Er det Brydes hemmelige masterplan, hvis han får vedtaget den nye formålsparagraf på fredag?

Det afviste han forleden i TV2 Finans.

På Christiansborg følger erhvervsordførerne sagen tæt. Hvis Fondsrådet giver rigmanden Steen Bryde grønt lys, vil hans manøvre blive gentaget. Især af miljøet omkring Capinordic-banken. De vil så fuldt lovligt kunne tage kontrol med en virksomhed efter Bryde -metoden og dernæst bruge deres velkendte manøvre med at omdanne virksomheden og lade den købe deres egne aktiviteter op.

Mens mange venter spændt på den spektakulære generalforsamling 31. oktober, må Folketingets erhvervsordførere være mere spændt på afgørelsen i Fondsrådet 5. november.