Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 28. okt 10:08

Danske Banks slogan udstiller bankens krise

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

For nogle år siden skulle landets største bank lave et nyt slogan. Bankens ledelse og især topchefen, Peter Straarup, var optaget af at finde på et rigtig godt slogan. Den slags lyder nemt, men det er hundesvært. Et slogan skal være præcist, det skal være let at huske, og det skal fortælle om virksomhedens mål.

Da Peter Straarup og hans folk gik i gang med arbejdet, ville de skabe et slogan, som skulle fortælle to budskaber på samme tid: Det ene budskab skulle være ‘professionalisme’. Det andet budskab skulle være ‘indlevelse’.

Farligt slogan

Arbejdet førte til det slogan, som vi alle har set en masse gange i tv-reklamer, og som vi alle kender i dag: ‘Gør det du er bedst til, det gør vi’.

Det er et stærkt slogan. Overliggeren er sat højt. Det sender et tydeligt signal om en ambitiøs virksomhed, som satser hårdt på at være den dygtigste i sin branche. Indlevelsen er også med. I sloganet ligger en anerkendelse af, at alle mennesker er dygtige til noget. En slags Gummi-Tarzan, der forstår, at alle mennesker er gode til et eller andet, de skal bare finde ud af, hvad det er. Kort sagt, et perfekt slogan. Endda nemt at huske.

I disse dage er Danske Banks slogan imidlertid også farligt. Faktisk kan det blive et alvorligt selvmål for Peter Straarup & Co. Hvis Danske Bank gør det, den er bedst til, så er den åbenbart ikke særlig god. Eller hvad? For banken er hårdt ramt af finanskrisen, dens image er svækket, og krisen risikerer at gøre påstanden om, at banken gør det, den er bedst til, ufrivilligt komisk. Se blandt andet dagens nyhed om det skuffende regnskab fra Danske Bank her.

Danske Bank har fået forfærdelige klø den seneste tid. Der er de store tab fra Lehman Brothers i USA, der er tab på krisen i Irland, og så er der den problematiske overtagelse af Sampo Bank i Finland. Faktisk har Danske Bank været tyndt kapitaliseret i en periode på grund af overtagelsen af Sampo Bank, og finanskrisen kom nøjagtig på det forkerte tidspunkt, hvor ellers altid påpasselige Danske Bank havde sænket sine parader. Læg dertil de almindelige problemer med tab på udlån her i landet. Og oveni den store udgift, der er forbundet med at være en del af den danske redningsplan. En plan, der også betyder, at Danske Bank ikke kan få lov til at betale udbytte til aktionærerne de næste to år.

En ordentlig øretæve

Det har alt sammen ført til et massivt fald i aktiekursen. En øretæve. Hvis man skal tro på aktiemarkedet, og det skal man, også når markedet er hysterisk, så er bankens værdi mere end halveret på et halvt år. En virksomhed skal leve op til sit slogan, hvis den skal virke troværdig over for kunderne og aktionærerne. Med sit slogan har Danske Bank sat sig selv under pres for at være den bedste. Problemerne i landets største bank blev for alvor synlige, da den danske redningsplan kom for nylig. Danske Bank valgte at udsende en fondsbørsmeddelelse, hvor banken gav sin støtte til den danske redningsplan. Helt naturligt. Men et stykke nede i meddelelsen dukkede en uventet oplysning op. En reel nedjustering, hvor banken fortalte, at tabene på udlån i tredje kvartal løb op i svimlende 1,8 milliarder kroner.

Kan miste førertrøjen til Nordea

I disse uger og måneder er alt nærmest kaos i finansverdenen. Men når støvet lægger sig, kan det utænkelige vise sig, at Nordeachefen, Peter Schütze, har taget førertrøjen fra Peter Straarup. Faktisk erkender de i bankens hovedsæde, at ærkerivalen Nordea klarer sig rigtig godt lige nu. Det hænger dog sammen med, mener de, at Nordea har haft fokus på at tjene penge de seneste år, mens Danske Bank har brugt mange kræfter på at købe op og på at vokse. Hele seks banker er blevet købt op de seneste år.

Hvorom alting er, dette er den største udfordring for Danske Bank i mange år. Og som om det ikke er nok. Danske Bank kan snart få en udfordring fra en uventet kant - uro i ejerkredsen. Lige siden sidste århundredes begyndelse har Danske Bank - dengang Landmandsbanken - haft en trofast og loyal aktionær i A.P. Møller - Mærsk. Hvor længe vil det fortsætte?

A.P. Møller - Mærsks nye topchef, Nils Smedegaard Andersen er usentimental, og når hans handlefrihed vokser, vil aktieposten i Danske Bank hænge i en tynd tråd. Smedegaards forretning går ud på at sejle med containere og at udvinde olie, så hvad skal han stille op med en aktiepost i en bank?

Når Danske Bank sender sit regnskab ud her til morgen, vil Peter Straarup gøre klogt i at holde sit ambitiøse slogan ude af kameraernes søgelys. Hvis de kritiske kunder og aktionærer bliver mindet om det krævende løfte i disse kritiske dage, kan bankens ledelse komme til at kompromittere sin troværdighed. I værste fald kan Peter Straarup ligefrem blive nødt til at skrotte sit ambitiøse slogan og lave et nyt. Det vil være den ultimative indrømmelse af, at Danske Bank er presset i knæ.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.