Presset på den danske krone er så stort, at Nationalbanken og Finansministeriet tager nye våben i brug. En ny statsobligation skal få pensionsbranchen med ind i kampen. Nu kigger alle på landets største pengetank: Vil ATP bide til bolle og købe det nye værdipapir?

Nationalbanken og Finansministeriet iværksatte i går et gigantisk forsvar af den trængte danske krone. Det er helt nye våben, som staten tager i brug, og ingen kan længere være i tvivl om alvoren i det drama, der udspiller sig.

Konkret kom to initiativer i går:

Det ene er, at Den Sociale Pensionsfond skal købe op af danske realkreditobligationer. Det andet er, at et nyt værdipapir ser dagens lys, så de tunge investorer kan skifte udenlandske værdipapirer ud med danske.

Indsatsen vil gavne de danske boligejere, og det er værd at tage med, bestemt.

Men det er en sidegevinst.

Boligejerne er ikke det vigtigste mål for indsatsen. I disse uger står større ting på spil end nogle hundredtusinder flekslånere med ondt i maven.

Den danske krone er under pres, og det pres er en trussel mod landets økonomi. For så vidt mod vores velfærd. Foreløbig er det lykkedes for Nationalbanken at holde kronens kurs stabil de seneste uger og måneder, men det har været en barsk omgang. Og kampen er ikke overstået.

Først brugte nationalbankdirektør Nils Bernstein og Co. et stort antal milliarder kroner fra valutareserven til at købe kroner op. Helt præcist hvor mange penge, det forsvar kostede, ved vi ikke, men vi får nye tal for valutareserven i eftermiddag klokken 16, og flere økonomer venter, at valutareserven er nede under 100 milliarder kroner nu. Stadig en stor pengetank, men alligevel en ubehagelig psykologisk grænse at komme ned under - også selv om Nationalbanken har fået løfte om yderligere hjælp fra centralbanker rundt om i verden.

Senere i kampen valgte Nationalbanken at hæve renten, så det blev mere attraktivt for investorer at ligge inde med kroner frem for med euro. Men i længden kan landets økonomi ikke holde til at have en markant højere rente end landene omkring os, det er en møllesten om halsen på os alle. En høj rente er et effektivt våben, men kun i kort tid. Landets økonomi risikerer at gå i stå, når det bliver dyrere at låne penge.

Kort sagt: Noget måtte gøres.

Det er i det lys, manøvren i går skal ses. Den Sociale Pensionsfond køber realkreditobligationer for 22 milliarder kroner. Det vil gavne boligejerne og være med til at stabilisere markedet for realkreditobligationer. Helt fint. Det største perspektiv ligger imidlertid i den nye statsobligation. Nationalbanken skaber et nyt værdipapir, en 30-årig statsobligation, som ventes opbygget til et udestående på 60 milliarder kroner, måske endnu mere. Og det er et værdipapir, som den danske pensionsbranche har savnet.

»Det er en beslutning, der er taget i fællesskab mellem regeringen og Nationalbanken. Formålet hermed er at udbyde en lang obligation, som pensionssektoren har efterspurgt til afdækning af de langsigtede forpligtelser over for kunderne«, sagde finansminister Lars Løkke Rasmussen i går.

Endnu større forskel til eurorenten

Nu håber regeringen og Nationalbanken, at de danske pengetanke med ATP i spidsen vil købe den nye obligation. Det vil betyde en markant styrkelse af kronen. Der er imidlertid et skarpt hjørne, som manøvren skal rundt om: Renten for den nye obligation skal fastsættes, og det bliver lidt af en nervekrig den næste uge. Hvor meget i rente vil investorerne have for at købe den nye obligation, og hvor meget vil Nationalbanken tilbyde?

På tirsdag 11. november holder Nationalbanken en auktion, og først efter den auktion ved vi, om projektet er lykkedes. Hvis ikke Nationalbanken vil give investorerne den rente, som de vil have, kan banken nøjes med at udstede ganske få obligationer - og så er forsvaret af kronen ikke lykkedes i denne omgang.

Den suverænt største spiller blandt de danske pengetanke er ATP . Fondsdirektør Bjarne Graven Larsen ville ikke bide til bolle i går, om han vil købe den nye obligation. Bjarne Graven Larsen oplyser at ATP principielt er med kronen og ikke imod kronen, men nøjedes med denne kommentar: »Manøvren er godt tænkt, og jeg har stor respekt for den måde, regeringen og Folketinget kæmper for den danske fastkurspolitik på«.

Inden vi når frem til auktionen på tirsdag, står Nationalbanken over for en anden svær opgave. I overmorgen, torsdag, mødes toppen i Den Europæiske Centralbank i Frankfurt, og forventningen er, at en sænkning af eurorenten er på vej. Hvis det sker, vil den danske Nationalbank så følge med ned? Eller vil danskerne holde deres rente fast og på den måde skabe yderligere afstand ned til euro-renten med alle de ulemper, det medfører for landets økonomi?

Man forstår godt, at de sover med støvlerne på i Nationalbanken og Finansministeriet i denne tid.