Klokken 16 i dag vil landets økonomer sidde og kigge på Nationalbankens hjemmeside. Får renten et nøk nedad for første gang i fem år? Her er de tre konkrete scenarier, som nationalbankens direktør Nils Bernstein skal vælge imellem. Og deres odds.

I eftermiddag klokken 13.45 trykker en embedsmand i Frankfurt på en vigtig knap. Det er send-knappen på en computer i Den europæiske Centralbank (ECB), og i den anden ende sidder tusindvis af økonomer verden over.

De venter spændt på nyheden om, at ECB sætter eurorenten ned. De kan ikke vide det med sikkerhed, naturligvis. Markedet er blevet overrasket før. Men signalet fra Frankfurt de seneste dage har lagt kraftigt op til, at en sænkning af eurorenten er på vej.

Advarsel: I det følgende lægges det til grund at ECB rent faktisk gør, som de har stillet markedet i udsigt - altså, at de sænker deres rente.

Så snart nyheden fra Frankfurt er sluppet ud, vender alle de danske økonomer blikket mod Nationalbanken i København. Hvad nu? Vil den danske rente følge med ned? Eller er verden stadig af lave, sådan at presset mod den danske krone gør, at renten er nødt til at være ekstra høj her i landet?

Svaret kender vi klokken 16. Traditionen tro vil nationalbankdirektør Nils Bernstein & Co. først løfte sløret, når det såkaldte pengemarked er lukket.

Alle håber, at Nils Bernstein kommer med en god nyhed. I længden er den høje danske rente en møllesten om vores hals.

En ting er imidlertid sikker: Bernstein er ligeglad med, hvad vi alle sammen går og håber på. Han skal kun tænke på én ting, og det er kronen. Og når kronen er presset, hæver han renten, fordi en høj rente gør det attraktivt for folk at have kroner i lommen frem for at have euro. Koste hvad det vil.

Nationalbankens hårde prioritering bliver ofte bøjet i neon, så ingen kan være i tvivl. Ikke engang den mest tungnemme. Mest tydeligt, da Nils Bernstein for nogle måneder siden kom med den berømte udtalelse om, at vi godt kunne bruge nogle flere arbejdsløse.

Avisens politiske kommentator Peter Mogensen har vittigt kaldt synspunktet for ‘Bernsteins første lov’. Synspunktet hviler på den kolde analyse, at den meget lave arbejdsløshed gør det svært for virksomhederne at få arbejdskraft, og det øger risikoen for en giftig inflation og dermed en usund økonomi. Blandt økonomer nyder ‘Bernsteins første lov’ almindelig anerkendelse, mens politikerne på Christiansborg vrider deres hænder og lavmælt hvisker, at de godt ved, at manden har ret.

Heller ikke de danske boligejere skal forvente særlige hensyn fra den store bygning i Havnegade i København. En høj dansk rente gør ondt på boligejerne, hvad Bernstein er - og bør være - ligeglad med.

Så hvad kan vi vente os i dag klokken 16? Ja, hvis vi lægger til grund, at ECB rent faktisk sænker renten, så har Nils Bernstein tre muligheder at vælge imellem. For nemheds skyld kan vi kalde dem nå-scenariet, hurra-scenariet og øv-scenariet.

1. Nå-scenariet

ECB sænker eurorenten, og Nils Bernstein følger med ned i samme tempo. Forskellen er intakt, men på et lavere niveau. Den danske rente vil så stadig være markant højere end eurorenten, og i det lange løb er det uholdbart. Det vil dog være en lille opmuntring med et fald i den danske rente oven på en uafbrudt række af stigninger de seneste år. Da ECB sænkede deres rente sidste gang - onsdag 8. oktober - undlod danskerne at følge med. Ret ydmygende. Kræfterne rakte simpelthen ikke til at følge med ECB nedad, fordi kronen var presset. Nå-scenariet betyder, at kronen ikke er i smult vande endnu oven på de seneste ugers krise.

Sandsynlighed: 70 procent.

2. Hurra-scenariet

ECB sænker eurorenten, og Nils Bernstein følger med ned, og han giver endda den danske rente et ekstra tryk nedad. Forskellen bliver mindre end i dag. Til fordel for, at Bernstein vælger hurra-scenariet, taler, at de nye tal for valutareserven, som kom i forgårs, var bedre end ventet. Selv om Nationalbanken har brugt masser af penge på at støtte kronen i oktober, så ligger der stadig pænt over 100 milliarder kroner i valutareserven. Det hører dog med til den historie, at det pæne tal skyldes, at staten havde taget et stort lån i udlandet.

Hurra-scenariet betyder, at Nationalbanken er gået i gang med det langsomme og møjsommelige arbejde med at få den danske rente tilbage, så den ligger så tæt på eurorenten som muligt.

Sandsynlighed: 20 procent.

3. Øv-scenariet

ECB sænker eurorenten, men Nils Bernstein følger ikke med ned. I hvert fald ikke i fuldt omfang. Forskellen mellem eurorenten og den danske rente bliver endnu større end i dag. Det vil være en rigtig dårlig nyhed, og forklaringen vil være, at presset mod kronen ikke er taget af, men tværtimod blevet hårdere.

Sandsynlighed: 10 procent.

Kort sagt: En interessant eftermiddag venter landets økonomer. Begivenhederne kan følges på ECB’s hjemmeside www.ecb.int, hvor pressemeddelelsen kommer cirka 13.45, og det efterfølgende pressemøde sendes live klokken 14.30. Nationalbankens reaktion kan følges på hjemmesiden www.nationalbanken.dk cirka klokken 16.00.