Den nye James Bond-film er et spejlbillede af tidsånden i erhvervslivet: hårdt arbejde, nedskæringer, ingen humor. Som i TDC, SAS, Sanistål og mange flere.

I slutscenen i den nye James Bond -film taler vores agent med sin chef, M. Strabadserne er overstået, det er gået hårdt for sig, også mellem de to. Det er tid til refleksion.

»Fortryder du?«, spørger M omsorgsfuldt.

»Nej«, svarer en træt James Bond , »det ville være uprofessionelt«.

For så vidt kunne udsagnet være et symbol på den nye James Bond -figur. Han har fokus på opgaven, og alt andet er prioriteret ned. Det charmerende er væk, opfinderen Q er væk, skiturene er væk, kasinoet og rouletten er væk, han når ikke engang at gå i seng med Bond -pigen, de kysser kun.

Han har ikke tid, James Bond , han har fået travlt. Kort sagt: Nu handler det om hårdt arbejde, et dagligt slid for at hive små marginaler hjem.

I omtalen af den nye film hæfter anmelderne sig ved, at Bond -filmen har genopfundet sig selv. Det var nødvendigt, sådan som den slags er indimellem, og eftersom James Bond er et kommercielt produkt, er det tankevækkende at se, hvordan den nye Bond og hans værdier matcher tidsånden i erhvervslivet.

I denne uge kom en stribe regnskaber fra store virksomheder som TDC, Carlsberg, Sanistål, SAS og mange flere. De var dystre, det var skuffende resultater og nedjusteringer. I erhvervslivet handler det ikke længere om store overskud eller vidtløftige strategier, det handler om krise, surt slid, fokus på kunden og et gigantisk pres for at skære ned på alle tænkelige udgifter. Den udvikling er gået hurtigt.

Tag Danisco, for eksempel. I onsdags holdt Daniscos topchef, Tom Knutzen, en forelæsning på Copenhagen Business School. Han fortalte om sin virksomhed og om sin første strategiplan, ‘Unfolding the Potential’ fra 2006, som havde en sommerfugl som symbol. For nogle måneder siden blev planen droppet og afløst af en ny strategiplan, ‘Becoming the First Choice’, med større fokus på kunderne. Under forelæsningen i onsdags gennemgik Tom Knutzen, hvordan Danisco nu arbejder på at lære sine kunder rundt om i verden at kende. Helt ned til de mindste detaljer. Sommerfuglen og dens skrøbelighed har tilsyneladende ikke stor overlevelseschance i denne tid.

Tydeligere kan et ændret fokus, et nyt mindset , som endda er sket på blot to år, næppe udtrykkes.

Virksomheder som Danisco, SAS, TDC og Carlsberg klarer sig nok. De har en stærk økonomisk polstring, men tidens pres har alligevel alvorlige omkostninger, også for dem. De skærer ind til benet, og der er ikke meget overskud at få øje på for os andre, heller ikke i mental forstand. Ingen humor, ingen elegance, ingen charme. De opmuntrer ikke til nærmere bekendtskab, hvilket er kritisk for en virksomhed, der har hårdt brug for at tiltrække unge talenter.

Logisk er det, at James Bond -figuren løber en tilsvarende risiko, når alt det mytiske skæres væk. I den britiske erhvervsavis Financial Times advarede en kommentator forleden imod denne udvikling af Bond -universet. Myten er afgørende, skrev avisens columnist John Lloyd, om den nye James Bond -film. Hvis ikke James Bond opretholder myten, er intet tilbage.

Okay, i erhvervslivet er de sjældent omgærdet af egentlige myter, snarere kalder man den slags et brand. Ligesom myten er ved at blive slidt ned i den nye James Bond -film - selv sekretæren miss Moneypenny er skåret væk - er tiden hård ved brands som SAS og TDC.

Efter TDC-chefen Jens Alders flytning af hovedkontoret fra det historiske hus i Nørregade i København til et kønsløst nybyggeri et sted i Sydhavnen, hvad er der så tilbage af identiteten og stoltheden? Eller hos SAS, hvor topchefen Mats Jansson i onsdags varslede ny krise og endnu en gigantisk og opslidende spareplan, hvem gider arbejde sådan et sted?

En virksomheds brand er ikke et smart markedsføringsfif, det er et udtryk for virksomhedens sjæl. Kan en virksomhed, som har sit brand som sin inderste værdi, holde til at kompromittere det i længden?

Avisens anmelder Kim Skotte skrev forleden i sin anmeldelse af den nye James Bond -film og om filmens forsøg på at genopfinde sin figur:

»’Casino Royale’ var et nødvendigt indgreb, men skal Bond få et godt og langt liv i sin nye skikkelse, bliver man nok nødt til at supplere den nye energi med en vis portion genfortryllelse«.

Når man læser disse ugers regnskaber fra industrien, træder pointen nærmest endnu tydeligere frem. De nye regnskaber er så kedelige, at de kunne være skrevet af Bond -filmens manuskriptforfatter. Selv om virksomhederne ikke har andet valg end at skære ind til benet her under finanskrisens pres, så er det ikke holdbart i længden. En virksomhed har brug for noget mere end et stift fokus på indtægter og udgifter. Tænk blot på landets største virksomhed, som kommer med sit regnskab på onsdag.

De seneste års krise i A.P. Møller - Mærsk har løftet virksomhedens royale status væk, og når regnskabet kommer, vil det afsløre, at presset fortsat er kolossalt hårdt på den vigtige containerforretning. Når krisen kradser, holder klodens virksomheder op med at sejle deres varer rundt om Jorden. Det gør ondt i Maersk Line med de store skibe. Og selv om den nye topchef på Esplanaden, Nils Smedegaard Andersen, ved alt om, hvor værdifuldt virksomhedens brand er, så har han ikke andet valg end at presse sin organisation til at arbejde endnu hårdere.

Nils Smedegaard, Tom Knutzen, Jens Alder og Mats Jansson går ikke med skydere, men bortset fra det har de adskillige lighedstræk med den nye James Bond , sådan som han har udviklet sig.

Vi har brug for en kommerciel nytænkning, og det skal blive interessant at se, om den kommer fra erhvervslivets topledere eller fra folkene bag James Bond -figuren. Noget må ske, hvis ikke tingene skal gå helt i stå.