Analytikerne tog venligt imod regnskabet fra A.P. Møller - Mærsk onsdag trods den dårlige aktiekurs. I virkeligheden kæmper Esplanaden med en endnu større udfordring end faldet i Mærskaktien

Da landets største virksomhed sendte sit regnskab på gaden i onsdags, skete det helt efter bogen.Topchefen, Nils Smedegaard Andersen, stod for præsentationen. Den gik fint. Telekonferencen samme dag på nettet gik også godt. Analytikere over hele verden kunne diskutere regnskabet med Smedegaard og hans finansdirektør. Helt i tråd med den nye åbenhed på Esplanaden.

Til gengæld var dagens vigtigste person ude af rampelyset. Lederen af den store containerforretning, skibsreder Eivind Kolding , var fraværende i onsdags. Måske, fordi han har travlt.

Den økonomiske krise rammer containerforretningen, Maersk Line, på det værst tænkelige tidspunkt. Hvis nogen sidder på en uriaspost i dansk erhvervsliv - ud over den nye topchef i TDC, Henrik Poulsen - så er det chefen for Maersk Line, Eivind Kolding .

Eivind Kolding står i spidsen for en organisation, der ikke kun er hårdt presset udefra, men som også kæmper med et opbrud i sin egen kultur.

Her er forhistorien: Under den tidligere topchef Jess Søderberg voksede containerforretningen nærmest eksplosivt. Siden begyndelsen af 1990′erne er Maersk Line blevet større og større. Det var en bevidst strategi. Især Jess Søderberg, men også de øvrige skibsredere, ønskede at blive så store som muligt. I en hård branche er det vigtigt at være stor og stærk. Strategien var flot, men den havde en bagside. Den hurtige vækst har betydet, at virksomheden er blevet stor, meget bureaukratisk og umulig at lede sådan, som Esplanaden gjorde det tidligere.

Da Eivind Kolding sidste år skulle lave en ny strategi for Maersk Line, valgte han derfor at tage et opgør med den gamle kultur. Han ville skabe ensartethed, han ville standardisere. Endnu i dag er branchen præget af gamle vaner og halter efter mange andre brancher. For eksempel er det en indviklet affære at sende en container fra Hong Kong til Rotterdam, det kan udmærket kræve 60 gammeldags papirdokumenter.

Sidste år udtalte Eivind Kolding i et interview, at tiden var kommet til, at Maersk Line skulle træde ind i en ny tidsalder:

»Vores containerforretning i dag er ti gange større, end den var for ti år siden, og det betyder, at vi ganske enkelt må gøre tingene på en anden måde. Tidligere kunne det klares med gode enkeltmandspræstationer; man kunne altid ringe til en god kollega og få tingene ordnet. Denne arbejdsfacon passer ikke til dagens globaliserede verden.«

Men i Maersk Line har de gamle shippingfolk svært ved at forstå de nye tider. I arbejdet med strategiplanen sidste år gik det hårdt for sig indimellem. To livssyn stødte sammen. De gamle shippingfolk er vokset op med entreprenørånden. De stritter imod en standardisering. De vil være købmænd, de vil kunne handle spontant, de vil bruge deres intuition, de vil tage højde for lokale forskelle ude i verden.

For eksempel - gik uenigheden på - når en kunde får problemer, hvad så? Når amerikanske Wal-Mart pludselig skruer ned for blusset, og vi ikke skal sejle ret mange af deres varer rundt om jorden, hvad gør vi så? I den situation har vi brug for opfindsomhed.

Eivind Kolding har skåret hårdt igennem den diskussion. Han har valgt side. Nu gælder det standardisering, virksomhedens størrelse er simpelthen løbet fra de individuelle hensyn. Resultatet er, at en stribe gamle shippingfolk har forladt Maersk Line, og en helt ny ledelse er skruet sammen.

Nu er verden så på vej ind i en historisk økonomisk krise. De store kunder hos Maersk Line er presset i knæ, efterspørgslen i verden er på vej ned. Den situation er opstået, som de gamle shippingfolk frygtede, endda i gigantisk omfang: Der er ikke så mange varer at sejle med som før.

Hvad stiller man så op i Maersk Line? Kun når skibene er fyldt helt op, tjener man gode penge. Der er en verden til forskel på at sende gigantiske Emma Mærsk ud på verdenshavene med 80 procent last frem for 90 procent last.

Krisen kommer derfor på det værst tænkelige tidspunkt for Maersk Line, den rammer lige ned i den interne kulturkamp mellem de gamle shippingfolk og den nye ledelse.

Regnskabet, som kom i onsdags, fortalte ikke noget om Esplanadens forventninger til 2009, kun, at det bliver et meget krævende år. Det krævende består imidlertid ikke kun af den økonomiske krise, som alle kan se med deres egne øjne.

Internt i Maersk Line kæmper de med en endnu større udfordring. Nemlig at få de 50-60.000 ansatte rundt om i verden til at forstå den ny kultur - på et tidspunkt, hvor den gamle kultur med opfindsomhed og entreprenørånd må være savnet mere end nogensinde.