G20-topmødet i Washington gav mange flotte løfter, men ingen beslutninger. Og så viste mødet at et gældsat og ydmyget USA er ved at miste sin status som supermagt

Verdens 20 mest magtfulde ledere forlod topmødet i Washington med en ambitiøs plan. I et dokument fra mødet hedder det, at toplederne er parate til at gøre, hvad der er nødvendigt for at tackle finanskrisen og skabe ny økonomisk vækst.

Det skal blandt andet ske ved at arbejde bedre sammen i det daglige og ved at lave skrappere regler for den finansverden, der har skylden for de seneste måneders krise.

Var G20-topmødet en succes eller en fiasko? Det afhænger af, hvilke forventninger man havde på forhånd.

Den venlige vurdering lyder, at det er ganske godt gået at samle toplederne fra verdens 20 vigtigste økonomier med ret kort varsel.

De nåede endda til enighed om nogle principper, som måske ikke er så konkrete endnu, men som viser en tydelig fælles forståelse. Enigheden omfatter både årsagerne til krisen, og hvad der skal gøres, for at vi ikke oplever et nyt sammenbrud.

Mere kunne man dårligt forlange på et tidspunkt, hvor USA står i et ledelsesmæssigt tomrum mellem en præsident på vej ud og en præsident på vej ind.

Den mere kyniske vurdering vil lyde omvendt, nemlig at G20-lederne faktisk blot enedes om den dagsorden, der lå på bordet foran dem, da mødet begyndte. De principielle holdninger var ikke nye, men udtrykt for flere uger siden. Og slutdokumentet er omhyggeligt afvejet, så ingen taber ansigt, især ikke USA, som ellers bærer et stort ansvar for, at finanskrisen er opstået. Den kommende præsident, Barack Obama, var slet ikke med, han var hjemme i Chicago, så hvad kunne man forvente? Der var ingen konkrete forslag og slet ingen beslutninger. Som amerikanske Wall Street Journal koldt noterede i går, er alle de svære beslutninger udsat til de næste møder, hvor det første skal holdes inden udgangen af april. I flere internationale aviser søndag var holdningen da også skeptisk. Så hvad skal man mene?

Vil skabe et nyt regime

Hvis man tager G20-dokumentet for pålydende, er det store ord, der bliver brugt. Overliggeren er lagt højt op. Med en finanskrise og - måske - en historisk solidaritet mellem landene som afsæt, vil G20-landene tage store skridt. De vil skabe et nyt globalt samarbejde, et nyt regime. Hvis det lykkes, vil rækkevidden af topmødet være mindst et årti ude i fremtiden, måske længere. Det gælder for alle de tre tunge sager, som stod på dagsordenen for mødet i Washington:

1. Landene vil arbejde tættere sammen om deres økonomiske politik. For nylig så vi faktisk et helt uhørt eksempel på globalt samarbejde. Det skete, da en række centralbanker rundt om i verden - især i USA, EU og Kina - sænkede renten på den samme dag. Det gjorde de for at vise selvtillid og for at undgå, at alting gik i stå. Hvis sådan et globalt samarbejde kan udvides til, at landenes regeringer forsøger at skrue på deres økonomiske håndtag i forståelse med hinanden, vil det være historisk.

2. Der skal være en øget regulering af finansvirksomheder. Det skal ske både nationalt og internationalt. Der skal også være en meget større gennemsigtighed, så tilsyn og kunder kan følge bedre med i, om en bank er sund eller usund.

3. IMF og Verdensbanken skal have flere muskler, så de kan gribe ind tidligt, når finansverdenen slingrer. Og flere lande, også fattige lande, skal have større indflydelse.

Det er skyhøje ambitioner, der her lægges op til, og som uddybes i de seks punkter i faktaboksen nedenfor. Men som sagt: Foreløbig har vi kun nogle løfter at forlade os på. De forpligtende beslutninger må vi vente på.

PS: G20-mødet var i øvrigt symbolsk. Antallet af deltagere - 20 topledere frem for normalt 8 topledere - viste endnu en gang, at magten her i verden er i opbrud. Et lille og eksklusivt G8-topmøde med de klassiske rige lande ville ikke have haft muskler nok. Det ville ikke batte noget. Det var nødvendigt at have Kina med. Og i øvrigt også lande som Sydkorea, Saudi-Arabien, Brasilien og Indien. Plus det løse. Noget er ved at ske. Et gældsat og ydmyget USA er stadig verdens supermagt, men dominansen er svækket. Historiens pendul er ved at svinge, og om en generation vil et G20-topmøde helt naturligt finde sted i Beijing. For bordenden vil den kinesiske vært sidde og styre dagsordenen, mens hans amerikanske kollega vil sidde nede langs mødebordet og lytte pænt efter, hvad der bliver sagt.

Faktaboks med de vigtigste punkter fra G20-mødet:

Flere tiltag er nødvendige for at stabilisere det finansielle system. Centralbankerne kan med deres pengepolitik være med til at modvirke faldende økonomisk aktivitet. Finanspolitiske initiativer som skattestop og -sænkning kan øge efterspørgslen på kort sigt. Der skal også tages hensyn til statens likviditet. Både nye vækstlande og udviklingslande skal have adgang til pengetil førsel fra låneinstitutioner, og her kan IMF få en betydelig rolle. Verdensbanken og andre internationale låneinstitutioner opfordres til at gøre deres yderste for at støtte udviklingen i verdens fattige lande. IMF og Verdensbanken skal sikres de nødvendige midler til at afhjælpe med den nuværende krise.