Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 22. nov 14:34

Her er et uvenligt spintjek af ugens syv vigtigste erhvervshistorier

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

Får vi hele sandheden, når erhvervslivets chefer er i medierne? Her er et spin-tjek af de seneste dages syv vigtigste historier om erhvervslivet

Folk som ikke kender erhvervslivet må undre sig ind i mellem. Nogle gange kan erhvervsfolk udtale sig så det lyder som om de slet ikke tænker på sig selv eller på at tjene penge. Kan det virkelig passe? Måske. Måske ikke.
Her er syv aktuelle eksempler fra ugen der gik. Først den høflige udtalelse sådan som den lød i den offcielle version og så en brutal og uvenlig udlægning af hvad deres motiver - måske - også har været:

1. Steen Bryde
Finansmanden Steen Bryde kuppede sig tidligere på året til posten som formand for rederiet Nordic Tankers. Den gamle bestyrelse blev smidt på porten og har i raseri lavet deres egen hjemmeside. Steen Bryde lavede kuppet ved at love en stribe aktionærer en stor bonus, hvis de ville give ham deres stemme på generalforsamlingen. Nu mangler Steen Bryde at holde sin del af aftalen, men forleden sagde han i TV2 News
»Jeg sidder i dag som bestyrelsesformand i NordicTankers. Jeg har sagt til optionsindehaverne, hvad ønsker I jeg skal gøre? Hvis de ønsker, jeg fortsætter, gør jeg det. (…) Jeg går også gerne frivilligt, men så skal det være efter aftale med optionsindehaverne,« sagde han i TV2 News.

Den brutale udlægning: 
Jeg er truet af en personlig konkurs. Jeg har ingen chance for at holde mit løfte om at betale jeres penge, men vil I ikke nok lade mig blive siddende som formand lidt endnu?

2. Axcel
Kapitalfonden Axcel var tæt på at overtage det krakkede flyselskab Sterling i torsdags. Da det kiksede, udtalte Axcel-chefen Christian Frigast:
»Vi beklager dybt på vegne af Sterlings medarbejdere, at det ikke er lykkedes os at få virksomheden på vingerne igen. Alle har gennem det intense forløb udvist et exceptionelt engagement og viljestyrke, og vi kan kun give medarbejderne vores varmeste anbefalinger.«

Den brutrale udlægning:
Axcel er en kapitalfond, vi er ikke Frelsens Hær. Vores mål er at tjene penge. Vi pressede historisk store indrømmelser ud af de ansatte i Sterling, men ikke store nok.

3. Dansk Erhverv
Erhvervsorganisationen Dansk Erhverv kom med en stor plan for landets økonomi i tirsdags. Med i planen var et spektakulært forslag om at sætte gang i offentlige investeringer og en stor renovering af skoler og kloakker. De vil sætte tempo på landets økonomi. Direktør Jens Karlskov udtalte i dagbladet Børsen: »Vi har en enestående mulighed for at træde på speederen (…) hvis vi ikke i denne situation kan tænke lidt offensivt, så er det ikke tilfredsstillende for erhvervslivet.«

Den brutale udlægning: 
Kære politikere, vi har tjent kassen under opsvinget, men nu vil vi gerne have hjælp fra staten. Vi har brug for at I bruger jeres skattekroner til at sætte gang i økonomien. På den måde kan vores virksomheder få noget at lave igen og vi kan fortsætte med at tjene penge.

4. Dansk Industri
Samme dag var den største erhvervsorganisation, Dansk Industri, uenig med Dansk Erhverv. Dansk Industri syntes at sådan en såkaldt finanspolitisk lempelse er en dårlig ide. Klaus Rasmussen, cheføkonom i Dansk Industri, sagde: »Så længe vi ligger med en ledighed, der er lavere end det holdbare niveau, bør man ikke lempe finanspolitikken.«

Den brutale udlægning:
Hvis vi lemper finanspolitikken bliver arbejdsløsheden ved med at være alt for lav. Lad os hellere vente så arbejdsløsheden får lov til at vokse fordi når flere mennesker er arbejdsløse, så har vores virksomheder lettere ved at skaffe arbejdskraft. I øvrigt gavner en hjemlig lempet finanspolitik ikke de store eksportvirksomheder som har magten her hos os i DI. Sæt hellere skatten ned.

5. LO
Fagbevægelsen var enig med Dansk Erhverv i tirsdags. Cheføkonom Jan Kæraa fra LO sagde: »Jeg har i mange år ikke set bedre tidspunkt til at lempe finanspolitikken end nu. Vi skal se at komme i gang med udskudte renoveringer, og vi skal i gang med de åbenlyse ting på infrastrukturen«. LO åbnede også for at lette topskatten, det skete i fredags.

Den brutale udlægning:
Vi vil gerne have flere offentlige investeringer i infrastruktur og byggeri, fordi vores medlemmer kommer i arbejde på den måde. Vi vil også godt have lettet topskatten, men kun hvis det gøres på en måde så det gavner vores medlemmer her i LO.

6. Danske Bank
I tirsdags oplyste landets største bank at de dropper bonus til direktørerne i år og de ansatte får mindre bonus. Det skyldes et hensyn til bankens aktionærer som har tabt mange penge på krisen, forklarede Peter Straarup forleden: »…den vigtigste grund til at reducere den generelle bonussum er, at vi må agere på en måde, der sikrer, at Danske Banks aktionærer fortsat kan have tillid til den måde, hvorpå vi kører forretningen, « skrev Peter Straarup til bankens ansatte.

Den brutale udlægning:
Vi i de danske banker skal snart gå tiggergang til Christiansborg for at få en ny redningspakke fordi vi mangler kapital. Vi vil gerne sende et ydmygt signal til politikerne før vi dukker op og beder om et stort milliardbeløb.

7. Realkredit
Nykredit, Totalkredit, BRFkredit og Realkredit Danmark opfordrer folk med flekslån til at låse deres lån fast. Mange folk har været utrygge her under finanskrisen og har fulgt rådet. Hyppigt har vi set cheføkonomerne Ulrikke Ekelund fra BRFkredit og Elisabeth Toftmann Asmussen fra Realkredit Danmark gentage opfordringen i tv. På Nykredits hjemmeside ligger endnu i dag opfordringen under overskriften “Ugens rådgivningstip”

Den brutale udlægning:
Her i realkreditten er vi er sælgere og vi tjener penge når du lægger dit lån om. Bare rolig, hvis du følger vores råd og fortryder, så finder vi et nyt forslag til dig. Og så tjener vi endnu flere penge.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.