Danmarks Statistik kom med et af deres vigtigste nøgletal i går, men økonomerne er stadig skrupforvirrede. Økonomien er i uorden.

Mine kone kom glad hjem fra byen forleden. Familiens mindste på fem år skulle have ny flyverdragt og det plejer at være en dyr fornøjelse.

Faktisk er november et rigtig dårligt tidspunkt til den slags indkøb. Vi er på vej ind i højsæsonen for flyverdragter og derfor - det er økonomisk logik - er priserne høje. Vi er endda på vej mod julehandlen, hvor - det er også økonomisk logik - priserne er ekstra høje. Også på flyverdragter.
Stor var min overraskelse da konen kom hjem med en flyverdragt til halv pris. Prisen var sat ned!

Senere kunne jeg læse på Tjek på politiken.dk, at det er helt almindeligt i denne tid. Masser af butikker har sat deres priser ned. Nærmest et udsalg. Det gælder også de dyre forretninger på Strøget i København. Det skyldes, forklarer de, at kunderne holder igen i øjeblikket. Derfor sætter de priserne ned for at få kunder i butikkerne.

Jeg gætter på at julehandlen bliver en interessant økonomisk case. Forretninger og stormagasiner har købt for mange varer ind og frygter nu at kunderne bliver væk. Hvad vil de gøre ved det? Vil de blive nervøse og sætte priserne ned tidligt i december? Eller vil de have is i maven og satse på at kunderne bliver møre når juleaften nærmer sig? Og hvad med januarudsalget? Det skal blive spændende at se.

Foreløbig må man konstatere at finanskrisen har vendt op og ned på de økonomiske sammenhænge.

Midt i denne forvirring håbede landets økonomer at få en afklaring i går.
Et af deres vigtigste værktøjer til at forstå hvordan landets forbrugere har det, er et nøgletal som kaldes Danmarks Statistiks forbrugertillidsindikator. Tallet fortæller om befolkningens syn på den aktuelle og den fremtidige økonomiske situation.

Men afklaring? Nej.

Indikatoren for forbrugertillid skabte ingen klarhed mandag. Snarere tjener den som et symbol på at vi famler i mørke, når vi forsøger at forstå krisen.

Paradoks 1:
Selv om landets økonomi har det godt og vi næsten ikke har nogen arbejdsløshed, så er indikatoren meget negativ, faktisk historisk negativ med en bundrekord i sidste måned, oktober. Indikatoren har ikke været så langt nede siden starten af 1990erne, hvilket er svært at forklare. Ganske vist får vi dagligt dårlige nyheder og finanskrisen er den værste siden 1930erne, men rent økonomisk har vi det storartet. Især fordi vi har en historisk lav arbejdsløshed og arbejdsløsheden er endda fortsat med at falde igennem de seneste år.
Nu kunne man skyde skylden på medierne. I det seneste års tid har medierne været fyldt med dramatiske historier om finanskrisen. Men folk har et sundt og kritisk syn på medierne, de sluger ikke alting råt.
I en undersøgelse som Nykredit offentliggjorde mandag, viser det sig at knap halvdelen af befolkningen synes at der er et stort misforhold mellem det de hører i medierne om den økonomiske situation og deres egen personlige økonomiske situation. De lader sig ikke påvirke af mediernes meget kritiske dækning af finanskrisen.
Forfatteren bag undersøgelsen, cheføkonom John Madsen, Nykredit, skriver i en kommentar:
»De seneste års kraftige fald i arbejdsløsheden har hensat danskerne i en tilstand af arbejdsmarkeds-eufori og »immuniseret« mod udefrakommende chok.«

Paradoks 2:
Nu stiger forbrugertilliden så en lille smule, hvilket egentlig også er ret overraskende. Den økonomiske krise skal jo først til at begynde og de dårlige nyheder stod i kø da den blev lavet.
Det bedste bud fra økonomerne mandag lød på at stigningen måske skyldtes at tallene blev indsamlet på det tidspunkt, hvor Nationalbanken sænkede renten en smule. Det var den første uge i november. Mange mennesker med et flekslån har draget et lettelsens suk i netop de dage.

Paradoks 3:
Folk tror at landets økonomi bliver markant bedre om et år. Den optimisme er endda forbedret voldsomt på blot en måned.
Hvorfor det?
Vi ved at vi er på vej ind i en periode med krise i landene omkring os - især USA vil købe færre varer hos os - og vi vil få en højere arbejdsløshed.
Måske er forklaringen at vi ikke regner med at arbejdsløsheden rammer os selv. Den ram mer naboen, måske. Ikke mig selv. Faktisk regner de fleste økonomer med at arbejdsløsheden vil blive dobbelt så høj i løbet af det næste år. Ganske vist vil arbejdsløsheden stadig være ret lav, men alligevel: Hvorfor tror folk at landets økonomi vil være så meget bedre om et år? Vi fik ingen rigtige bud på spørgsmålet fra landets økonomer i går.
I øvrigt er det ikke kun os forbrugere, der har svært ved at finde vores ben i denne tid.
Økonomerne er også i vildrede. Eller i hvert fald uenige. For eksempel regnede Nordeas cheføkonom Helge Pedersen i går med et kulsort år 2009, hvor arbejdsløsheden springer op til omkring 100.000. Omvendt overraskede LO i går med en ret optimistisk prognose, hvor cheføkonom Jan Kæraa Rasmussen venter at arbejdsløsheden »kun« kommer op på 64.000 næste år.
Forvirringen gælder også på Christiansborg. Hvad skal politikerne stille op med denne underlige danske økonomi - den er stærk, men på vej ind i en krise?

Skal de lade stå til og risikere at alting går i stå? Eller skal de puste liv i økonomien og risikere at manglen på arbejdskraft skaber en giftig inflation?
Måske har OECD et bud. De kommer med deres halvårlige rapport tirsdag formiddag klokken 11. Og så kommer de økonomiske vismænd deres bud på torsdag klokken 12. Både OECD og de økonomiske vismænd har en høj troværdighed fordi de er uafhængige af særinteresser - en værdifuld egenskab i denne tid.

Hvad mener du, kære læser? Vil du bruge flere penge eller færre penge på julehandlen i år?