Klokken 9.30 torsdag formiddag vil landets økonomer sidde og kigge på Danmarks Statistiks hjemmeside. Stiger arbejdsløsheden for første gang i fem år? Økonomerne har gættet forkert i årevis, men torsdag kan de omsider få ret. Måske.

Torsdag kan blive en historisk dag. Klokken 9.30 får vi at vide om den danske arbejdsløshed er begyndt at stige. Det vigtige tal kommer fra landets talfabrik, Danmarks Statistik og er på forhånd omgærdet af stort hemmelighedskræmmeri.

Hvis arbejdsløsheden viser sig at stige nu, vil det være første gang i fem år og et symbolsk udtryk for at vi bevæger os mod den længe ventede økonomiske krise. Arbejdsløsheden er faldet og faldet. Måned for måned. Gang på gang har landets økonomer erklæret at nu - nu - nu -  ville kurven knække. Nu ville arbejdsløsheden kravle opad. Hver gang er de blevet taget på sengen.
Trods finanskrisen og de tunge sorte skyer over verdens økonomi, så er vores arbejdsløshed uhyre lav. Historisk lav. Faktisk er vi helt nede på 44.800 personer og så lav har arbejdsløsheden ikke været siden starten af 1970erne.
De økonomiske lærebøger slår ikke til længere. Lærebøgerne fortæller at en meget lav arbejdsløshed er dejlig, naturligvis, men også usund for økonomien. Når arbejdsløsheden kommer så langt ned, så kan virksomhederne ikke skaffe ansatte nok. Det fører til at lønningerne begynder at stige. Det fører til inflation og i sidste ende kan den slags ødelægge et lands økonomi. Sådan er det ikke gået. Ganske vist har virksomhederne råbt op i længere tid om at de mangler kvalificeret arbejdskraft, men resultatet har ikke været den frygtede overophedning.
Måske tager lærebøgerne fejl? Eller måske er forklaringen bare at det danske arbejdsmarked er af høj klasse? Noget tyder på det sidste. Da OECD i Paris kom med deres rapport om verdens økonomi i forgårs, var der mange roser til netop det danske arbejdsmarked. Vi kommer simpelthen blødere ind i krisen end mange andre lande fordi vi har et fleksibelt arbejdsmarked og kun få arbejdsløse. Du kan læse min udlægning af OECD-rapporten her og se to små kommentarer på Politiken-tv her og på TV2 News her. 

Den såkaldt danske model får ofte ros udefra. Ind i mellem kåres Danmark ligerfrem til at være et af verdens bedste lande at være virksomhed i, selv om vi har et højt skattetryk. Se for eksempel her vurderingen hos britiske The Economist. Flere gange taler de i udlandet ligefrem om at kopiere vores fleksible arbejdsmarked, kaldet den danske model. Se for eksempel her.

Hvad går den danske model ud på? Populært sagt går den ud på at politikerne på Christiansborg holder sig væk. De lader arbejdsgiverne og fagbevægelsen klare ærterne selv på arbejdsmarkedet. Både kampen om løn og alt det løse som uddannelse, efteruddanelse osv.
Selv om arbejdsgivere og lønmodtagere er modparter, sådan officielt, og også meget uenige om løn ind i mellem, så er sandheden at de arbejder tæt sammen i hverdagen. Både på de enkelte virksomheder og i lokalsamfundene. Det er ude i Nørre Bøvelse, at den lokale arbejdsgiver, den lokale erhvervsskole og den lokale fagforening taler sammen og på den måde holder arbejdsløsheden nede. De ved hvad den enkelte arbejdsløse har brug for at lære for at komme hurtigt i arbejde igen.
Og så er der dagpengene. De er også skruet sammen så de hviler på en magtbalance mellem arbejdsgivere og fagvebægelse: Arbejdsgiverne her i landet har lettere ved at fyre deres ansatte end i mange andre lande. Til gengæld kan folk som mister deres arbejde få en højere understøttelse mens de er arbejdsløse. Det giver en fleksibilitet som er værdifuld og som mange misunder os.

Modellen er ikke altid nem at forstå. Den egner sig til praktikere, ikke til teoretikere. Tydeligst - og mest ærligt - udtrykt af Handelsbankens cheføkonom Jes Asmussen som i sommer modtog endnu et fald i arbejdsløsheden sådan:
Så kan vi økonomer igen sidde og hive os i skægget og brygge forklaringer op omkring hvordan det kan være, at det danske arbejdsmarked fortsætter med at udvikle sig så bomstærkt, som tilfældet er.”
Måske får Jes Asmussen ret i dag. Omsider.

Hvad gætter du på, kære læser? Falder eller stiger arbejdsløsheden torsdag klokken 9.30?