Annonce
Politikens blogs opdateres ikke længere. Vi viderefører debatten under nye og bedre rammer på http://politiken.dk/debat/.
Annonce

Mest læste

SKREVET AF Niels Lunde 1. dec 22:56

IT Factorys konkurs er en skandale - og en tragedie

tekst del

Send artikel

Til:

(E-mail, adskil flere med komma)

Fra (E-mail): Besked:
print

I går var IT Factory en succesfuld it-virksomhed. I dag er virksomheden konkurs, værdierne er væk og direktøren jages af politiet. Oven på en utrolig økonomisk forbrydelse tårner spørgsmålene sig op

Fredag i sidste uge fik it-virksomheden IT Factory en fin pris.  Virksomheden blev kåret af Ernst & Young som årets vækstvirksomhed under stor festivitas i Bella Center.

Det var en kulmination på flere års succes, hvor virksomheden var vokset med forrygende hast. I går kom nyheden om, at topchef Stein Bagger var forsvundet i Dubai. Og på et pressemøde oplyste bestyrelsens formand, Asger Jensby, at han havde begæret IT Factory konkurs og bedt politiet om at efterlyse Stein Bagger. Når man klikker på virksomhedens hjemmeside møder man dette nedslående syn. Og på hjemmesiden hos Ernst & Young ligger en meddelelse om at prisen til IT Factory fra i fredags er trukket tilbage, se her.

Skandalen er total.

I løbet af i går væltede skeletterne ud af skabene. Der blev rejst tvivl om hvorvidt Stein Bagger i virkeligheden har de uddannelser, som han påstår. Han har arbejdet tæt sammen med to anløbne svenske forretningsmænd. For nogle år siden var Bagger og hans kone, ejendomsmægleren Anette Uttenthal, under mistanke for at fuske med bilafgifter. Se her.

Flere oplysninger kom i aftes, for eksempel at Stein Baggers partner er blevet overfaldet, se her. Mange kommenterede sagen i går. Blandt andet om strafferammen, se her og om teknikken i Stein Baggers tilsyneladende bedrag, se her. Jeg havde nogle kommentarer på Politiken-tv her og på TV2 News her og på DR1 her.

Hvad gjorde Stein Bagger?
Tricket gik tilsyneladende ud på at oprette en stribe firmaer i udlandet som handlede med IT Factory. Firmaerne købte ind hos IT Factory og betalte regningerne. I kæden var et tredie led, en række leasingfirmaer. Tilsyneladende er disse firmaer ofre. De har troet, at de byggede deres leasing på rigtige værdier, fordi de lå inde med bestyrelsesformandens Asger Jensby underskrift. Den var imidlertid forfalsket. På den måde skabte Stein Bagger en karrusel. En slags kædebrev eller et pyramidespil. I dag kan man undre sig over, at disse leasingfirmaer ikke sørgede for at sikre sig, at værdierne var reelle.

Hvorfor går IT Factory konkurs?
Fordi bedraget er så stort. Hvis de foreløbige udtalelser fra bestyrelsesformanden står til troende, hviler en stor del af virksomhedens værdier på forfalskede fakturaer. Det er ikke rigtige værdier. Snarere varm luft. En virksomhed med en omsætning på knap en milliard kroner og over hundrede ansatte viser sig at være et korthus. En potemkinkulisse

Er tricket brugt før?
Ja. Det er et klassisk trick i økonomisk kriminalitet at opbygge en karrusel. Det er sket flere gange. I midten af 1990′erne dukkede en israelsk forretningsmand, Eliahu Ellouk, op i København og lagde finansverdenen for sine fødder. Det viste sig senere, at han forsøgte at skabe en ring af kreditter mellem danske og udenlandske banker. Hvis ringen var blevet sluttet, kunne han have belånt de tilsyneladende værdier for et trecifret milliardbeløb. Bedrageriet blev opdaget, og han fik en fængselsdom

I de seneste år har vi oplevet en anden karrusel, hvor spekulanter på ejendomsmarkedet har solgt oppustede pantebreve til hinanden. Til sidst blev de stoppet af nedturen på ejendomsmarkedet, og de efterforskes nu af politiet. Se analyse her.
Fælles for sådanne karruseller er, at de kan køre i lang tid, men også, at de lever på lånt tid.

Hvorfor blev han ikke afsløret?
Han blev faktisk afsløret, eller i hvert fald var det tæt på. I går kom det frem, at politiet havde undersøgt Stein Bagger i et års tid. Nordsjællands Politi havde fået en anmeldelse fra SKAT om momssvindel. I går fik vi ikke nogen forklaring på, hvorfor politiet ikke skred til handling i så lang tid. Og så har it-journalisten Dorte Toft fra Computerworld været i hælene på virksomheden. Dorte Toft har løbende undret sig over, at IT Factory gerne ville fortælle om sine imponerende overskud, men ikke om hvilke ordrer og kunder indtægterne kom fra. Stor faglig anerkendelse til journalist Dorte Toft. Læs især den måske afgørende artikel i Computerworld her og også et tidligere blogindlæg på business.dk her.

Har bestyrelsen sovet i timen?
Det må man nærmest håbe. I så fald er der tale om en isoleret og konkret skandale. Hvis bestyrelsen ikke har sovet i timen, kan Stein Baggers trick bruges i andre virksomheder også, og så er skandalen endnu større. Tilsvarende forekommer det uforståeligt, at hverken revisorer eller nære medarbejdere opdagede, at de udenlandske firmaer var fup.

Kan det ske en gang til?

I denne verden kan man ikke gardere sig mod en udspekuleret bedrager. Men som i tilfældet med Nordisk Fjer vil sagen få politiske konsekvenser. Den gang førte sagen til en kraftig stramning af reglerne. Det blev forbudt at have de to vigtige roller, bestyrelsesformand og administrerende direkør samlet hos sammen person. Og revisionens uafhængighed af virksomheden som den skal kontrollere blev styrket.
Når bølgerne oven på IT Factory lægger sig, vil nye regler komme til. Ingen kan leve med, at en topchef i en stor virksomhed kan føre bestyrelse, revisorer og sine nærmeste medarbejdere bag lyset. Det er kun et spørgsmål om tid før sagen kommer op i Folketingets erhvervsudvalg.

Får vi Stein Bagger at se igen?
Ja. Det ligner den perfekte forbrydelse. Man ser billedet for sig af en lykkelig Stein Bagger, der lever resten af sine dage på en sydhavsø. I virkelighedens verden går det ikke sådan. I længden kan et menneske ikke forsvinde fuldstændig. Politiet finder ham. Og hvis ikke det sker snart, så sker noget andet: Stein Bagger kommer hjem af sig selv. Et normalt menneske lader ikke sin familie i stikken blot for at blive rig. Skandalen er ikke kun en skandale, den er også en tragedie. For de ansatte, for aktionærerne og for Stein Bagger og hans familie.

Annoncer
 
 
 
 
 

Indlæg i bloguniverset er udelukkende udtryk for skribenternes egne holdninger.

Niels Lundes økonomiske analyser

Niels Lunde er Politikens erhvervskommentator

Læs mere

Modtag en mail, når der er nyt på bloggen

RSS

Seneste indlæg

31. aug 2011 kl. 08.49

Tak

30. aug 2011 kl. 15.43

Sådan tænker enlige mænd

23. aug 2011 kl. 17.36

Økonomiprofessor, se her

Se alle indlæg

 

Ny bog af Niels Lunde

I 100 topchefer giver Niels Lunde læseren et konkret indblik i, hvordan landets tungeste topchefer leder deres virksomheder.

Journalist John Mynderup i Ekstra Bladet: "Erhvervskommentatoren, den tidligere chefredaktør Niels Lunde, har begået en fremragende bog med titlen '100 topchefer'"

Kristian Lund, adm. dir. for Dagens Medicin, i Politiken:
"...en fantastisk bog, meget fordøjelig og meget givende - uanset om man er leder eller bare nysgerrig på erhvervslivet"


Jesper Højberg Christensen, bestyrelsesformand for Advice, på hans blog:
"Niels Lunde er noget så mærkeligt som en journalist, der er ujournalistisk. Jeg elsker det."

Henrik Ørholst, PA Consulting i Berlingske Business: "...en meget veldokumenteret bog, som vil finde anvendelse hos rådgivere, banker og andre, der lever af de danske virksomheder" Fem stjerner ud af seks mulige.

Diskussion med studievært Jesper Vorre i TV2 Lorry om bogens profiler

Kristian Hansen i ComputerWorld: Seks it-chefer er med på erhvervslivets top 100

Joachim Sperling på business.dk: : "I et imponerende værk har Politikens Niels Lunde sat navn på Danmarks 100 vigtigste topchefer"

Henrik Jørgensen, PA Consulting Group på borsen.dk: "Toppræstation af erhvervskommentator"

Professor Steen Hildebrandt i Børsen: "Et pragtværk om dansk erhvervsliv på næsten 500 sider er blevet resultatet. En kæmpepræstation"

Diskussion med studievært Poul Erik Skammelsen i TV2 Finans om min bog "100 topchefer".
Se indslaget her.

Køb bogen på saxo.com

Diskussion af bogen med studievært Jesper Larsen i Deadline, DR2, se indslaget her.

Slideshow på tv2.dk om bogens top-10, se det her.

Omtale på epn.dk.

100 topchefer bør blive en tilbagevendende udgivelse, danske ledere ser frem til med bæven",
Nyhedsbrev for bestyrelser

Fem stjerner ud af seks mulige, Jyllands-Posten

 
 

Niels Lunde på TV




20. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 21.00 til nye tal om danskernes krisebevidsthed og løntilbageholdenhed.
Se indslaget her.

17. juni
Kåring i TV2 News af Ugens vinder (Jens Peter Saul, Siemens Wind Power) og taber Bjarne Graven (FIH Erhvervsbank).
Se indslaget her.

15. juni
Kommentar i DR1s TV-Avis 18.30 til Siemens Wind Powers satsning på forskning og produktion i Danmark.
Se indslaget her.

Andre indslag med Niels Lunde.

 
 
 

Følg Niels Lunde på Facebook og Twitter

Følg med i Niels Lundes daglige opdateringer på Facebook og Twitter:

lundefacebook2



 
 
 

Lundes Links

Marginal Revolution er en af de mest populære økonomiske blogs på nettet, og det er ikke uden grund.

Economix er New York Times' økonomisk-politiske blog. Hvis du vil følge med i hvordan det står til med The Fed og Det Hvide Hus, er det her det sker.

Free Exchange. Daglige opdatering og gode vinkler gør denne blog fra The Economist til en af mine favoritter.

Project Syndicate er et fantastisk blogunivers, hvor flere af tidens mest prominente navne blogger. Nobelprismodtager Joseph Stiglitz, Harvardprofessor Kenneth Rogoff og Berkleyprofessor Barry Eichengreen er blot få blandt mange store navne.

Wall Street Journal bruger også gitter, men faktisk ligger mange ting frit tilgængelige. De er hurtigere end konkurrenterne hos Financial Times, men mere amerikansk orienterede.

Slate.com bringer mange skæve artikler, også om erhverv og økonomi. God inspirationskilde.

Greg Mankiws blog har den populære Harvardprofessoren lavet for at holde kontakt til sine tidligere studerende, men alle og enhver kan få meget ud af at holde sig opdateret her.

Paul Krugmans blog er for dig som ønsker et nuanceret, men også meget politisk syn på den økonomiske debat.

BusinessWeek. Det amerikanske erhvervsmagasin har et fremragende site. Tænk, hvis man havde tid til at læse alle de artikler.

Freakonomics er stadig en klassiker. Professor Steven Levitt og journalisten Stephen Dubner kører løs med seriøse og useriøse emner som vurderes fra en økonomisk synsvinkel.

Businessinsider er startet af Henry Blodget, en analytiker, der fik ørerne i maskinen, da Spitzer ryddede op i Wall Street tilbage efter dotcom boblen bristede.

Finance.Yahoo har en News & Opinion side med company earnings osv. Det er ikke så holdningsbetonet, men godt nyhedsoverblik for virksomheders resultater og andre nyheder.

Marketwatch ejes af WSJ og er et godt sted for virksomhedshistorier og analyser.

The Street ejes af Jim Cramer fra CNBC og ligger i det samme segment som Motley Fool. RealMoney.com er en del af thestreet.com, hvor der kan være noget relevant.

MBA Explorer Oversigt over business school professorers blogs.