(Figuren viser hvordan den danske rente og euro-renten ser ud forud for dagens møde i ECB i Frankfurt)

Med stor sandsynlighed - odds er vel helt oppe på 80 procent, vil jeg mene - får vi en lavere rente i dag, torsdag. Måske endda en markant lavere rente.

Det vil ske i eftermiddag og forløbet kommer i tre trin: Først vil Den Europæiske Centralbanks topchef, franskmanden Jean-Claude Trichet, fortælle at han har sat euro-renten ned. Det vil han gøre på bankens hjemmeside klokken 13.45 (se her) og senere på et pressemøde klokken 14.30. Lidt senere - klokken 16 - vil den danske Nationalbank lægge en ganske kort meddelelse på bankens hjemmeside, se her.

Sidste gang vi havde sådan en situation var torsdag 6. november. Jeg skrev dengang en analyse forud, den kan læses her.

Overalt i Europa venter man med spænding på hvad der vil ske i dag, se for eksempel Financial Times optakt her.

Når sandsynligheden er så stor, både for en europæisk rentenedsættelse og for en dansk ditto, så skyldes det især to forhold:
1. ECBs frygt for inflation er faldet

Hos topøkonomerne i Frankfurt er frygten for en høj inflationen næsten forsvundet. Ind til for kort tid siden frygtede de ellers at inflationen ville stige og ECB har som sin fornemste opgave at bekæmpe inflationen. Derfor har ECB i foråret været på krigsstien og hævet renten, fordi en højere rente normalt lægger en dæmper på tempoet i økonomien. I de seneste måneder er alting imidlertid vendt op og ned. Nu er inflationen ikke en trussel længere og derfor kan ECB godt tillade sig at sætte euro-renten ned igen.

2. Nationalbankens muskler er vokset

Her i landet har Nationalbanken været nødt til at have en ekstra høj rente. Også en markant højere rente end hos kollegerne nede i Frankfurt. Det skyldes, at den danske krone har været under et hårdt pres den seneste tid. Især i oktober, hvor bølgerne gik højt og hvor Nationalbanken måtte ud i en hård kamp for at holde kronens kurs oppe. Kampen lykkedes, men den havde en høj pris. Først i form af et stort indhug i vores valutareserve og senere i form af en ekstra høj dansk rente. Hvis du vil læse mere om hvorfor Nationalbanken hæver renten, når kronen bliver presset, så kig her.

Forleden kom så den gode nyhed: Vores valutareserve er godt på vej til at blive fyldt op igen. Alene i november kom der ekstra 40 milliarder kroner i pengetanken og den er nu oppe på cirka 173 milliarder kroner. Se den gode nyhed her. Det fik straks humøret i vejret hos flere økonomer, se for eksempel her. Det betyder at Nationalbanken måske ikke kun vil følge med nedad, når - okay hvis, i teorien kan det være ingenting sker - ECB sænker euro-renten i dag. Måske vil danskerne ligefrem sænke den danske rente endnu mere end ECB sænker euro-renten. Det vil i så fald betyde at Nationalbanken har taget det første slidsomme skridt i arbejdet med at få den danske rente tættere på euro-renten igen.

Økonomer er delte her. Nogle tror det vil ske, nogle tror det ikke. Alle håber det, naturligvis, men argumentet imod er at Nationalbanken har indtaget en forsigtig holdning de seneste måneder. De vil være helt sikre, før de slipper håndtaget, der holder fast i kronen.