Jobbet som ny direktør i Finanstilsynet er ledigt og fristen for at søge udløber i morgen. Hvem kan klare det job midt i en historisk finanskrise? Her er et uofficielt bud på kandidaterne 

Forleden holdt Finanstilsynets afgående direktør Henrik Bjerre-Nielsen en stor reception. Den fandt sted i restauranten på Planetariet i København og den blev et træf for landets bankdirektører. Nærmest en københavnerbegivenhed. De var der alle sammen, de tunge drenge fra finansverdenen - og det forstår man godt. Henrik Bjerre-Nielsen har fået nyt job, han skal være chef for det nye såkaldte Afviklingsselskab. Fremover bliver det Bjerre-Nielsen der tager imod når en bank kaster håndklædet i ringen. Man forstår godt at landets bankdirektører ofrede en tur til hovedstaden for at holde sig gode venner med ham. Man ved jo aldrig i disse tider.
Men hvem skal afløse Bjerre-Nielsen, hvem skal være den nye direktør for Finanstilsynet?

Processen er omgærdet af meget tys-tys og det følgende er derfor de rene kandestøberier.
Jobbet først: Posten som chef for Finanstilsynet er krævende, nærmest en uriaspost. Den kræver mange ting på
samme tid.
Først og fremmest en stor faglig viden. Når finanskrisen kom ud af kontrol, var en af grundene at bankerne havde fundet
på nye produkter som ingen forstod. Den nye chef skal kunne gennemskue den slags. Ikke nogen nem opgave.
Han eller hun skal have en stor integritet og være frygtløs over for en minister, en nationalbankdirektør eller en Danske
Bank-direktør. Robusthed over for kritik fra politikerne i folketinget er også vigtig.
Politikerne leder døgnet rundt efter sager som de kan markere sig på og Finanstilsynet er et let offer. De kan ikke svare igen fordi de har tavshedspligt.
Endelig skal kandidaten have stor erfaring i ledelse. Det er ikke nok at være dygtig. Det er heller ikke nok at have erfaring
som chef. Kandidaten skal have bevist at han eller hun kan lave en strategisk plan og føre den i mål trods hård modstand.
Det er meget høje krav. I praksis er der formentlig slet ingen der opfylder de krav. Måske i udlandet, men tiden er næppe moden til at hente en udlænding.
Men okay, jobbet skal jo besættes, så lad os kigge på de mulige kandidater. I den private sektor kunne flere tunge navne
være mulige - folk som direktør Peter Engberg i Nykredit og makkerparret, de to direktører Lars Rohde & Bjarne Graven Larsen i ATP. Sådanne folk vil dog næppe være interesserede. De har større indflydelse hvor de sidder og lønnen som chef for Finanstilsynet er helt nede omkring 1,5 millioner kroner. Ikke attraktivt. I finansverdenen tjener ingen ledere under to millioner kroner.
Formentlig vil den private sektor kun kunne tilbyde én seriøs kandiat, nemlig direktøren i brancheorganisationen Forsikring & Pension, Per Bremer Rasmussen. Han har en fortid som topembedsmand i Økonomi- og Erhvervsministeriet og han kan finansverdenen. Han har integritet. Men gider han? Næppe.

Jobannoncen ( se her) sender et klart signal: Den rigtige kandidat kommer indefra,altså fra staten. En embedsmand. En offentlig leder som tror at 1,5 million kroner er en høj løn.
Det hedder sådan:
»Der lægges vægt på et karriereforløb, der kan matche jobbet som direktør i en statslig styrelse og evnen til at samarbejde i et politisk præget miljø.«
Ambitiøse embedsmænd er der masser af på Slotsholmen, men der er en verden til forskel på at være chef i Slotsholmens
beskyttede miljø og at stå på toppen af Finanstilsynet.
Folk som finansdirektør Ulrik Nødgaard i Økonomi- og Erhvervsministeriet, afdelingschef Jacob Hald i Finansministeriet og underdirektør Hugo Frey Jensen i Nationalbanken kunne komme i spil. Fælles for dem er imidlertid at deres ledelseserfaring ikke er tung nok. Snarere vil topchefer fra styrelser kunne være kandidater. De har en tungere ledelseserfaring, men det er svært at få øje på nogen favorit.

Kort sagt: Det bliver ikke nemt. Derfor kan man ikke udelukke at det ender med det lette valg i form af en intern kandidat
fra Finanstilsynet. Dem er der to af. Den ene er den konstituerede direktør Peter Sylvest Larsen, en gammel kending som kan spillet til fingerspidserne og som er undervurderet af mange. Sylvest Larsen er 61 år og ville i sagens natur kun blive en overgangsfigur. Men Sylvest Larsen kunne styre Finanstilsynet igennem de næste svære tre-fire år.
Eller man kunne tage den yngre vicedirektør Jan Parner. Han kom for nylig til Finanstilsynet fra forsikringsselskabet Codan. Jan Parner tog det usædvanlige spring fra en vellønnet stilling hos Codan til en lavere løn i Finanstilsynet. Han var
tiltrukket af den faglige udfordring og så vidt vides stortrives han i disse måneders turbulens.

Hverken Sylvest Larsen eller Jan Parner ønsker at udtale sig om deres eventuelle kandidatur.
Det er regeringens ansættelsesudvalg der vælger kandidaten. I arbejdet med at håndtere finanskrisen kan denne beslutning vise sig at være en af de vigtigste re geringen skal træffe.