Regeringen vil godt hjælpe de trængte danske banker med kapital, men prisen bliver høj. På bankernes årsmøde mandag fik direktørerne læsterlige klø af Nationalbankens direktør Nils Bernstein 

Når pæne mennesker slås, foregår det fredeligt udadtil. Selv om meget står på spil og selv om konflikten er dyb, så sørger slagsbrødrene for at holde gode miner til slet spil. De holder masken, de hilser pænt på hinanden og de trækker sig baglæns bukkende tilbage fra træfningerne.

Således også mandag, hvor bankernes organisation, Finansrådet, holdt sit årsmøde. Som altid hilste folk høfligt på hinanden.

Parterne - bankerne, regeringen og også Nationalbanken - benyttede imidlertid lejligheden til at kridte banen op. Det er tydeligt for alle, at et indædt opgør er på vej mellem bankerne og politikerne.

Finansrådets årsmøde er et årligt træf for landets bankdirektører. Traditionen byder at årsmødet holdes i den gamle Børsbygning på Slotsholmen i København, men denne gang var årsmødet flyttet til Statens Museum for Kunst. Landets bankdirektører, stort set alle mænd i sort jakkesæt, fyldte den store trappe på Scenen.

På mødet talte - også en tradition - først Finansrådets formand, så økonomi- og erhvervsministeren og til sidst nationalbankdirektøren. De tre talere var derfor Peter Schütze (se hans tale her), Lene Espersen (se hendes tale her) og Nils Bernstein (se hans tale her) og man må forstå dem sådan at slagsmålet kommer i to omgange. Først en hurtig, men hård forhandling om en ny redningspakke til de danske banker. Dernæst et mere langvarigt opgør om hvor kort politikernes snor i bankerne skal være fremover. Bankernes handlefrihed skal gøres mindre, spørgsmålet er kun hvor meget.

Slagsmål 1: Ny redningspakke

Det mest brændende emne på Statens Museum for Kunst i går var bankernes ønske om en ny redningspakke. Selv om de danske banker fik en redningspakke for to måneder siden, så slår den ikke til. Den beskytter ganske vist kundernes penge, men bankerne mangler kapital og derfor slanker de sig selv. De bringer deres balance ned. Det betyder at virksomheder har svært ved at låne penge i banken og det truer samfundets økonomi.

På årsmødet slog Finansrådets formand Peter Schütze fast at bankerne gerne vil have hjælp, men også at hvis prisen er nye restriktioner, så siger de nej tak. Den udtalelse må være politik. Bankerne har i realiteten ikke noget valg. De har brug for ny kapital og de kan kun hente den ét sted: I statskassen.

For en borgerlig regering turde sådan en manøvre være utænkelig, men intet er normalt i disse tider. Alle ideologiske hensyn er lagt til side, nu gælder det om at finde praktiske løsninger på alvorlige problemer.

Jeg lavede en hurtig lille kommentar mandag formiddag før årsmødet på Politiken-tv her.

På årsmødet gav Lene Espersen først bankerne en overhaling for sagen med Roskilde Bank som har været dyr for landets omdømme i udlandet. Dernæst oplyste Lene Espersen at regeringen nu ser på en model for statslig kapitaltilførsel til de danske pengeinstitutter.

Slagsmålet går på om staten skal tage sig betalt for sit indskud af kapital med indflydelse på bankerne. Nej, mener regeringen. Ja, mener oppositionen.

Efter årsmødet samledes de politiske partier hos Lene Espersen i Økonomi- og Erhvervsministeriet. I følge Politikens oplysninger endte mødet med en forståelse af at forhandlingerne ikke slutter før jul, men senere. Måske når bankernes 2008-regnskaber er klar i løbet af februar.

Slagsmål 2: Bankernes handlefrihed

Et endnu mere opslidende opgør er på vej. Når bølgerne får lagt sig, skal en ny lovgivning laves for bankerne: Hvor
stor eller lille skal bankernes handlefrihed være i fremtiden?

Peter Schütze har for længst erkendt at bankerne skal i gang med et møjsommeligt arbejde med at bygge kundernes tillid op igen. Allerede i september kritiserede Peter Schütze sine egne på en lukket direktørkonference i Finansrådet, se min omtale her.

Peter Schütze erkendte også mandag at bankerne har et stort medansvar for krisen, men bortset fra en antydning af at folk i bestyrelserne skal blive dygtigere, rummede hans tale ikke de store indrømmelser. Fair nok.

Finansrådet står med ryggen mod muren forud for de kommende forhandlinger. De er oppe mod en regering og et Folketing - og en offentlighed - som er på krigsstien. Bortset fra en taktisk indrømmelse af at bankerne godt ved at
de har et problem, så er der ikke grund til ligefrem at invitere til politiske indrømmelser. De skal imidlertid nok komme, indrømmelserne. Først bebudede Lene Espersen en større gennemsigtighed og mere åbenhed. Dernæst trådte nationalbankdirektør Nils Bernstein på talerstolen. Den normalt forsigtige nationalbankdirektør slap nærmest håndtaget i går. Han var usædvanlig klar i mælet da han stod over for landets bankdirektører.

Nils Bernstein sagde således:

»Der er ingen tvivl om at kravene til finansielle institutioners kapital i forhold til den risiko de har påtaget sig, vil blive strammet. Der vil komme nye krav om gennemsigtighed i finansielle institutioner. Kravene til likviditetsstyring vil givetvis også blive skærpet i fremtiden. Og det bliver ikke en frivillig sag. Svaghederne i systemet går ikke over af sig selv. Vi er nødt til at reparere på årsagerne til, at vi er havnet i den suppedas.«

Sådan har en nationalbankdirektør ikke talt til landets banker i historisk tid.

Senere skar Bernstein sin pointe ud i pap, så selv den mest naive lille bankdirektør kunne forstå budskabet:

“Efter min opfattelse viser det seneste halve års oplevelser, at der er behov for mere direkte offentlig kontrol af pengeinstitutternes virksomhed.”

Se iøvrigt mit Politiken-interview med Nils Bernstein om den første redningspakke fra oktober her. Du kan også se et par af mine analyser fra dengang om den første redningspakke her og her.  

På pressemødet bagefter holdt Peter Schütze masken og bedyrede at han ser frem til konstruktive drøftelser. Oprydningen efter finanskrisen er i fuld gang og den ser ud til at blive både brutal og langvarig.

Se TV2 Finans-indsalg med Lene Espersen fra årsmødet her og Mads Gravesen-stemningsrapport her.

(Iøvrigt fandt en anden vigtig begivenhed i dansk økonomi sted i dag, nemlig Finansministeriets offentliggørelse af en ny Økonomisk Redegørelse, den kan du finde her.)