Konen og jeg købte en Playstation 3 som julegave til børnene. Læs her og giv dit bud på om vi gjorde en god handel eller om vi blev snydt. Jeg sætter en præmie på højkant.

Min kone og jeg havde tænkt længe og hårdt over om vi skulle give drengene derhjemme en ny playstation i julegave. Den gamle var en Playstation 2 og seks år gammel. Den var slidt op. Problemet var at den nye Playstation 3 er hundedyr. Den kostede 3.500 kroner. Okay, den kan en hel masse, men stadig er 3.500 kroner rigtig mange penge. Også selv om der følger et spil med. Til sidst tog vi en kold beslutning, vi ville købe den. Tænk på en julefred vi kunne se frem til. Vi gik ned i forretningen.

Nede i forretningen fandt vi ud af at alle vores gamle Playstation 2-spil ikke passede til den nye Playstation 3. Nedtur. Men vi holdt fast i beslutningen. Vi overvejede ganske vist om vi bare skulle købe en ny Playstation 2 til kun 999 kroner. Hvorfor egentlig ikke? Vi kunne endda bruge vores gamle spil. Men ekspedienten overbeviste os. Altså: Vi ville gerne have en Playstation3 til 3.500 kroner.

“Vil I have en ekstra consol med?”, spurgte ekspedienten venligt.

“En ekstra consol? Øh, er der kun en consol i pakken?”

“Ja.”

Det viste sig gudhjælpemig, at i den store pakke med Playstation 3 var der kun en consol. Helt håbløst. Ideen er jo at man skal være to og spille mod hinanden.

“Hvad koster den?”, spurgte jeg.

“Den koster 499 kroner,” svarede den venlige ekspedient.

Rent optrækkeri. Nærmest at pisse på folk. I mellemtiden havde min kone fundet et billigt spil til den nye Playstation. Man ved jo aldrig. Der fulgte ganske vist et spil med i pakken, men det skulle lige passe, at vi sad juleaften med en spritny playstation og manglede et ordentligt spil. Pris: 199 kroner. Det projekt som jeg troede skulle koste os 3.500 kroner var nu oppe i at koste os 4.200 kroner.

“Vil I købe en servicegaranti?,” spurgte ekspedienten.

Han fortalte om alle de ting vi kunne få ud af sådan en garanti, hvis nu den nye Playstation 3 gik i stykker. Pris: 1.100 kroner.

“Blankt nej,” svarede jeg før konen kunne nå at protestere.

Og så skete det interessante. Uden at tøve og uden at blinke med øjnene, sagde den venlige ekspedient:

“Vil I have et supergodt tilbud? Hvis I køber servicegarantien, så får I den ekstra consol gratis og spillet for kun 100 kroner.”

På det tidspunkt var vi rundt på gulvet og jeg havde en tydelig fornemmelse af at jeg var ved at miste kontrollen med mine penge. Men okay, vi slog til. Den samlede pris blev derfor ikke 3.500 eller 4.200, men derimod 4.700 kroner.
Da konen og jeg gik ud af forretningen var vi noget i vildrede:

Havde vi lige gjort en god forretning og sparet de 499 kroner for den ekstra consol og 99 kroner for spillet, altså en besparelse på knap 600 kroner? Eller havde ekspedienten i virkeligheden tørret os bagi og brugt et nøje indstuderet trick? Hvis min kone og jeg havde sagt ja med det samme til hans tilbud om en servicegaranti,  så havde han tjent endnu flere penge på os end den fortjeneste det endte med.

Han har helt sikkert opnået et eller andet smart som jeg ikke lige kunne gennemskue i farten. Under alle omstændigheder, bør jeg være sur, tror jeg

Kan du, kære læser, komme med et bud? Gjorde min kone og jeg en god handel eller blev vi snydt? Hvad foregik der egentlig? Får han provision når han sælger en servicegaranti og ikke når han sælger de andre ting? Optrådte ekspedienten uetisk? Jeg er oprigtig i tvivl og vil gerne høre din mening. Hvis jeg får nogle gode svar som kan rede trådene ud, sætter jeg min nye bog om “Hr. Møllers nye mand” på højkant til det bedste svar.